Med sine 115 ha er Egå Engsø den tredjestørste sø i Aarhus Kommune. Den er en forholdsvis ung sø, som opstod i 2006 efter en politisk beslutning i det tidligere Århus Amtsråd. Normalt er Egå Engsø ret lavvandet med en middeldybde på ca. 1 m og en størstedybde på ca. 1,7 m, men vandstanden kan variere ganske betydeligt, og under særlige omstændigheder kan den stige med mere end en meter. Midt i søen findes et par mindre øer, hvor flere af områdets fugle har etableret ynglekolonier. Søen gennemløbes af Egå og har tilløb fra Ellebæk i nord. I dag ejes og forvaltes søen alene af Aarhus Kommune.
I Atlantisk tid var området en del af en fjordarm, der strakte sig helt ind til Lisbjerg-Terp. Landhævningen, som er foregået, siden isen smeltede tilbage under sidste istid, betød dog, at fjorden med tiden forsvandt, og området, hvor Egå Engsø senere blev etableret, henlå som et vådområde. I 1950’erne blev området drænet, og i de efterfølgende knap 50 år blev jorden dyrket som landbrugsjord. Sammen med markerne i oplandet medførte opdyrkningen en betydelig tilførsel og udvaskning af kvælstof, hvilket gradvis forringede vandkvaliteten og naturområderne i og langs Egå.
I oktober 2006 blev en række kunstige dræn i engene i Egådal mellem Risskov og Lystrup stoppet, og snart dukkede Egå Engsø op. Et af hovedformålene med anlæggelsen af søen var, at den skulle opfange udvaskede næringsstoffer fra Egå og på den måde skåne Århus Bugt for en årlig tilførsel af 36 tons kvælstof og 0,6 tons fosfor. Samtidig skulle den nye sø fungere som et regnvandsbassin og derved mindske risikoen for oversvømmelser i de lavtliggende byområder ved skybrud og længerevarende nedbør.
Kantet af ferske enge og en smule mose fremstår Egå Engsø i dag som et vigtigt, bynært naturområde. Sin unge alder til trods er søen og de omkringliggende områder leve- og voksested for flere sjældne arter. Således vokser fx lægekulsukker på engene vest for søen, mens selve søen huser en bestand af den globalt truede tykskallede malermusling, hvis larver lever som parasitter på gællerne af fisk som aborre, rudskalle og hundestejler. Egå Engsø er dog nok bedst kendt for sit fugleliv, og siden anlæggelsen i 2006 er der observeret mere end 230 forskellige arter i og omkring søen. På de to øer har hættemåger anlagt kolonier, hvor også nogle få ynglepar af sorthalset lappedykker har søgt tilflugt. Ellers omfatter søens ynglefugle bl.a. grågås, knopsvane, toppet lappedykker, knarand, taffeland, troldand, klyde, vibe og dobbeltbekkasin. Et havørnepar, som yngler i nærheden, ses ved søen året rundt. Derudover er Egå Engsø en vigtig rasteplads for trækkende vand- og vadefugle, ligesom den fungerer som overvintringsplads for bl.a. sangsvane, pibeand, krikand, taffeland og blishøne. En række sjældenheder som hvidøjet and, plettet mudderklire, mosehornugle og drosselrørsanger er set enkelte gange, og i 2018 ynglede sydlig blåhals ved søen.
Ud over at opfange regnvand og overskydende næringsstoffer tjener Egå Engsø også som et populært rekreativt område. Kommunen har arbejdet på at gøre området mere attraktivt og lettere tilgængeligt ved bl.a. at anlægge en 5,2 km lang sti rundt om søen, opføre et fugletårn på søens sydside samt give tilladelse til lystfiskeri flere steder langs bredden. I vest giver et system af gå- og cykelstier desuden adgang til den forholdsvis nyanlagte Mollerup Skov.
