Endelave

Artikelstart

Endelave ligger i Kattegat ud for Horsens Fjord. Den vinkelformede ø har et areal på ca. 1.310 ha, og afstanden mellem hhv. vest og øst og nord og syd er ca. 6 km. Endelave kan besøges med færgen fra Snaptun.

På Endelave findes den ca. 21 km lange vandrerute Kaninoen.

På øens gamle præstegård ligger det lille kulturhistoriske Endelave Museum.

Endelave Kirke er antagelig fra gotisk tid, men i lighed med en række andre kirker på de danske småøer er den svær at datere.

Endelave har haft sin egen skole siden 1905. I 2018 var der kun fire børn på skolen, og Horsens Kommune valgte at lukke den.

Den nordligste del af Endelave, som meget passende kaldes for Øvre, er opbygget af komplekse strandvoldssystemer, og fra spidsen strækker en lang sandodde sig mod nord. Odden kaldes populært for en »Skagenodde«, fordi havet æder af den på vindsiden og aflejrer materiale på læsiden, hvilket får odden til langsomt at bevæge sig fra vest mod øst: nøjagtig som sin større, nordjyske pendant.

.

Natur

På en lav sandbanke nyder en flok spættede sæler solskinnet og lader sig ikke forstyrre af færgen fra Endelave, som tøffer stille forbi i baggrunden. Sælerne raster og yngler bl.a. på sandrevene Møllegrund og Svanegrund hhv. vest og nord for Endelave. Revene er udlagt som sælreservater, og på Møllegrund er der adgangsforbud året rundt, mens færdsel på Svanegrund er forbudt mellem d. 1. april og d. 31. august.

.

Øens kerne udgøres af et morænelandskab, og langs kysten findes der flere steder marint forland og strandvoldssletter. Områderne Kloben i sydvest, Lynger i sydøst og Øvre i nord er komplekse strandvoldssystemer med små laguner og vådområder. Strandvoldssystemerne tyder på en jævnlig bølgepåvirkning af kysterne, og under storme opstår der jævnligt overskylstunger. Strandvoldenes orientering hjælper til at bestemme, hvor sedimenterne, som de er opbygget af, stammer fra. Således består de ældste strandvolde af materiale fra områder, som nu ligger i havet, mens de yngste strandvolde er opbygget af materialer, der er transporteret langs kysten fra vestlige, sydvestlige eller sydlige retninger. I dag går sedimenttransporten langs Endelave mod øst, hvilket ses af akkumuleringen af sedimenter på den vestlige side af havnemolen i Endelave By.

To tredjedele af Endelave er opdyrket, mens resten ligger hen som skov, fersk eng, hede, mose og strandeng. Øens nordligste del kaldes Øvre og består af et system af lyngbevoksede strandvolde med mellemliggende fugtige lavninger. Strandeng er den mest udbredte naturtype på øen med store arealer ved bl.a. Flasken i vest, på vestsiden af Øvre og ved Kloben.

Øen har et rigt dyre- og planteliv, som når sin største mangfoldighed på strandengene ved Flasken og mellem de gamle strandvolde på Øvre ved øens nordspids. Strandengenes planteliv omfatter bl.a. slangetunge, strandkogleaks, strandtrehage, strandasters, vingefrøet hindeknæ, strandtusindgylden og jordbærkløver, mens Øvres fugtige lavninger er voksested for arter som brun næbfrø, plettet gøgeurt, klokkelyng, mosetroldurt, rundbladet soldug og vibefedt.

I begyndelsen af marts kan man finde springfrøens ægklumper i øens vandhuller. Den langbenede, brune frø, som når sin danske vestgrænse på Endelave, er vores tidligst ynglende paddeart, og først i april og maj får den selskab af kvækkende strandtudser i strandengenes lavvandede søer.

Fuglelivet er rigt, og alene på strandengene ved Flasken er der iagttaget knap 150 forskellige arter. På strandengene yngler bl.a. strandskade, vibe og rødben, mens havørnen har rede i skoven ved Louisenlund. De lavvandede kystområder og strandengene er desuden vigtige rastepladser for trækkende ande- og vadefugle som mørkbuget knortegås, gråand, pibeand, hvinand, stor præstekrave, hjejle, lille kobbersneppe, alm. ryle, strandskade og rødben.

I en indhegning ved Louisenlund går der dådyr og krondyr, som ved deres græsning skal holde et engareal lysåbent. Ellers gør pattedyrene sig især bemærket ved de mange kaniner, der stammer fra fire par, som blev udsat på øen i midten af 1920’erne. Sæler er desuden talrige omkring Endelave.

Sandrevene Møllegrund og Svanegrund hhv. vest og nord for Endelave er udpeget som sælreservater. Området ved Flasken er trækfuglereservat og i 1968 blev 168 ha af Øvre fredet. Derudover indgår hele øen i habitatområdet Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, mens øens kyster er en del af fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet Horsens Fjord og Endelave.

Historie

Endelave nævnes første gang i 1231, hvor øen optræder som kongelev, men den blev hurtigt derefter pantsættelsesobjekt for kronen. 1510‑20 var Endelave pantsat til Aarhus bispestol og var ved reformationstiden lovet til rigsråden Ove Bille. Øens 45 husstande ydede da ud over byg og havre også 4 tønder salt i afgift.

Ved matrikuleringen 1683 havde Endelave By 37 gårde. Endelave Bys fire husmænd havde næsten 1 tønde hartkorn hver og må nærmest betegnes som gårdmænd.

Ved udskiftningen omkring år 1800 valgte langt de fleste af de mange gårde at blive liggende inde i byen. Det gav smalle lodder, og nogle fik endda ikke jord op til toften, men aflange udlodder lidt væk.

Ved indgangen til 1920’erne klarede befolkningen på Endelave sig stadig uden elektricitet. Øen fik eget elværk i 1930.

Mellem 1921 og 1970 faldt befolkningstallet på øen fra 629 til 265 indbyggere.

De store ålegræsenge i Horsens Fjord og omkring Endelave blev i 1933 ramt af ålegræssyge, der bredte sig i næsten hele Europa. Dette påvirkede fiskerierhvervet på Endelave, da bestanden af ål og torsk omkring øen forsvandt næsten fuldstændig. Selv om ålegræsset vendte delvis tilbage efter en årrække, var der ikke længere fiskere på øen. I stedet blev der fra 1980’erne opdrættet ørred i Horsens Fjord nær øerne Alrø og Hjarnø og i Kattegat ud mod Endelave.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster