Egåstenen er en runesten fra ca. 970-1020. På en rejse i Jylland fandt Vedel Simonsen i 1814 stenen stående i et stengærde i landsbyen Egå. Her havde den efter sigende fået plads efter at være udgravet af en høj eller bakke, Brobjergbakke, ved Gl. Egå Bro. Toppen af stenen blev i 1839 fundet i samme stengærde. Stenen er opbevaret i Nationalmuseets runehal. Skønt toppen har været brækket af og først blev fundet 25 år senere end resten, fremstår stenen velbevaret. Den består af granit og er 108 cm høj, 80 cm bred og 35 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "Alfkæll ok h[a]ns syniR rēsþu stēn þannsi æft Manna, sinn frǣnda, þann’s vas landhirðiR Kætils þess norrøna."
Oversat lyder indskriften: "Alfkel og hans sønner rejste denne sten efter deres frænde Manne, som var "landbestyrer" hos Keld den norske."
Tillægsordet 'norrøn' betyder egentlig "nordisk", men har ofte den snævrere betydning "norsk".
