Egeris Kirke er den yngste kirke i Skive Kommune. Den blev indviet i 1960 efter tegning af Holger Jensen og under navnet Skive Søndre Kirke. Først i 1974, da sognet blev udskilt, fik kirken sit nuværende navn. Kirken er opført af gule teglsten i et bygningskompleks, der typisk for arkitekten også omfatter forskellige menighedsfaciliteter. Bygningen gennemgik 2017-18 en større ombygning ved Rubow Arkitekter, hvorved det oprindelige, obeliskformede klokketårn blev erstattet af en fritstående kampanile, og hvor også selve kirkerummet fik ny form.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Skive Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirker