Ebeltofts pittoreske gamle rådhus ligger centralt på Torvet.

.
Ebeltoft Skudehavn ligger i den sydlige del af Ebeltofts havneanlæg. Med udsigt over Ebeltoft Vig til Mols Bjerge, og med Ebeltoft i baghaven er det en yndet destination for både lokale og besøgende.
.
Ebeltofts gamle rådhus fra 1789 er et vartegn for byen. Det havde frem til restaureringen i begyndelsen af 1900-tallet hvidkalkede ydermure i nyklassicistisk stil.
.

Ebeltofts gamle bindingsværkshuse medvirker til at give byen sin særlige charme. I konstruktionsmåde deler bindingsværkshusene sig i to grupper: En ældre frem til 1750, karakteriseret ved, at loftsbjælkernes tappe er stukket igennem de bærende stolper og fastholdt med to kiler udvendigt, og en yngre fra perioden 1750‑1850, hvor loftsbjælkerne er nedkæmmet i tagremmen, det langsgående tømmer, der foroven forbinder stolperne i husets længderetning. Det var en besparende byggemåde, med hensyn til både byggematerialer og arbejdskraft, og rent byggeteknisk også en bedre konstruktion.

Indtil omkring 1650 var mange af byhusene gavlhuse, der vendte gavlen til gaden. Kun få af disse bindingsværkshuse er bevaret, fx Nedergade 16 og Adelgade 13. De eksisterende bindingsværksbygninger er opført fra midten af 1600-tallet og frem til omkring 1840. Nogle af de ældste huse er Juulsbakke 3 (Restaurant Mellem Jyder) og Villadsgyde 7/Nedergade (Den Skæve Kro), begge fra 1600-tallet, Overgade 23 (Den gamle Toldbod) fra slutningen af 1600-tallet og Overgade 29 (»Salen«) opført i år 1700.

I løbet af 1700-tallet blev nogle af Ebeltofts mest maleriske gårde og anlæg bygget: Adelgade 28‑32 (Rhodegården eller Sigvart Rasmussens Gård) fra ca. 1720, det gamle rådhus på Torvet fra 1789 af Anders Kruuse, restaureret af Johannes Magdahl Nielsen 1906‑09, samt byhusene Nygade 1 og 3, som er fra 1778.

I 1840 opførtes et nyt rådhus af Carl Semberlund i senklassicistisk stil, påvirket af Grenaa Rådhus fra 1805, og denne vel nok første grundmurede bygning i byen fik stor indflydelse på byggeriet i resten af århundredet. Herefter prægedes byggeskikken af velproportionerede, symmetriske facader med fremhævet midterparti og frontispice, hovedgesims med tandsnit og fremhævede dørpartier med forfinede detaljer. Det første eksempel på nybygninger i senklassicistisk stil er Nørrebakke 17 fra 1840, herefter følger bl.a. Adelgade 8 fra 1852 og den store købmandsgård Adelgade 39‑41 fra 1854.

Et af de første industriforetagender var maltfabrikken, opført i 1861 i historicistisk stil, centralt placeret i byen mellem Adelgade og Ndr. Strandvej. Virksomheden lukkede i 1997, hvorefter kommunen erhvervede ejendommen.

Praksis Arkitekter vandt i 2016 en udskrevet konkurrence med et projekt, der med et nyt bibliotek skal genoplive maltfabrikkens markante røde facader.

I 1920 fik bysbarnet kgl. Bygningsinspektør Hack Kampmann opgaven med at opføre et nyt toldkammer i to etager på havnen, men da han døde samme år, blev det sønnen Christian Kampmann, der fuldførte det i 1921. Den stramme, nyklassicistiske bygning har siden 1985 rummet Glasmuseet. I 1995 vandt 3XN konkurrencen om en tilbygning, der stod færdig i 2006.

Fra begyndelsen af 1960’erne kom arkitektfirmaet Friis & Moltke til at sætte sit præg på Ebeltoft og dens omgivelser. Det begyndte med det daværende Hotel Hvide Hus, Hvide Hus Vej 3, fra 1963, en velproportioneret bygning i jernbeton i fire etager med udsigt ud over Ebeltoft Vig mod Mols Bjerge. Efterfølgende opførte Friis & Moltke for Ebeltoft Boligselskab 1964‑66 20 ens rækkehuse i to plan i en stor bue langs Arbogavej umiddelbart bag den gamle bykerne. To år efter fulgte Entreprenørskolen (nu Danhostel Ebeltoft).

1970‑71 kom Dansk Arbejdsgiverforenings kursusejendom Bøgehøj til på Østeralle 56, nu Dansk Supermarkeds kursuscenter. Betonelementerne fra Entreprenørskolen er her afløst af håndstrøgne teglsten udvendigt og indvendigt, men stadig med et brutalistisk anstrøg med store ubrudte murflader suppleret med faste bænke i opholdsgrupper i murværk og beton samt møbler tegnet af arkitekterne. Tegnestuen står også bag Øer Maritime Ferieby fra 1988.

I 1979 flyttede boligtekstilvirksomheden Kvadrat til Ebeltoft og etablerede sig med produktions- og udstillingsfaciliteter i byens sydlige udkant på adressen Lundbergsvej 10 centreret omkring en gennemgående gade, der følger terrænets fald. De lette vægflader, der danner adskillelse imellem fællesarealet og de enkelte kontorer, er udsmykket af grafikeren Finn Skødt, som også har udformet mange af virksomhedens tekstiler. Arkitekter for bygningskomplekset var Arkitektfirmaet Poulsen og Therkildsen Aps.

Samme arkitekter havde 1977‑78 opført 58 toetages fritidshuse som en samlet bebyggelse omkring den nye skudehavn, der blev indviet i 1976. Bebyggelsen er beslægtet med svenske havneboder og ikke mindst Thorvald Bindesbølls fiskepakhuse i Skagen.

I 1991 vandt de finske arkitekter Mikko Heikkinen og Markku Komonen konkurrencen om Den Europæiske Filmhøjskole, placeret ude i bakkerne ved Ebeltoft. Skolen blev opført 1992‑93. Adgangen til huset foregår via en bro, der fører til et dobbelthøjt ankomstrum med udsigt. Selve skolebygningen spænder tværs over en slugt. Elevfløjen er placeret som et cirkelslag, og lærerboligerne er lagt som korte stokke på tværs af koterne mod nord. Det overvejende grundmateriale er beton. Omkring filmhøjskolen har landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen bearbejdet det åbne, bakkede landskab. Terrænet omkring bygningerne er geometrisk udformet, så det formgivne terræn glider i ét med den omgivende græsslette. Overgange mellem bygningsnære arealer og naturpræget landskab er lavmælt markeret med rytmisk lagte belægningsstriber.

Fregatten Jylland fik et besøgscenter etableret ved kajen ved siden af skibet, og Schmidt Hammer Lassen Architects vandt den forudgående konkurrence. Bygningen, der er opført i to etaper, 1999‑2002 og 2003‑05, er af træ med kraftige tømmerkonstruktioner på et fundament af granitkampesten.

Videre læsning

Læs mere om Ebeltoft

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur

Eksterne links