Egeløkke, Bøstrup

I middelalderen voksede talrige små adelsgårde frem i lavningerne mellem de runde, skovklædte bakker. Alene det lille Bøstrup Sogn havde i senmiddelalderen med sikkerhed ni adelige sædegårde, heriblandt Egeløkke. Siden 1687 har Egeløkke ikke været omsat i fri handel, men er nedarvet i slægten. Egeløkkes tidligere hovedbygning, en bindingsværksgård fra omkring 1700, blev revet ned i cirka hundrede år senere, da Carl Frederik Steensen-Leth den ældre opførte en ny enkel bindingsværksbygning. Bygningen bestod af blot én længe med en høj kvist på facadens midte. Fra 1805-07 havde Egeløkkes ejer C.F. Steensen-Leth en ung Grundtvig ansat som huslærer. I 1845-1846, under Carl Frederik Steensen-Leth den yngre, blev denne bygning revet ned og en ny, lidt mindre, hovedbygning blev opført i dens sted. Huset var bygget i klassicistisk stil som en lav, rektangulær bygning i én etage over en høj kælder. De to gange tre fag vinduer blev fremhævet af en profileret sandstensindfatning, og under det hvalmede tag løb en tandsnitsgesims. Det fremskudte indgangsparti blev flankeret af to pilastre, og indgangsdøren i hele husets højde fremstod som en klassisk indrammet portal med søjlebåren attika og en lav trekantfronton. Denne hovedbygning, som fremstod som et klassisk tempel, tilskrives arkitekten af G.F. Hetsch, der i 1836-37 ombyggede den nærliggende nabogård Steensgård ejet af Carl Frederiks bror Vincents Steensen-Leth. I 1890 blev hovedbygningen imidlertid ombygget og udvidet, da ejeren lod bygningen forhøje med et ekstra stokværk under et lavt, skiferhængt valmtag samt lod en havestue tilføje ved gavlen. Samtidig blev den gamle avlsgård nedrevet til fordel for en udvidelse af parkanlægget ved den på Fyn meget aktive haveinspektør H.A. Flint. Samme år blev den nye avlsgård opført i en vis afstand fra hovedbygningen længere mod nordøst. Den nye avlsgård blev opført i røde sten og med skifertag, og består af en forvalterbolig samt produktionsbygninger. I 1943 gennemgik bygningen en restaurering. I løbet af 1900-tallet blev der opført en række avlsbygninger.

Egeløkke ligger tilbagetrukket, omgivet af skov og marker, der falder ned mod Det Sydfynske Øhav. Egeløkke består ud over en fritliggende hovedbygning, som er omgivet af en stor park, af to gartnerboliger øst for hovedbygningen samt af en afsidesliggende avlsgård med tilhørende forpagterbolig. Kun hovedbygningen er omfattet af fredningen. Hovedbygningen er en enfløjet, grundmuret bygning, der er opført i to etager over en høj kælder med en gennemgående midtrisalit. Bygningen bærer et afvalmet heltag med lav hældning, som er hængt med skifer. Tagfladerne brydes af flere ældre tagvinduer, og i rygningen ses to hvide skorstenspiber med sokkel og gesims. Den lave, let fremspringende sokkel er sort og de pudsede facader er hvidkalkede ligesom bygningens base. Facaderne inddeles af profilerede kordongesimser og afsluttes af en høj, glat frise, der afrundes af en udkraget gesims. Vinduerne indrammes af profilerede indfatninger, der i nedre stokværk har forkrøppede hjørner og i øvre stokværk bærer en vandret fronton. Under vinduerne er brystningerne prydet af et blændingsfelt. Midtrisalitterne er udsmykket af hjørnepilastre, der bærer en lav trekantfronton. I begge risalitter genfindes facadens øvrige dekorationer, og i den vestvendte midtrisalit er tillige en ældre, tofløjet fyldingsdør med krydsopsprosset overvindue, som indrammes af en profileret portal, hvorover der er to kronede våbenskjolde udført i puds. Foran døren fører en lav og bred granittrappe ned til terrænet, og trappen flankeres af to ældre smedejernslamper. I hver gavl er en enetages, grundmuret havestue med fladt tagpapbelagt tag. Havestuerne fremtræder som de øvrige facader med undtagelse af det vaseformede værn imellem firkantede piller øverst. Ved den nordvendte havestues vestside fører en toløbet trappe af støbejern op til en opmuret repos foran havedøren, der er en ældre, tofløjet jalousidør. I førstesalshøjde er der i hver gavl en tofløjet balkondør med opdelt vindue og små ruder ligesom vinduerne. Dørene har samme profilerede indramning som hoveddøren. I den sydvendte havestues østside er en ældre, tofløjet fyldingsdør i niveau med terrænet. Vinduerne er ældre et- og torammede korspostvinduer med små ruder med undtagelse af kælderetagen, hvor de er torammede. Dørene er malet brune, undtagen kælderdøren, som er mørkegrøn med lysegrøn staffering og havedørene i gavlene, der har grå karme og hvide rammer ligesom vinduerne. Hovedbygningen har en ældre grundplan med en sekundær kælderetage til de praktiske funktioner, en repræsentativ stueetage med forstue og stuer samt en førstesal af mere privat karakter med værelser og badeværelser. Samtlige trapper er ældre. Ud over forstuens brede ankomsttrappe er der en bitrappe, som forbinder kælder-, stue- og førstesal samt en hovedtrappe, der giver adgang til stueetagen og første sal samt den uudnyttede tagetage. Stueetagen har en gennemgående hovedskillevæg, som dog har et opbrudt forløb, idet stuer og sale har forskellig dybde og herimellem er der plads til små, sekundære rum. På første sal er en gennemgående korridor med værelser og badeværelser til hver side samt herimellem indliggende små rum til opbevaring. Kælderen er også opbygget med en midterkorridor med rum til hver side, herunder køkken, forrådskamre og vaskerum. Hovedbygningen har en gennemgående ældre og traditionel materialeholdning med bræddegulve og mønsterlagte parketgulve, pudsede vægge, hvoraf flere er forsynet med opspændte lærreder, og pudsede lofter med stukkatur i beboelsesdelen. I kælderen er der støbte gulve, klinkebelagte gulve, kalkede vægge og pudsede lofter med synligt bjælkelag. Tagetagen har ældre bræddegulv, synlig tagkonstruktion og skorstene ligesom undersiden af skifertaget er synlig. I den østlige side af tagrummet er et par depotrum med bræddevægge. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler samt paneler, og i anretterkøkkenet i stuetagen er bevaret en nummertavle fra herskabets kaldeanordning samt en madelevator.

Den miljømæssige værdi ved Egeløkke knytter sig til herregårdens lidt afsides beliggenhed i det let kuperede landskab ud mod Langelands vestkyst omgivet af et karakteristisk herregårdslandskab med skovarealer, marker, enge, sø og vandløb samt en træbeplantet grusvej. Endvidere er der miljømæssig værdi ved det nære herregårdsanlæg med den solitært og højtliggende hovedbygning omgivet af en stor parklignende have anlagt som en romantisk landskabshave i engelsk stil. Hertil kommer de to gartnerboliger, som ligger umiddelbart øst for hovedbygningen og derved markerer indkørslen til denne samt den afsides beliggende avlsgård, som ligger et par hundrede meter nordøst for hovedbygningen. Herregården Egeløkke udgør således et usædvanligt velbevaret og helstøbt kulturmiljø af stor værdi.

Egeløkkes kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til herregården som et eksempel på en herregård opført efter engelske idealer om en herskabsbolig beliggende i det fri, omgivet af en stor landskabelig have, fjernt fra avlsbygningernes larm og lugt. Med hovedbygningens isolerede og statelige beliggenhed som parkens altdominerende point-de-vue, minder Egeløkke nærmere om et landsted end om en traditionel herregård. Et atypisk træk ved Egeløkke er, at hovedindgangen vender væk fra adgangsvejen, men i stedet er orienteret ud mod parken og havet bagved. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facader, den taktfaste vinduessætning, den høje base, vinduesindramningerne, de markante kordongesimser, det markerede midterparti med hjørnepilastre, arkitrav og trekantfronton samt det helvalmede skifertags lave taghældning. Selvom Egeløkke står med en stueetage, der sandsynligvis er opført af G.F. Hetsch og en senere tilkommet overetage, giver bygningens arkitektur mindelser til C.F. Hansens elegante klassicistiske stil. Egeløkkes kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre grundplan, der har forskellig udformning alt efter, om man befinder sig i den repræsentative stueetage, på første sal med de private gemakker eller i kælderen, som var tjenestefolkenes domæne. At hovedbygningen blev ombygget i midten af 1800-tallet afspejler sig i planløsningen. Dels med stueetagens forskudte hovedskillevæg, der giver plads til stuer og sale med forskellig dybde samt små kabinetter og sekundære rum, og dels med førstesalens rationelle planløsning med en række mindre rum til opbevaring, toiletter med mere indarbejdet imellem midterkorridoren og værelserne mod henholdsvis indkørslen og haven. Hertil kommer, at trappernes udformning tydeligt afspejler, hvorvidt de har været anvendt af herskabet eller af tyendet. Kælderen med sine rustikke og slidstærke overflader som støbte gulve, klinkegulve, kalkede vægge og pudsede lofter med synligt bjælkelag samt enkle fyldingsdøre lader heller ingen tvivl om, at dette var en domestiketage. Kælderetagen er enkelt opbygget, og rummenes forskellige funktioner kan stadig aflæses, herunder værelserne til kokkepigen og stuepigerne, badeværelset, vinrummet, sylte- og forrådskammeret med murede frysekummer og kroge i loftet til ophængning af kød, vaskerummet med skyllekar, gruekedel og en ældre vaskemaskine med ovnrum til opfyring, køkken med støbejernskomfur og madelevator samt rullestuen med en stor rulle. Stueetagen lader med sine bygningsdetaljer ingen tvivl om, at dette er bygningens beletage. Der er bræddegulve og mønsterlagte parketgulve, brystnings- og lysningspaneler, pudsede vægge med opspændte lærreder, hvoraf enkelte har sirlige bemalinger, pudsede lofter med forskelligt udformet stukkatur samt i den søndre stue synligt, indpakket bjælkelag med pudsede felter imellem. Dørene er en- og tofløjede fyldingsdøre, som er forsynet med indstukne hængsler. I den søndre stue er døre og gerichter egetræsådrede, og den ene af disse døre må stamme fra Egeløkkes tidligere hovedbygning, idet dens udformning som en enfyldingsdør med bukkehornshængsler og låsekasse med greb daterer den til første halvdel af 1700-tallet. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved stueetagens bevarede madelevator og nummertavlen i anretterkøkkenet fra herskabets kaldeanordning, som giver et indblik i datidens levevis med tjenestefolk. Den kulturhistoriske værdi ved førstesalen knytter sig til dens mere simple fremtræden med bræddegulve, høje fodpaneler, pudsede og tapetserede vægge samt pudsede lofter, der kun i enkelte rim er forsynet med en hulkehlsstuk. Hertil kommer de enfløjede fyldingsdøres særprægede inddeling med to aflange fyldinger for neden og for oven samt to mindre kvadratiske fyldinger i midten, som vidner om, at denne etage blev tilføjet i 1890.

Den arkitektoniske værdi ved Egeløkke knytter sig til den fritliggende, to etager høje og rektangulære bygningskrops enkle form og fremtræden med sorttjæret sokkel, hvidkalket, pudset murværk og hvidkalkede murværksdetaljer samt skiferhængt helvalmet tag med lav hældning og to traditionelle skorstenspiber i rygningen. En afstemt blanding af vertikale og horisontale linjer tegner de symmetriske facader, som alligevel opleves overvejende vertikale på grund af de to markante midtrisalitter, vinduernes profilerede indramninger, den høje kælderetage og de to lavere havestuer afsluttet af en balustrade. Gård- og havesidens fremhævede midtrisalit med hjørnepilastre, arkitrav og trekantfronton samt havesidens høje midterparti, hvor den høje hoveddør indrammes af en profileret portal, sikrer at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Hoveddørens enorme højde inklusiv det krydsopsprossede overvindue, placeringen nær terrænet med den lave og brede granittrappe foran giver en imødekommende ankomstsituation. De symmetriske facaders murværksdetaljer, herunder kordongesimserne, den høje hovedgesims, vinduernes profilerede indfatninger med blændingsprydede brystninger, den taktfaste vinduessætning og de smårudede korspostvinduer giver hovedbygningen et harmonisk og yderst herskabeligt udtryk. Egeløkke fremtræder især fra haven med et tempelagtigt udtryk på grund af den høje, hvidkalkede bygnings solitære placering på toppen af banken omgivet af den store skrånende græsplæne.

Læs videre om

• Den gamle Borgmestergård, Rudkøbing
• Kirkeladen ved Tryggelev Kirke
• Sidsel Bagersgade 11

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen