Enebærodde er en knap 6 km lang og 20‑750 m bred landtange, der fra sommerhusområderne Erikshåb og Hals Huse strækker sig mod sydøst og adskiller Odense Fjord fra Det Nordlige Bælthav. På den bredeste del af odden ligger resterne af en nåletræsplantage, mens man ved oddens begyndelse møder den lille løvskov Charlottenlund, der oprindelig blev anlagt som en kirsebærplantage. Resten af odden er åbent land med strandeng langs kysten og på Drejet. Yderst på odden er der en smule mose og eng samt et af Fyns største sammenhængende hedearealer.
Plantelivet på heden domineres af hedelyng, klokkelyng og revling samt spredte ener. Den mest bemærkelsesværdige flora findes dog på strandengene, hvor man ud over almindelige strandengsplanter også kan støde på mere usædvanlige og sjældne arter som strandmandstro, tjærenellike, klæbrig limurt, druegåsefod, lav hindebæger og strandnellike.
Insektlivet er ganske varieret, og heden huser en stor bestand af hugorm. Det er dog især fuglene, som tiltrækker sig opmærksomhed. I alt er der iagttaget næsten 200 forskellige arter på og omkring Enebærodde. I træktiderne om foråret og efteråret ses en del vadefugle på strandengene, mens havænder kan raste i stort tal på havet ud for odden om vinteren.
Enebærodde er ejet af stiftelsen Hofmansgave og blev sammen med strandengene ved godset Hofmansgave fredet i 1988. I 1996 blev den inderste vestlige del af odden samt fjorden syd for også udlagt som vildtreservat. Derudover indgår hele odden i habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord.
