Befolkningsudviklingen i Egtved 1921‑2019.
.
Det centrale Egtved, 2020. Egtved Centret, supermarkeder, specialbutikker og servicevirksomheder ligger på Aftensang. Kulturcenteret, Roberthus, rummer foruden bibliotek også et iværksættermiljø. Højvanggaard er en tidligere gård, der nu huser Egtved Museum. Egtveds industriområde findes langs Nydamsvej. Ved indkørslen til byen fra syd uden for kortudsnittet er Egtved Avlsstation nedlagt og er nu hovedsæde for entreprenørfirmaet Anton Knudsen, Egtved. Egtved Slagtehus er en del af komplekset. Vest for vejen ligger Egtved Gamle Missionshus, der anvendes til sociale aktiviteter.
.
Egtveds butiksliv er koncentreret centralt i byen langs byens hovedgade, Aftensang. I 2021 forventes det lokale tiltag Projekt Bedre Bydel at blive skudt i gang, hvor målet er, at hele bysamfundet går sammen om at løfte hovedgaden til at blive mere spændende og attraktiv for både handel, byens borgere og turister.
.
Befolkning og areal i Vejle Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).
.

Egtved har en befolkning på 2.373 og et areal på 1,8 km2. Byen ligger lidt øst for sidste istids Hovedstilstandslinjen på en moræneskrænt omkring 80 m.o.h. Syd for byen løber Egtved Å i en dal, som er en del af smeltevandets dræningssystem fra sidste istid. Fra Egtved er der ca. 18 km til Vejle og Kolding, 27 km til Fredericia og 46 km til Ribe. Ribevej fører den gennemgående trafik nord om byen.

Byens hovedstrøg er Aftensang, hvor der er supermarkeder og specialbutikker, og i Egtved Centret finder man bl.a. apoteket. Kulturcenteret Roberthus på Tybovej var tidligere byens rådhus, men rummer nu biblioteket sammen med bl.a. borgerservice og lokalhistorisk arkiv. Her ligger også Roberthus Udviklingspark Egtved, der tilbyder kontorfællesskab for iværksættere og småvirksomheder.

Byens centrum lå tidligere ved Vestergade og Østergade, der krydses af Søndergade. Østergade var en del af landevejen mellem Ribe og Vejle, mens Søndergade var en del af forbindelseslinjen mellem Kolding og Grindsted. Da Ribevej som omfartsvej blev ført nord om byen, valgte en del af butikkerne at rykke mod nord til Aftensang. En del af de forladte butikker er revet ned eller ombygget til boliger, som det er tilfældet med kroen, der efter en omskiftelig tilværelse blev fjernet i 2017 og erstattet af en række lejligheder.

Indtil 1950’erne lå næsten alle byens huse nord for åen og vest for Præstevænget. Egtveds industriområde blev etableret ved Nydamsvej i 1960’erne tæt ved udkørslen til Ribevej, og samtidig udviklede byen sig mod nordøst med Egtved Skole og parcelhuskvarterer på hver side af Østergade. Egtvedhallen blev bygget ved frivillig arbejdskraft og var færdig i 1968.

I 1970’erne spredte parcelhuskvartererne sig mod øst ved Baldersvej, og syd for åen er det naturskønne område på hver side af Søndergade og Egtvedvej nu under udvikling med salg af byggegrunde ved fx Vinkelgårdsvej, samtidig med at der udbydes både ejer-, leje- og andelsboliger. I Syrenhaven og Rosenhaven er grundarealerne over middelstørrelse, og bebyggelsestætheden lav.

Blandt Egtveds grønne områder kan nævnes Byparken ved Parkvej, dammen ved Kirkevej og Sødalen syd for Dalgade, der alle er indrettet med siddepladser og muligheder for sociale aktiviteter.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Egtved er fra *ca. 1325, hvor formen Ekthyuf optræder. I senere belæg findes former som Eythwet (1399), Eyætwedh (1488) og Eythouf (1584). Navnet er sammensat af træbetegnelsen eg, som i gammeldansk har formen ēk, og det gammeldanske substantiv *thiūf, som betyder »krat«. Navnet sigter således til et krat karakteriseret ved egetræer. Efterleddet ses allerede i middelalderen omtydet til det mere udbredte -tved, dette bliver dog først enerådende i kilderne omkring år 1600.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Vejle Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer