Egholm, Sæby

Egholm nævnes første gang i 1405 under ejeren Predbjørn Podebusk, men gården menes at være ældre. Det viste en arkæologisk udgravning i 1960, hvor man fandt bygninger fra før 1300. Der blev fundet et lille hus, som målte 3,2 x 5 meter. Huset eller rummet var i mursten. Efter 1300 blev voldstedet ændret – på banken blev opført et gotisk hus, som i løbet af 1400-tallet gik til grunde. Egholm blev i 1640 solgt til Holger Rosenkrantz, som blev kaldt den rige. Han ejede en lang række herregårde i Halland, på Fyn, Sjælland og i Jylland. I 1684 måtte sønnen Oluf Rosenkrantz sælge Egholm, da han efter kritik af enevælden blev forvist fra hoffet og mistede alle sine titler. Herefter blev Egholm overtaget af Otto og Birte Skeel. Birte Skeel boede på Egholm i mange år og gik meget op i livet på gården og godset. Hun sørgede blandt andet for, at ridefogeden fik instruks om, hvordan forholdene skulle være på godset. Birte Skeel testamenterede Egholm til gehejmeråd Iver Rosenkrantz og Charlotte Amalie Skeel. Han lod den ene af gårdens to fløje sætte i stand, og Charlotte Amalie Skeel restaurerede den anden fløj i 1752. I 1764 beskrives Egholm i Pontoppidans Dansk Atlas som en ypperlig og ældgammel grundmuret gård med 4 tårnspidser. Den nyrestaurerede hovedbygning blev dog revet ned i 1765 af sønnen Frederik Christian Rosenkrantz, som i 1772 forpagtede gården bort. En ny hovedbygning blev opført i 1841. Efter lensloven i 1919 overgik Egholm til fri ejendom i 1921, og blev den første herregård i Danmark, som fik udstykket sine jorder. I alt blev jorden udstykket til 34 selvstændige husmandsbrug og 2 tillægsparceller.

Egholm er et større herregårdsanlæg bestående af en nyere, fritliggende avlsgård (ikke fredet) og herefter en portbygning, med tilhørende linde- og kastanjealléer, hvor omkring en overdækket hesteomgang samt ældre lade- og staldbygninger ligger. For enden af alléen findes en vandfyldt voldgrav med en stensat bro over til en gårdsplads foran hovedbygningen. Hovedbygningen er i to etager, grundmuret over en høj kælder, hvor soklen er af tilhuggede granitsten og murene hvidpudsede med en gesims, der både er hvid og gråmalet. Facadens mur er fra sokkel til første etage dækket af en tæt efeu. Taget er helvalmet og belagt med sortglaserede tegl med to skorstenspiber i rygningen og to i havesidens tagflade. Over havesidens tre midterste fag ses et tårn med en halvrund grundplan i tre etager, der rager et stykke op i tagfladen. Tårnet afsluttes af et jerngitter og et fladt tag. Foran tårnet ses en stensat terrasse med en bred stentrappe ned til haven. Hoveddøren er placeret midt på gårdsiden og udgøres af en hvidmalet, dobbeltfløjet fyldingsdør med store glaspartier og et overvindue samt en sandstensportal. På havesiden, midt i tårnet, ses en gråmalet havedør med småtopsprossede ruder. En lignende dør med fransk altan findes ovenover på første sal. Bygningens vinduer er placeret symmetrisk omkring dørene og består hovedsagelig af ældre, lysegrå korspostvinduer med småtopsprossede ruder. Under alle vinduer findes en grå sandstenssålbænk, der flere steder er båret af konsoller. Omkring enkelte vinduer er ligeledes en enkel, grå sandstensramme. Kældervinduerne, der sidder lige over soklen, er torammede. I begge gavle findes et let fremspringende midterparti, hvori der er en tofløjet fyldingsdør under et rundbuet stik og vinduerne er her torammede. Indvendigt er planløsningen i store træk bevaret med et centralt trapperum i forbindelse med forstuen og en gennemgående gang, der på alle etager giver adgang til stuer og værelser. De fine stuer er placeret i stuetagen en suite mod haven og med den runde tårnstue i midten. Værelser og funktionsbetingede rum er primært placeret mod gårdsiden. På alle etager genfindes det runde tårnværelse i planløsningen. I bygningen findes et bevaret interiør med ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, dørstykker, paneler, lysningspaneler, stuk og ældre kakkelovne i marmorerede nicher. Tagetagen fremstår med et nyere, fast undertag. Ladebygningen og staldbygningen er næsten identiske, enetages vinkelbygninger opført på et højt kampestensfundament, der udgør halvdelen af muren. Resten af muren er grundmuret af gule sten. Begge bygninger har en smal, muret gavlkvist med tinder, mønstermuringer og en rundbuet revleluge samt et heltag af røde teglsten med få, ældre støbejernsvinduer i tagfladen. Staldbygningens mure er mod taget afsluttet af en muret tandsnitsgesims, mens ladebygningen har udskårne bjælkeender hvorpå tagkonstruktionen og taget hviler. Bygningernes døre og porte er flammerede, mens vinduerne er torammede og placeret i muren over den høje kampestenssokkel. Vindueskarme, døre og porte er malet blå og grønne, mens vinduesrammerne er hvide. Indvendigt er staldbygningens hestebåse bevaret, mens ladebygningens store rum står tomt. Portbygningen, der ligger midt i den lange allé, fungerer som indkørsel til anlægget fra øst. Bygningen er grundmuret med sortmalet sokkel, hvidmalede mure og svungne gavle. Omkring de rundbuede portåbninger er udsmykninger med søjler, volutter og små spydspidser. Over østgavlens portåbning findes et våbenskjold, et ur og årstallet 1870. De to langsider fremstår enkle med glatte overflader, stræbepiller og en spånklædt kvist på hver side af heltaget, der er belagt med røde vingetegl. Hesteomgangen er en cirkulær bygning af kampesten i forskellige størrelser, og taget er et pyramidetag belagt med strå. I muren findes både mod øst og vest en tofløjet, ældre revleport, og enkelte steder ses små vinduesåbninger. Indvendigt er et stort rum, som er åbent til kip.

Egholms miljømæssige værdi knytter sig til det samlede anlægs velbevarede, symmetriske og aksiale opbygning. Ankomsten fra øst er iscenesat med de lange alléer, der lukker sig omkring vejen op til den markante, isolerede hovedbygning på voldstedet med de vandfyldte voldgrave omkring. Denne helhed, der samler sig omkring aksen, bidrager i høj grad til opretholdelsen af et særegent og helstøbt herregårdsmiljø, hvor den tidligere strategiske placering, i forhold til forsvarsmuligheder, stadig er aflæselig ved voldstedet. Vest for hovedbygningen optager haven igen det aksiale forløb, hvilket underbygger opfattelsen af voldstedet og hovedbygningen som det centrale omdrejningspunkt.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede herregårdsanlæg, der afspejler den mangeårige funktion som mindre magtcentrum og produktionsgård. Dette ses særligt ved de bevarede funktionsrelaterede bygninger som hesteomgangen, laden og staldbygningen med dennes bevarede hestebåse, samt hejsekviste og brede portåbninger. De her anvendte materialer peger på, at de ud over at være funktionsbetingede, også indskriver sig i hele det præstigefyldte anlæg, grundet deres mange detaljer. Hertil kommer portbygningen med udsmykninger, våbenskjold og årstal, der vidner om bygherre og opførelsesår. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til hovedfløjens delvist bevarede grundplan med de fine sale og stuer anlagt en suite mod haven samt til opdelingen med hovedtrappe til herskabet og flere bitrapper til tjenestefolkene. Tillige er mange ældre bygningsdele og overflader bevaret, herunder plankegulve i stuerne og teglstensgulve i kælderen. Hertil kommer de mange kakkelovne i rundbuede nicher, der stort set findes i alle rum, og tidligere har været bygningens eneste varmekilde.

Ved ankomsten fra øst fremtræder Egholm som en kraftfuld, solid og symmetrisk herregård med en klar, afgrænset form og en enkel, men meget virkningsfuld detaljering, der samler sig omkring midten. Arkitekten mens at være Jørgen Hansen Koch, der omkring samtidig stod for ombygningerne ved Bernstorff Slot, og herfra ses flere arkitektoniske ligheder. Den rene klassicisme med symmetrien og de enkle detaljer er nemt aflæselige i bygningen og kommer ligeledes til udtryk ved den enkle vinduesplacering hvor vinduerne i tårnet og facadens midterste fag er fremhævet med sandstensrammerne, og herved underbygger symmetrien. . I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den stramme grundplan med de aksiale gange og rum. Særligt skal tårnets runde værelser fremhæves, da disse opfattes yderst helstøbte med bygningsdetaljer, der former sig efter rummene. De øvrige rum indeholder ligeledes arkitektoniske detaljer af vigtig karakter som paneler og fyldingsdøre med gerichter og greb. Her skal fremhæves stuen med dørstykker efter afstøbninger fra Thorvaldsen, der ved deres størrelser og antal dominerer dette rum samt hovedtrappen med udskårne balustre og volutsnoet mægler. Portbygningen fremstår med stærke træk fra neo-renæssancen, herunder den klart, afgrænsede form, der er symmetrisk opbygget og dekoreret med en stor mængde, meget virkningsfulde, detaljer i form af søjler og snoede volutter. Ladebygningen og staldbygningen markerer sig med et enkelt formsprog og en klar, historicistisk stil, der domineres af de enorme kampestensmure, som visuelt binder de to bygninger sammen med hesteomgangen, der har samme materialeholdning. Endvidere udmærker bygningerne sig ved de enkle mønstermuringer omkring gesimser og gavlkviste.

Læs videre om

• Hule Møllegård, Allerslev
• Sæby gamle Skole
• Trudsholm, Kirke Sonnerup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen