Egebakken ligger på Vedbæk Strandvej 335 i Rudersdal Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Egebakken blev opført tidligt i 1800-tallet som forvalterbolig til det nærliggende landsted Enrum. I 1800-tallet blev bygningen kaldt Lassensminde efter en forvalter på Enrum. I 1820'erne indrettede grosserer F.C. Plum et lyststed i det gamle stensatte træhus. I 1846 overtog nationalbankdirektør Christian Vilhelm Haagen lyststedet, og i hans ejertid fik Egebakken sit nuværende udseende. Verandaen mod nord kom til i 1860. Først i 1900-tallet fik Egebakken sit nuværende navn, efter en 800 år gammel eg, der stod i haven foran huset, men den væltede i 2008. I 1970 stod Egebakken som et ret forfaldent og nedrivningstruet bygningslevn fra de gode tider ved Strandvejen, men bygningen blev reddet på målstregen og sat i stand. I den forbindelse kan nævnes, at indgangsdøren i hovedbygningens gårdside blev nedlagt, og at der i stedet i dette rum ud mod Strandvejen blev indrettet et køkken. Samtidig blev den indvendige kældernedgang flyttet og placeret i forlængelse af hovedtrappen, idet den tidligere lå, hvor gæstetoilettet ligger i dag. Tagetagens sydvendte værelse var tidligere opdelt i tre mindre værelser. Omkring 1990 blev der opført en høj mur ud mod strandvejen for at skærme mod støj. Udhusets solide fundament stammer fra Strandvejens udvidelser gennem tiden.

Beskrivelse

Umiddelbart syd for Vedbæk, på vestsiden af Strandvejen, hvor den slår et sving på toppen af bakken, ligger Egebakken. Egebakken udgøres af tre selvstændige bygninger: en hovedbygning mod nord, en stald mod vest og et udhus mod øst, langs Strandvejen. Mellem hovedbygningen og stalden ligger et stråtækt lysthus, der ikke er omfattet af fredningen.

Hovedbygningen er en enetages bygning med halvvalmet stråtag med syet rygning og tagskæg af tegl samt en midtrisalit mod både gården og haven med zinkheltag. I rygningen ses to hvide skorstenspiber med sokkel og gesims. I den nordvendte tagflade ses to små stråtagskviste. Bygningen står på en hvidmalet og pudset sokkel, facaderne er beklædt med vandrette profilbrædder, der er malet lyseblå, og afsluttes af en hvidmalet, profileret trægesims. Midtrisalitten mod gården afsluttes af en trekantfronton med en markant, hvid sparrenkopgesims samt et ur indrammet af en hvid egeløvskrans. På nordsiden, ud mod Strandvejen, er en ældre glasveranda, hvis halvtag er beklædt med zink på den østre side af midtrisalitten, mens der på den anden side af midtrisalitten er en lav, muret halvtagsbygning med paptag. Hoveddøren sidder i den vestvendte gavl, hvor en tretrins granittrappe fører op til en nyere, men traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med krydsopsprosset overvindue. Over døren er et lille halvtag, udført i smedejern og glas. Vinduerne udgøres af traditionelt udførte torammede og tredelte, hvidmalede vinduer, hvoraf stueetagens har overvinduer både med og uden krydsopsprosning. Vinduerne indrammes af en smal liste, der øverst prydes med en lav tandsnitsgesims. Havesidens midtrisalit er beklædt med smalle, lodretstående brædder og lister, og i midten er en nyere havedør med glasruder. Foran denne er en altan med et simpelt, hvidmalet træværn, hvorfra et par trætrin fører ned til haven. I gårdsidens midtrisalit er tillige en tofløjet havedør med en nyere granittrappe foran. I det indre er hovedbygningens ældre grundplan bevaret. Fra forstuen er der adgang til et garderoberum og et gæstetoilet. Lige fremme, mod gårdspladsen, ligger spisestuen og køkkenet, der rummer et nyere snedkerkøkken, og mod haven ligger to stuer en suite samt en verandastue. Fra forstuen fører en toløbstrappe op til tagetagen, der er indrettet med et par værelser og et badeværelse. Kælderen fremtræder med nyere klinkegulve, pudsede vægge, enkelte steder er kampestensfundamentet synligt, og pudsede lofter samt nyere revledøre. Indvendigt fremtræder bygningen med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med righoldig stukkatur. Der er bevaret en- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter og brystningspaneler. Vinduerne er forsynet med forsatsruder, hvori der sidder lyddæmpende glas. Stalden er en lille enetages bindingsværksbygning med stråtækt heltag, syet rygning og trekvartvalmede gavle. I rygningen ses en hvid skorstenspibe med sokkel og gesims. I den østre tagflade ses en tagskægskvist og i den vestre ses to. Bygningen står på en sortmalet, pudset sokkel, bindingsværket er hvidkalket over stok og sten, sugfjæl og vindskeder er malet sorte. Mod gården er en ældre, tofløjet revleport, der dog er blændet indefra, samt en halvdør med ruder øverst, ligesom der mod haven er en nyere revledør med ruder i den øverste del. Begge døre er nyere, men traditionelt udførte. Vinduerne er ældre, torammede og to- eller tredelte, i sydgavlen er der tillige et par etrammede, todelte vinduer. I kvistene mod haven er vinduerne nyere og forsynet med termoruder. Både døre, vinduer og port er malet mørkegrønne.

Stalden anvendes som anneks til hovedbygningen og er indrettet med stue, køkken og badeværelse i stueetagen, og ved siden af skorstenen fører en nyere trappe op til tagetagen, der er indrettet med to værelser. Bygningen fremtræder nyistandsat, men med traditionelle overflader, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, synligt bjælkelag og i tagetagen, der er åben til kip, er hanebåndene også synlige. Dørene er nyere, plane døre med nyere, profilerede gerichter omkring. I stueetagen er der synligt bindingsværk i skillevæggene, og i køkkenets skillevæg indgår der rester af en ældre hestebås. Udhuset er en lille og smal, enetages, grundmuret bygning med stråtækt heltag, syet rygning og kvartvalmede gavle. I rygningen ses en kraftig skorstenspibe med sokkel, udkragning og afdækning. På sydgavlen er en lille grundmuret halvtagsbygning med mørkt tegltag. Mod Strandvejen er udhuset bygget sammen med to høje, hvidkalkede mure, og idet terrænet falder markant er langsiden her dobbelthøj. Udhuset står på en sortmalet, pudset sokkel, facaderne er pudsede og hvidkalkede og sugfjæl og vindskeder er malet sorte, ligesom vinduer, luge og hoveddør. Vinduerne er ældre og torammede, mod gaden og i gavlen er de småsprossede, og mod gården er de tredelte. I tilbygningen sidder et ældre ovalt, firedelt vindue. Hoveddøren er en ældre, enfløjet fyldingsdør med glasruder i øverste del samt et tredelt overvindue. I nordgavlen er en ældre, tofløjet revleluge. Mod nord er en kældernedgang med sortmalede murvanger afsluttet af sorte teglsten. Kældertrappen er beklædt med sort-hvide klinker. Kælderdøren er en nyere revledør. Udhuset fungerer som bolig og er indrettet med et smalt køkken med resterne af et ildsted med ildstedskappe og en ældre jernlåge nederst i skorstenen. Fra køkkenet træder man ind i en stue på den ene side og et værelse på den anden, hvorfra der er adgang til badeværelset i tilbygningen. Bygningen fremtræder med teglklinker og bræddegulve, pudsede vægge og lofterne er beklædt med systemgipsplader. Dørene er ældre fyldingsdøre med enkle gerichter. Under vinduerne er der brystningspaneler.

Miljømæssig værdi

Egebakkens miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed helt ud til Strandvejen, hvor den ligger og knejser på toppen af bakken. Egebakken er en meget synlig bygning, dels fordi den er så højt beliggende, og dels fordi hovedbygningens gavl og udhusets langside ligger i flugt med fortovet. Hertil kommer landstedets traditionelle bebyggelsesstruktur med en sydvendt gårdsplads, hvor hovedbygningen ligger flankeret af to fritliggende bygninger: stalden og udhuset. Endelig kommer den store, vestvendte have, der skråner ned mod Enrums skov, og som understreger Egebakkens landskabelige idyl.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Egebakken knytter sig til, at ejendommen oprindeligt blev opført som forvalterbolig. Hertil kommer, at Egebakken sammen med en række andre huse, opført omkring 1810 og 1840 på landstedet Enrums jorder, vidner om, at Enrums ansatte sammen med en række småhåndværkere i begyndelsen af 1800-tallet forsøgte at skabe et lille udflytterområde fra fiskerlejet Vedbæk. Hertil kommer, at man i hovedbygningens klassicistiske ydre, der tydeligt afviger fra udhusbygningernes ydre, kan aflæse, at ejendommen i midten af 1800-tallet skiftede funktion til et lyststed, hvorved det mere pyntelige ydre blev etableret, herunder gårdsidens trekantfronton med tandsnitsgesims og ur indrammet af en pompøs egeløvskrans. Verandaen understreger Egebakkens funktion som lyststed, idet man fra verandaen havde mulighed for at nyde lyset og udsigten til Øresund samt den store have med skoven i baggrunden. I det ydre fremtræder lyststedets historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Den repræsentative hovedbygning er med sine markante midtrisalitter højere og mere statelig end udhusbygningerne, hvis sekundære funktioner afspejler sig i udhusets markante ildstedsskorsten og gavlens luge samt i staldens revleport. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens funktion som lyststed, der kan aflæses i den repræsentative og højloftede stueetage, der er opbygget omkring en symmetrisk grundplan med stuer en suite mod haven. Hertil kommer den store spisestue, der sammen med havestuen ligger i bygningens midterakse, som udefra er betonet af midtrisalitterne. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de stilfulde interiører, som er udsmykket med brystningspaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter og imponerende og detaljerige stukkaturarbejder, som er med til at understrege bygningens herskabelige fremtoning. Hertil kommer, at der på skråvæggen over hovedtrappen er opsat stuk udformet som et par grene med egeløv og agern, samt at der indgår egeløv i spisestuens stukkatur og således understreger ejendommens navn Egebakken. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved udhusets bevarede ildsted, der sammen med den kraftige ildstedsskorsten vidner om, at udhuset oprindeligt fungerede som kogehus, hvor der blev lavet mad til herskabet. Hertil kommer, at udhuset på traditionel vis har et uudnyttet loftsrum, og at dettes primære formål var opbevaring, hvilket kan aflæses i nordgavlens ældre revleluge. Endvidere kommer staldbygningens bevarede dele af en hestebås, der vidner om bygningens oprindelige funktion som stald.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Egebakken som et velbevaret og meget homogent anlæg, der trods deres forskellige facader bindes sammen ved anvendelsen af stråtage. Den arkitektoniske værdi knytter sig til hovedbygningens velproportionerede bygningskrop med halvvalmet tag og midtrisalitter. Bygningens symmetriske facader med let fremtrædende midtrisalitter, hvor gårdsidens krones af en trekantfronton med tandsnitsgesims og ur, centralt placerede trapper og havedøre med indfatning sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Facadernes taktfast placerede vinduer med mange detaljer, herunder overvinduets krydsopsprosning og den smalle indramning med en spinkel tandsnitsgesims giver bygningen et harmonisk, raffineret og særdeles herskabeligt udtryk. Bygningens vandrette træbeklædning og den asymmetrisk placerede veranda bryder dette udtryk en smule, men bibringer i stedet en lethed til den ellers klassicistiske bygning.

Udhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle og smalle bygningsvolumen med afvalmet stråtag og en kraftig skorstenspibe i rygningen. Stråtagets ubrudte tagflader giver den lille bygning tyngde og udtrykket er beskedent, men gedigent. Endelig kommer de mørke vinduer og den mørke dør, som kontrasterer de enkle hvidkalkede murflader. Staldbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle bindingsværksvolumen med afvalmet stråtag og en skorstenspibe i rygningen. Den ældre, mørke revleport giver sammen med de mørke vinduer og døre en god kontrast til den ellers hvidkalkede bygning. Staldbygningens udtryk er simpelt, grundet materialeholdningen i tømmer, tavl og strå.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links