Informationstavle Edelgaveområdet
.
Østlige broflanker set mod V
.
Østfacade med betonbjælke set mod V
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312841
Sted- og lokalitetsnummer
020212-129
Anlæg
Bro, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 1945 e.Kr.)

Original fredningstekst

Edelgave Bro. Edelgave Bro er en stenkistebro opført af kløvede og tilhuggede granitkvadre. Broen er ca. 4,5 m lang og ca. 5 m bred. Facaderne er ca. 3 m høje og har en bredde på op til 4,5 m. Ved såvel øst- som vestfacaden er der to op til 5 m lange støttemure. I fugematerialet i østfacadens murværk ses mindst tre håndværkerinskriptioner, hvoraf de to har årstallet 1893. Endvidere findes her et indmuret geodætisk målepunkt. Broen fører Edelgavevej over Grønsø Å. Fredningen omfatter broen med støttemure. Langs med og ovenpå østfacaden af Edelgave Bro er lagt en armeret betonbjælke. Ligeledes er der ud for vestfacaden placeret et ca. 4 m langt galvaniseret stålrør og såvel brofacade som rør er efterfølgende dækket med jord. Endvidere er der opsat et autoværn i begge sider. Betonbjælken, stålrøret, jorddækket over røret og autoværnet er ikke omfattet af fredningen. Belægningen på vejen kan endvidere vedligeholdes som hidtil.

Undersøgelseshistorie

2014
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenEn eventuel fredning af kvaderstensbroen ved Edelgave er udskudt. Broen har alene fået tildelt et lokalitetsnummer. Afgørelsen mht. fredning og tinglysning er udskudt.
2015
Registreringsprojekt/vejspor - Kulturstyrelsen"Edelgave. 1700-tals granitbro over Grønse Å."
2016
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiEdelgave Bro er en stenkistebro opført af kløvede og tilhuggede granitkvadre i såvel facader som flanker. Facaderne er godt 3 m høje i 7 skifter og med en bredde øverst på 4,5 m og en bredde nederst på godt 1 m ved slug og afgang. Ved såvel øst- som vestfacade er der ved åbrinkerne op til 4-5 m lange aftrappede støttemure (flanker). Gennemløbet udgøres af en 5 m lang stenkiste opbygget af granitkvadre med overliggende granitplanker. Slug og afgang i hhv. Ø og V er hver 1 m brede og 0,75 høje. I (nyere) fugemateriale i østfacadens murværk ses mindst tre håndværkerinskriptioner, hvoraf de to med årstallet 1893. Endvidere findes her et indmuret geodætisk målepunkt. Broen fører Edelgavevej N-S over Grønsø Å - tidligere benævnt Ellebæk. Edelgave Bro er antagelig opført kort efter 1780. Fredningen omfatter broen med støttemure. Langs med og ovenpå østfacaden af Edelgave Bro er der i 1995 lagt en armeret betonbjælke til delvis udskiftning af et ældre forhold. Samme år er der ud for vestfacadens afgang placeret et ca. 4 m langt galvaniseret stålrør med diameter 1,5 m og såvel brofacade som rør er efterfølgende dækket med jord. Endvidere blev det eksisterende rækværk af hvidmalet rundjern udskiftet med autoværn i begge sider. Betonbjælken, stålrøret, jorddækket og autoværnet er ikke omfattet af fredningen. Broen er en del af herregårdslandskabet ved Edelgave.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links