Egebjerggård, Einsidelsborg (tidl.), Krogsbølle

Egebjerggaards historie hænger tæt sammen med herregården Kørup. Begge gårde tilhørte fra starten af 1400-tallet til slutningen af 1700-tallet medlemmer af slægten Podebusk. Egebjerggaard var i flere århundreder kendt under navnet Einsidelsborg. Fra 1810 indgik Egebjerggaard i grevskabet Roepstorff sammen med herregården Kørup og Sukkerhuset i Odense. Podebusks hovedbygning fra 1650 var en enkel bindingsværksbygning i én etage. I begyndelsen af 1800-tallet var ejendommen stærkt forfalden og derfor valgte den daværende ejer, Gregers Christian Frederik Petersdorff, at opføre den nuværende hovedbygning efter tegning af arkitekt Jørgen Hansen Koch. Til gården hører en trefløjet avlsgård, som er et symmetrisk anlæg, der ligger vest for hovedbygningen. Foran det store brolagte areal, der ligger op mod hovedbygningen, ligger to lave pavilloner vinkelret på denne og symmetrisk placeret i forhold til anlæggets midterakse. De to bygninger fungerer som jagthytter. I 1963 købte Mads Eg Damgaard gården og herefter blev der i årene 1964-65 foretaget en gennemgribende modernisering og istandsættelse, der gav hovedbygningen dens nuværende træk med gråpudset facade og hvidpudsede vinduesindfatninger. Moderniseringen af hovedbygningen blev foretaget ved arkitekt og maler Gunner Aagaard Andersen, som ud over interiørerne også har tegnet en betydelig del af møblementet. Ved istandsættelsen blev det oprindelige trappeparti forbindelse med hovedindgangen på afgørende måde ændret til den nuværende indretning. Siden 1999 er ejerskabet overgået til Egebjerggård A/S.

Pavillonerne har, som det ses på et maleri i hovedbygningen, engang stået kalket lys guldokker med hvide gesimser og gråmalede vinduer.

Egebjerggård har en lang tilkørsel op mod den store, fritliggende hovedbygning. Foran hovedbygningen ligger to lave pavillonbygninger, som er forbundet med et rækværk af støbejern, der står ned i en rosa sandstenssokkel. Gitterværket afskærmer det åbne gårdrum foran hovedbygningen. Til venstre ligger den trefløjede avlsgård, der udgør kernen i avlsanlægget. Avlsgården er opført i anden halvdel af det 19. århundrede i røde sten. Hovedbygningen og de to foranliggende pavilloner er fredede, mens avlsgården og haven ikke er fredet.

Egebjerggårds hovedbygning er en fritliggende, symmetrisk bygning i to etager med en relativ høj kælder under. Bygningens midterparti er på begge sider fremhævet med en risalit, som på gårdsiden har en attika, hvor der med guldbogstaver står: "OPFØRT AF G.C.F. GREVE AF PETERSDORFF TIL ROEPSTORFF ANNO 1831". Herover er en mørk stenkartouche med et grevekronet våbenskjold, for Roepstorff slægten.

Bygningen har femten fag vinduer på langsiden og tre fag vinduer i gavlene og står grundmuret og pudset med en vandret betoning gennem de profilerede pudsbånd under stueetagens vinduer og mellem stueetagen og første etages vinduer. Kælderetagen har en rustikeret kvaderpudsning samt en sokkel af et skifte granitkvadre. Murene afsluttes op mod taget af en stærkt profileret, pudset gesims. Taget er et højt, helvalmet skifertag med et vindue i hver gavl og med fire symmetrisk placerede skorstenspiber i rygningen. Skorstenene, som er ganske høje, har rustikeret pudsning med sokkel og en stærkt karnisprofileret udkragning. Omkring vinduerne er rige, pudsede indfatninger: i stueetagen er indfatningerne indadskrånende med øreknæk, et såkaldt egyptisk motiv, som kendes fra Thorvaldsens museum, og er foroven afsluttet af trekantfrontoner. Vinduerne på første etage har profilerede øreknækindfatninger. Vinduerne er alle hvidmalede. Stueetagen har firerammede vinduer med tre ruder i de nederste rammer af samme format som førstesalens torammede vinduer med tre ruder i rammerne. Indgangspartiet er yderligere betonet med tre halvcirkulære bueslag med radiære sprosser både over selve indgangsdøren og over de særligt brede vinduesfelter på begge sider af indgangsdøren. Bueslagene hviler på et pudset gesimsbånd, der afslutter kvaderpudsningen, der i øvrigt gentages i fuld højde på bygningens hjørner. En høj sandstenstrappe med murede flanger, hvorpå der står fire høje smedejernslamper, fører op til hoveddøren. På havesiden er risalitten opbygget på samme måde, men har en balusterskærmet udsigtsbalkon i taget og er yderligere udbygget ud mod haven af en muret terrasse med en overdådig treløbstrappe i mur og puds. I det indre er kælderen opbygget med en midtergang, hvorfra der til begge sider er en lang række rum. Adgang til kælderen direkte udefra findes i begge gavle, men også fra den oprindelige køkkentrappe i den vestre del af bygningen. Kældergangens gulv består delvis af den for opførelsesperioden typiske ottekantede gule teglflise med en sort, kantstillet flise imellem, delvis med en lille gul og sort kvadratisk flise i skakmønster. Vægge og lofter er pudsede. Alle fyldingsdøre, med indfatninger og indstukne hængsler, samt vinduerne er gråmalede og fra opførelsen. Renselemmene til skorstenene er også oprindelige og fint dekorerede med smedejernsrosetter på midten. I kælderen findes fortsat den indmurede gruekedel, mens køkkenet er nedlagt.

Stueetagen er i den ene ende indrettet til et stort køkken og i resten til repræsentative rum, som ligger en suite mod gården eller haven med en gennemlyst spisesal, der spænder i husets fulde dybde i gavlen. I indgangsfaget er en tilsvarende gennemlyst sal eller hall med en stor, åben pejs. Alle dørene, som ligger en filade er oprindelige, høje fyldingsdøre med fem fyldinger. Dørene er båret af tre hængsler med indfældede blade og har det for perioden karakteristiske, enkle messinggreb og aflange messinglåseskilt. Profilet på indfatninger og fyldingsprofiler er karnisen, hvilket også går igen i de vægpaneler, som er på samtlige vægge og i vinduernes lysninger. De brede plankegulve er visse steder bevarede, ellers er der lagt marmorgulve. Loftet i spisesalen samt pejsestuen er med oprindelige, meget rigt dekorerede stukornamenter, høje gesimser med flere rækker tandsnit og perlestavsborter over hinanden, klassiske festoner, palmetter, båndslyng og akanthusblade. Alle rosetter og gesimsudsmykninger er dekorerede med bladguld. I de øvrige rum er de pudsede lofter også oprindelige med en mere enkel og neddæmpet loftgesims.

I hallen med den store pejs inden for hovedindgangen er der anlagt en ny trætrappe, som dels fører ned til kælderen, dels fører op på førsteetagen. Trappen er en traditionelt udført trekvartsvingstrappe med drejede balustre, som måske er genanvendt fra den oprindelige trappe. Førsteetage er indrettet med en pejsestue på den åbne repos, hvorfra der til begge sider går gange ud til gavlene. På begge sider af gangen er der indrettet værelser både mod facaden og mod haven. Værelserne er ensartet indrettet med lave vægpaneler med fyldinger, enkle lysningspaneler ved vinduerne samt pudsede lofter med en enkel gesims. De brede døre har tre fyldinger, indrammet af karnisprofilerede kantlister, der står ud over ramtræet. Indfatningerne omkring dørene samt greb og hængsling er også oprindelige.

Overalt er gulvene helt eller delvis dækket af store tæpper med varierende mønstre, produceret på Egetæppers fabrikker. Alle møbler er tegnet specielt til huset af arkitekt og maler Gunner Aagaard Andersen, som med udgangspunkt i antikke forbilleder har formgivet egetræsmøbler, både senge, kommoder, skriveborde eller stole med flet- eller lædersæder. Møblerne er meget kraftige og karakterfulde i de store rum. Aagaard Andersen har også udformet de kolossale, svungne ildstedskapper i stuer og i køkken; her har formerne en karakter, der leder tanken hen på Bjørn Wiinblad. Endelig er Aagaard Andersen ophavsmand til mønstret på de fliser, som er anvendt i køkken og badeværelser i forskellige nuancer. Køkkentrappen fører op til det store loftrum, hvor de otte skorstene løber sammen til de fire skorstenspiber. Den ene halvdel af loftrummet er indrettet tyendeværelser med pudsede bindingsværksvægge under de nedre hanebånd. Til værelserne er firefyldingsdøre, der stadig har egetræsådringen bevaret. Tagværket er en hanebåndskonstruktion hvor langsgående, stolpeunderstøttede dragere aflaster tredjedelspunkterne i spærene. I østgavlen er to gitterhængeværk. Skifertaget er lagt på traditionel vis.

De lave, enetages bygninger med helvalmet tegltag, som fortil går ud over en åben loggia med en blød opskalkning, har en egen, enkel charme og helstøbthed. Bygningerne er ganske ens, grundmurede med en lav granitstenssokkel, pudsede og kalkede med en retkantet gesims under det røde tegltag, der er uden tagrender. I rygningen er der traditionelle, hvidkalkede skorstene med sokkel og udkragning. I langsiderne er syv torammede vinduer med otte ruder i rammerne; alle er malet mørkgrønne. Indgangen til husene er i loggiaen, og dørene er simple rammedøre med glatte fyldinger. Tagværket er synligt i den åbne loggia, vingeteglene er understrøgne. Alt er mere eller mindre fra opførelsen. I det indre den ene pavillon, som kun har vinduer på to sider, står meget råt indrettet med støbte gulve og enkle pudsede vægge, da den anvendes til ophængning af vildt. I den anden pavillon, som har vinduer på alle sider, men kun en skorsten, er der en nyere indretning med et toilet og køkken, men i øvrigt består af ét stort rum med synlige loftsbjælker. Alt med nyere overflader, pejs, vinduesplader og døre. I denne pavillon er hovedadgangen fra gavlen op mod hovedbygningen. I begge pavilloner er de oprindelige vinduer bevaret.

Egebjerggård ligger i en meget stor have og fra hovedbygningen løber en allé på en kilometer ud til Kattegat. Sammen med avlsgårdens mange bygninger, som i øvrigt også er af høj bygningsmæssig kvalitet, har hele anlægget meget høj miljømæssig værdi som et eksempel på et herregårdsanlæg.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig særligt til det store anlæg med den mægtige hovedbygning og avlsgårdens mange bygninger, som fortæller om tidligere tider og nutidens produktions- og boligforhold på landet i en herregårdssammenhæng.

Der ligger også kulturhistorisk værdi i byggeskikken, som er traditionel og som med sin pragtudfoldelse og storladenhed i hovedbygningen modsvares af de betydeligt mere enkle bygninger, der indgår i produktionen eller anden praktisk brug. Således er de to små pavillonbygninger uden anden pynt end den, som den åbne loggia foran føjer til deres enkle, men markante fremtoning.

Den arkitektoniske værdi ligger for hovedbygningens vedkommende i det ydre i den imponerende lange bygnings symmetriske og klart opbyggede facade, bygningskroppens sluttede form med det store, ubrudte, helvalmede skifertag med taktfast placerede skorstenspiber i rygningen. Midtrisalittens betoning af bygningens centrum og facadebehandlingens hierarki med rustikkvaderpudsning sat op mod de glatte murpartier, hvor vinduesindfatningerne giver liv og udsmykning til facaden, giver huset et vægtigt og storladent udtryk.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til den letopfattelige og klare planløsning, som for alle rums vedkommende er bevaret, dog er hovedtrappeforholdene ved indgangspartiet afgørende ændret med indførelse af en ny og mindre imposant trappe og tilføjelse af en meget stor, åben kamin. Den arkitektoniske værdi ligger i alle rummenes bevarede og oprindelige snedkerinventar, stuklofter og enkelte gulve, døre og vinduer, som alle er typiske for deres tid og af meget høj kvalitet.

Endelig har Aagaard Andersens til stedet skabte inventar og møbler i en særlig stærk udtryksform, som vel må betegnes som enestående i landet –kunstværker i sig selv.

For de to pavilloners vedkommende ligger den arkitektoniske værdi i deres stringente enkelhed, samlede, tydelige hovedform, samt loggiaerne i gavlen ud mod ankomsten til anlægget. Herved får bygningerne karakter af en art portvagt. Bygningernes vinduer, og for den højre pavillons vedkommende meget oprindelige indretning og overflader, er af arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Bryggergården, Bogense
• Egebjerggård, Einsidelsborg (tidl.), Krogsbølle
• Kørup, Krogsbølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen