Faktaboks

Ejgil Vedel
Født
22. februar 1912, Svendborg
Død
15. september 2002, Svendborg
Titel
Billedhugger, maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Ejgil Vedels udgangspunkt er den naturalistiske skulptur. Hans tidlige arbejder er enkle i formen, rene i linerne og udstråler stor ro. Men efter at V. i 1964 selv begyndte at støbe sine bronzefigurer med Eva som den første, ændredes hans formsprog lidt efter lidt. Figurerne gav i flere tilfælde i næsten abstrakt præget skitseform udtryk for oplevelsen af bevægelsen. Et hovedværk er her Dame med hund fra 1970, en nærmest silhuetformet skulptur, der på samme tid illustrerer det eftertænksomme og det energisk spændte. Rejsen i 1971 til Afrika gav yderligere inspiration i denne retning, og Giraf fra 1972 er et koncentrat af de visuelle indtryk. Ud over figurerne har V. udført mange karakterfulde portrætbuster. En side af hans værk er kirkekunsten, hvor han har markeret sig med stærkt forenklede, næsten abstrakt udformede krucifikser og kalvariegrupper. V. stoppede som billedhugger i begyndelsen af 1980erne og gik over til litografi og temperamaleri, som han har dyrket siden.

Genealogi

Vedel Schmidt, Ejgil, *1912, billedhugger og maler. *22.2.1912 i Svendborg. Forældre: Købmand Marius Hansen Schmidt og Ida Mathilde Vedel ~21.11.1936 i Lyngby med Else Vaaben, *2.7.1909 i Svendborg, ?22.7.1988 i Kbh., datter af kordegn, kantor, lærer i sang og tegn. Valdemar V. og Signe Hansen Nørgaard.

Uddannelse

Tekn. Sk., Kbh.; elev hos Bizzie Høyer; Kunstakad. Kbh. (E. Utzon-Frank) 1936- 43.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links