Herregården Engelsholms oprindelige renæssancearkitektur gennemgik i årene 1735‑37 en ombygning til en mere barokinspireret stil. Det var ved den lejlighed, at Engelsholm fik sine løgkupler på hjørnetårnene, og parken blev omlagt med terrasser og klippede buske. Den fredede bygning har siden 1940 været anvendt til højskole.
.

Vest for Vejle ligger Engelsholm på sit voldsted ved Engelsholm Sø omgivet af park og skov. Herregården kendes fra 1452, hvor Timme Nielsen Rosenkrantz blev ejer efter et mageskifte med kongen. I 1500-tallet gjorde skiftevis adelsslægterne Rosenkrantz, Lange og Brahe sig gældende på Engelsholm, og fra 1590 var det parret Knud Brahe og Margrethe Lange, der satte sit aftryk. 1592‑93 opførte de den i dag fredede hovedbygning, formentlig på en ældre borgs voldsted. Bygningen består af en enkelt fløj med fire hjørnetårne, hvis opførelse formentlig er afsluttet omkring år 1600. I 1732 blev købmanden Gerdhardt Hansen de Lichtenberg ejer af Engelsholm. Hermed fik han status af godsejer, som gjorde ham i stand til efterfølgende at samle store mængder gods på egnen.

Under de Lichtenberg blev Engelsholm ombygget og tilpasset barokkens idealer med hjælp fra arkitekten Nicolaus Hinrich Rieman. Ombygningen indebar bl.a., at et trappetårn ved hovedindgangen mod gårdspladsen blev revet ned og blev erstattet af en ydre trappe og en portal med ejerens våben. Hjørnetårnenes spir blev erstattet med de karakteristiske løgkupler, og husets indre blev moderniseret. Øst for hovedbygningen opførtes også en ladegård, der med undtagelse af en stråtækt længe og en vinkelbygning mod sydøst blev revet ned i 1931.

Syd for hovedbygningen anlagdes desuden en barokhave, hvoraf træk endnu er bevaret, med gennemgående akse, klippede træer samt terrasseringer med volde og trappeforløb. Haven tættest på slottet, som blev omlagt i landskabelig stil af landskabsgartner Henrik August Flindt sidst i 1800-tallet, blev renoveret 2008‑10 af Frode Birk Nielsens Tegnestue; barokaksen flankeret af klippede træer blev præciseret med ny belægning af hvide kalksten og ny trappe op til de øvre terrasser; karpedammene og voldgrav blev oprenset, brinker ryddet, og stenkanter renoveret, ligesom der etableredes en ny bro i aksen.

I 1770 gled Engelsholm ud af familien de Lichtenbergs hænder, og typisk for perioden blev et markant frasalg af fæstegods og hovedgårdsjord igangsat. Først i 1931 blev det sidste af Engelsholms jord dog udstykket til husmandsbrug, og siden 1940 har herregården været drevet som højskole.

Videre læsning

Læs mere om voldsteder og herregårde i Vejle Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder