Dyssegården, som blev opført i 1769 efter udflytning fra landsbyen Gentofte, blev i 1896 købt af politikeren P.A. Alberti. Her etablerede han Dyssegård Teglværk, også kaldet Dysseværket, hvor omkring 40 arbejdere blev beskæftiget. Teglværkets produktion lukkede i 1918.

I 1932 blev Dyssegård trinbræt på Slangerupbanen; samme år åbnede Dyssegårdsskolen. Dyssegården brændte i 1933, og samme år blev det besluttet at anlægge en kirke. Dyssegårdskirken blev dog først bygget i årene 1957‑61, men de oprindelige tegninger fra 1930’erne blev fastholdt.

Dyssegårdsparken blev anlagt i årene omkring 1950 mellem Gentofte Rende og Slangerupbanen, og den blev udlagt til sport og aktiv fritid. Parken blev fredet, da der 1974‑75 blev anlagt en børneinstitution, og siden er parken løbende blevet udviklet.

Videre læsning

Læs mere om Dyssegård

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie