Historien om Egedalsvænge har mange andre sider end den landskendte historie om et juletræ. Der er mange legemuligheder i og om omkring bebyggelsen – og kort vej til skov og hav. Den seneste store renovering af Egedalsvænge i 2013‑15 introducerede bl.a. franske altaner i en del lejligheder. Området har i perioder været omtalt pga. bandeopgør og kriminalitet.
Den almene boligbebyggelse Egedalsvænge ligger i Kokkedal og er omgivet af bymæssig bebyggelse og et større grønt område. Tæt på bebyggelsen er der naturområder med åer, små søer, skov og Øresund. I nærheden af bebyggelsen ligger skoler, daginstitutioner og sportsfaciliteter.
Bebyggelsen blev opført i 1972‑73 og rummer 104 ungdomsboliger og 521 familieboliger i forskellige størrelser. Lejlighederne spænder fra et til fem værelser.
Egedalsvænge består af fritliggende, aflange blokke, der omkranser et stort, grønt område med både græsplæner, buskads og træer. Blokkene ligger i to rækker og danner en Uform, hvor den ene side er kortere end den anden. Mellem de to rækker af boligblokke er der flisebelagte stisystemer og grønne områder.
Blokkene er opført i beton og er fire etager høje. De enkelte blokke er ikke helt ens, men minder om hinanden. De svagt hældende tagflader bliver brudt af markante, skråtstillede ovenlysvinduer, der giver blokkene en karakteristisk profil.
Bebyggelsen er en typisk almen boligbebyggelse fra begyndelsen af 1970’erne, som er præget af industrialisering og standardisering i form af brugen af betonelementer samt fabriksfremstillede vinduer og døre. Som en stor del af bebyggelserne fra 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne er den efterfølgende blevet renoveret ad flere omgange, senest i 2013‑15 af Rubow Arkitekter. Det kommer til udtryk i de pladebeklædte facader med rækker af inddækkede, lukkede altaner, der skyder ud fra facaden. Altanerne bryder de flade monotone facader og skaber liv og bevægelse. Herudover har facaderne fået tilføjet flere nyere elementer, der bryder facaderne med både runde og firkantede vinduer, der fungerer som karnapper, og frithængende, åbne altaner. I forbindelse med renoveringen har lejlighederne også fået nye vinduespartier, hvor den ene del er en fransk altan, der giver et godt lysindfald i lejlighederne.
Egedalsvænge er et godt eksempel på en almen boligbebyggelse fra anden halvdel af 1900-tallet, der både fortæller historien om industrialiseringen af det danske byggeri og afskaffelsen af manglen på boliger efter 2. Verdenskrig. Siden begyndelsen af 1900-tallet har de almene boligselskaber arbejdet tæt sammen med de bedste danske arkitekter, hvor ambitionen har været at opføre boliger af høj arkitektonisk kvalitet, og med udearealer, der bød på sollys og frisk luft, for alle uanset indkomst. Fra slutningen af 1950’erne kom den begyndende industrialisering af byggeriet til at præge den arkitektoniske udvikling. Det satte meget tydelige spor i både bebyggelsesplaner, bygninger og omgivelser, og det arkitektoniske udtryk blev markant anderledes end i de foregående årtiers murede byggeri. I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev bebyggelserne udsat for en stigende kritik, som førte til fremkomsten af de såkaldte tæt-lav bebyggelser.
De almene boligbebyggelser har ofte en overrepræsentation af socialt og økonomisk udsatte grupper, dels fordi middelklassen er flyttet ud, dels fordi kommunerne gennem social boliganvisning kan anvise en almen bolig til udsatte borgere. I Egedalsvænge er den gennemsnitlige husstandsindkomst under halvdelen af gennemsnittet for hele Fredensborg Kommune, og 43 % af de 30‑64-årige beboere er på offentlig forsørgelse – sammenholdt med kun 14 % af borgerne i hele Fredensborg Kommune (2015-tal). Der er iværksat en række indsatser i Egedalsvænge for at forbedre såvel sociale og tryghedsmæssige forhold som bebyggelsens omdømme udadtil.
Egedalsvænge blev genstand for landsdækkende negativ opmærksomhed i 2012, hvor en konflikt i boligafdelingen om afholdelse af et julearrangement fik stor opmærksomhed i medierne. Afdelingsbestyrelsen afviste i første runde at støtte det årlige arrangement, og da et flertal af bestyrelsen havde muslimsk baggrund, førte det til en diskussion om integration, tolerance og religiøse traditioner.
Konflikten førte til, at den almene boligforening – Boligforeningen 3B – i foråret 2014 afsatte den lokale bestyrelse. Imidlertid har almene boligforeninger i Danmark en særlig organisatorisk opbygning i modsætning til socialt boligbyggeri stort set alle andre steder i verden: De danske boligforeninger er selvstændige foreninger, hvor boligerne er ejet af beboerne i fællesskab. Den almene boligsektor er underlagt omfattende offentlig regulering, men beslutningerne i de enkelte afdelinger såsom Egedalsvænge træffes gennem beboerdemokratiet, som ledes af en demokratisk valgt bestyrelse.
I Egedalsvænge blev boligforeningens indgriben underkendt i Helsingør Boligret. I 2017 har Boligforeningen 3B anket dommen, der skal føres i landsretten som en principiel sag om retten til at afsætte en demokratisk valgt afdelingsbestyrelse.
Efter byrettens dom valgte beboerne i maj 2017 en ny og bredere sammensat bestyrelse.
Egedalsvænge var omdiskuteret i kommunalvalgkampen i 2017, hvor Venstre lancerede en plan, der bl.a. ville indebære nedrivning af en fjerdedel af boligblokkene.
Læs mere om Kokkedals arkitektur
Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur
