Frichsparken har til huse i de tidligere fabriksbygninger fra Frich Jernstøberi og Maskinfabrik. Erhvervsparken ligger på Søren Frichs Vej i Aarhus umiddelbart vest for Vestre Ringgade og har flere end 100 erhvervslejemål.
.
I IT-byen Katrinebjerg i Aarhus ligger forskningsinstitutioner og virksomheder, der beskæftiger sig med digitalisering. Områdets bebyggelse er en kombination af ældre og nyere bygninger. På billedet ses en del af Campus Finlandsgade, som rummer ingeniøruddannelsen ved Aarhus Universitet.
.
Arla Innovation Center, der har til huse i Agro Food Park i det nordlige Aarhus, rummer bl.a. et af Arlas forsøgsmejerier, laboratorier og flere administrative arbejdspladser.
.

Figur 1. BNP pr. indbygger i faste priser 2000‑17 for Aarhus Kommune og hele landet. Indeks: 2000 = 100.

.

Aarhus Kommunes erhvervsliv og arbejdsmarked har alle storbyens karakteristika. Byerhverv som rådgivning, medier, it og oplevelseserhverv udgør en større andel end på regionsplan. Samtidig er der langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive i kommunen. Aarhus henter i betydeligt omfang arbejdskraft fra nabokommunerne.

Erhvervslivet er præget af, at Aarhus er en universitetsby. Det tiltrækker virksomheder, der har brug for højt kvalificeret arbejdskraft og en nærhed til forsknings- og udviklingsmiljøerne.

En anden faktor er Danmarks største containerhavn, som er afgørende for forsyning og eksport for store dele af landet. Den understøttes af en infrastruktur med motorveje, der går både mod syd, nord og vest, samt af et jernbaneknudepunkt og af tre lufthavne inden for omkring en times kørsel.

Aarhus rummer hovedsæderne for en række af landets store virksomheder. Det gælder bl.a. vindmølleproducenten Vestas A/S, mejeriproducenten Arla Foods amba, dagligvarekoncernen Salling Group A/S samt butikskæden JYSK A/S.

På tværs af brancher har Aarhus Kommune en række styrkepositioner i form af virksomhedsklynger inden for samme område. Det gælder bl.a. inden for energi, klima og miljø og dermed hele cleantech-området. Ud over den store vindmølleproducent Vestas findes der en lang række højteknologiske underleverandører inden for både energiproduktion og energibesparelser. Klyngen understøttes af Navitas, der i 2014 samlede studerende, undervisere, forskere og iværksættere i en stjerneformet bygning på havnen. Navitas er resultatet af et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og forskerparken INCUBA og rummer samtidig en række virksomheder inden for miljø og energi. Universitetet har placeret Ingeniørhøjskolen på Navitas, men meddelte i 2018, at den på længere sigt skal flyttes til Katrinebjerg.

It-miljøet har haft en særlig kraftig vækst i Aarhus. IT-byen Katrinebjerg blev etableret omkring årtusindskiftet og har siden tiltrukket et stærkt it-miljø lige nordvest for Universitetsparken. Her er der samarbejde og synergi mellem de private virksomheder og Aarhus Universitets it-uddannelser, bl.a. igennem INCUBA Katrinebjerg. Området rummede i 2019 omkring 100 it-virksomheder og omfatter både små iværksættere og afdelinger af it-giganterne Google og Microsoft. Også flere andre steder i Aarhus er der it-virksomheder, som laver alt fra computerprogrammering til it-konsulentbistand, hvilket har været med til at styrke Aarhus’ position som Vestdanmarks it-hovedstad.

I fødevareklyngen indgår Agro Food Park i det nordlige Aarhus, der siden etableringen i 2009 er vokset til et stort område med virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Her har Arla Foods bygget sit internationale innovationscenter, og her ligger samtidig et inkubationsmiljø for startupvirksomheder. Parken rummede i 2019 ca. 1.200 arbejdspladser.

En sundhedsklynge er tilsvarende under udvikling omkring Business Park Skejby ved Aarhus Universitetshospital. Den består af en række sundhedsteknologiske virksomheder, der spiller sammen med uddannelses- og forskningsinstitutioner og INCUBA Skejby.

Inden for transport og logistik er der en stærk klynge med Danmarks største containerhavn som et centralt omdrejningspunkt.

I lighed med de fleste andre kommuner faldt beskæftigelsen i kølvandet på finanskrisen fra 2008, men i modsætning til de fleste andre havde Aarhus Kommune allerede i 2014 genvundet det tabte, og i november 2017 var der i kommunen ca. 15.000 flere jobs end før finanskrisen.

Udviklingen i BNP pr. indbygger siden år 2000 tyder på, at kommunen ikke blev ramt så voldsomt af krisen som hele landet (se Figur 1). Dykket var mindre i kommunen 2007‑09. Set over årene 2000 til 2017 er BNP pr. indbygger samlet steget med 12 % i hele landet og 13 % for Aarhus Kommune.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Figur 2. Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Aarhus Kommune, Region Midtjylland og hele landet, 2017.

.

Ved udgangen af november 2017 var der 189.066 (16‑64-årige), der arbejdede på ca. 16.000 arbejdssteder i Aarhus Kommune. Flere sektorer afviger væsentlig fra regionen som helhed. Der er en mindre andel i industrien og de primære erhverv, men en større andel inden for handel, service og oplevelseserhverv og inden for forskning, rådgivning og forretningsservice samt i den offentlige sektor (se Figur 2).

Primære erhverv

Landbrug tegner sig for 0,4 % af den samlede beskæftigelse i Aarhus Kommune. Der er en produktion af svin og kød- og malkekvæg og et ca. 23.000 ha stort landbrugsareal med produktion af bl.a. byg, hvede og raps.

Industrien

Vestas’ hovedkvarter på Hedeager 42 i Aarhus.

.

Med 6,8 % udgør industrien en mindre andel af beskæftigelsen end i regionen samlet set. Aarhus Kommunes størrelse betyder imidlertid, at den målt på absolut beskæftigelse er landets største industrikommune med ca. 13.000 ansatte (november 2017) og dermed lidt flere ansatte end i Gladsaxe Kommune på andenpladsen.

Industrien er præget af højteknologiske virksomheder og af hovedsæder og udviklingsafdelinger for flere store industrivirksomheder. Mange andre virksomheder har henlagt udviklingsaktiviteter til Aarhus for at være tæt på universitetet og de øvrige højere læreanstalter. De leverer højt kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, ligesom et forskningsmæssigt samarbejde med læreanstalternes forskningsmiljøer er attraktivt.

De største industribrancher er inden for fødevarer samt maskinindustrien. En af Europas største mejerikoncerner, Arla Foods, og en af verdens førende vindmølleproducenter, Vestas, har begge deres hovedsæde og centrale udviklingsafdeling i Aarhus. De to virksomheder er i en liga for sig selv, hvad angår antal ansatte. Arla Foods beskæftigede i 2018 ca. 19.000 medarbejdere i omkring 100 lande, heraf ca. 7.500 i Danmark. Vestas har opført vindmøller i 80 lande, og virksomheden har produktionsfaciliteter verden over og beskæftigede i 2018 over 24.000 medarbejdere, heraf omkring 4.500 i Danmark.

I niveauet under disse to giganter finder man en række andre store betydende industrivirksomheder. Terma A/S i Lystrup producerer udstyr til forsvars-, aerospace- og sikkerhedssektoren og beskæftiger i Danmark og en række andre lande ca. 1.500 medarbejdere (2019).

BEUMER Group A/S i Skejby – det tidligere Crisplant – udvikler og producerer sorteringsudstyr til materiale- og bagagehåndtering. Kunderne er lufthavne, postcentre, kurervirksomheder og distributionslagre. Virksomheden beskæftigede i 2019 ca. 700 medarbejdere, men har planer om at udflytte en del af produktionen.

Johnson Controls Denmark ApS ved Viby er et datterselskab af den internationale koncern, som på verdensbasis beskæftiger omkring 100.000 ansatte. I Aarhus har virksomheden ca. 600 medarbejdere, der udvikler og producerer køle-, fryse- og varmepumpeanlæg.

Listen over mindre og mellemstore industrivirksomheder i Aarhus er lang, og fælles for de fleste er, at de er eksportorienterede. Blandt de mere kendte af de mellemstore virksomheder er designbrilleproducenten LINDBERG A/S i Åbyhøj og chokolade- og slikproducenten Carletti A/S i Skødstrup.

Til industrien hører også ingrediensvirksomheden DuPont, der i 2011 købte Danisco-koncernen. DuPont Nutrition & Biosciences har ca. 1.100 medarbejdere i Danmark (2018) fordelt mellem det globale hovedkontor i København, en fabrik i Grindsted og et stort globalt udviklingscenter, der ligger i Brabrand som nabo til Gellerupparken og Bazar Vest.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Aarhus Havn ligger ved udmundingen af Århus Å. Den rummer industrihavn og anløbsområde for færger.

.

Katamaranfærgen Express 4, som af Molslinjen er indsat på overfarten til Sjællands Odde. På billedet ses Express 4 ankomme til Aarhus for første gang, d. 24. februar 2019.

.

Denne sektor ligger med 9,9 % af beskæftigelsen tæt på gennemsnittet for regionen. Bygge og anlæg tegner sig for den største del med 5,1 %, transport med 4,0 % og forsyning med 0,8 %.

Bygge- og anlægsbranchen er præget af, at de fleste større entreprenørvirksomheder er repræsenteret i Aarhus. Det er virksomheder som MT Højgaard A/S, NCC Danmark A/S, Bravida Danmark A/S, ZÜBLIN A/S og Lindpro A/S. Herudover tegnes branchen af en række mindre og mellemstore virksomheder og en enkelt stor med hovedsæde i Aarhus, nemlig Per Aarsleff A/S, der især har gjort sig gældende inden for infrastruktur og miljø- og energiområdet.

EL:CON A/S med hovedsæde i bydelen Hasle i Aarhus hører til blandt de store elentreprenørvirksomheder med afdelinger landet rundt og med ca. 700 medarbejdere.

Hjørnestenen i den aarhusianske transportbranche er Danmarks største containerhavn, som også er en betydelig færgehavn med bl.a. Molslinjen A/S. En stor del af den danske eksport og import af varer sker gennem Aarhus Havn, der betjenes af en stribe shipping- og transportvirksomheder fra Aarhus og resten af Danmark.

Transportbranchen omfatter også passagertransport, hvor de store virksomheder er DSB, Midttrafik og Busselskabet Aarhus Sporveje.

Inden for forsyningssektoren er Studstrupværket ved Kalø Vig nordøst for Aarhus et af Europas største biomassefyrede kraftværker. Det leverer fjernvarme til over 100.000 kunder og el svarende til over 200.000 husstandes årsforbrug.

Handel, service og oplevelseserhverv

En sommerdag i forretningskvarteret omkring gaden Immervad og Lille Torv i Aarhus midtby.

.

Handel, service og oplevelseserhverv har med 30,8 % af beskæftigelsen en noget større andel i Aarhus Kommune end i regionen som helhed. Ikke alene har Aarhus en stor detailhandel med mange specialbutikker og flere stormagasiner, Aarhus rummer også hovedsæder for nogle af landets største butikskæder. Det er først og fremmest Salling Group A/S, der ud over ejerskabet af byens kendte stormagasin, Salling, også driver en af landets to største dagligvarekæder, der bl.a. omfatter føtex, Bilka og Netto i ind- og udland, samt den store kæde Lars Larsen Group, der bl.a. ejer den internationale bolig- og tekstilkæde JYSK.

Et par andre detailkæder har også deres udspring i Aarhus. Det gælder Søstrene Grene Import A/S, der i 1973 åbnede den første Søstrene Grenebutik på Strøget i Aarhus. I dag er butikskæden til stede i 16 lande med ca. 250 butikker. Hi-Fi Klubben A/S, der sælger højkvalitets-lydudstyr til hjemmet, har også sit hovedsæde i Aarhus. Detailkæden beskæftiger ca. 700 ansatte i ca. 100 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Den tyske byggevarekæmpe BAUHAUS har sit danske hovedsæde i Tilst. BAUHAUS DANMARK A/S har 17 varehuse i Danmark og beskæftiger ca. 1.000 ansatte (2018).

Serviceerhvervene står for 7,6 % af beskæftigelsen og omfatter bl.a. rengøring, vikarbureauer, rejsebureauer samt vagt og sikkerhed.

Oplevelseserhvervene står for 6,8 %. Den største gruppe af virksomheder inden for oplevelseserhvervene er restauranter, hoteller og museer.

Tivoli Friheden, ARoS og Den Gamle By var med hver 5‑600.000 besøgende blandt de 15 danske attraktioner, der ifølge VisitDenmark havde det største publikum i 2018.

Både hotel- og restaurationsbranchen og hele området inden for kultur, underholdning og fritid har oplevet en konstant vækst i det sidste årti. Hoteller og restaurationer har oplevet en stigning fra ca. 5.300 til 8.500 beskæftigede fra november 2008 til 2017, svarende til en vækst på 60 %. Kultur- og fritidsområdet har haft en stigning fra ca. 3.200 i november 2008 til godt 4.200 i 2017, svarende til en vækst på 31 %.

Oplevelseserhvervenes vækst har samtidig en stor afsmittende effekt på andre erhverv. Med ca. 1,2 mio. overnattende danske og udenlandske turister og forretningsrejsende har også detailhandel og transporterhverv fordel af de mange besøgende.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

CAVI, Center for avanceret visualisering og interaktion, er en forskningsenhed i interaktionsdesign og designprocesser under Aarhus Universitet. Enheden, der ligger i IT-byen Katrinebjerg, har flere eksterne samarbejdspartnere som museer og biblioteker. På billedet ses en visualisering af et højhusbyggeri.

.

Med 19,8 % af beskæftigelsen fylder denne sektor langt mere i Aarhus end i de fleste af landets øvrige kommuner og også mere end i regionen og landet som helhed. Det hænger sammen med, at Aarhus har en sådan størrelse, at virksomheder kan tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft og være placeret tæt på vigtige kunder og samarbejdspartnere.

Sektoren tæller ud over forsknings- og rådgivningsvirksomheder også virksomheder inden for it-service, computerprogrammering, revision, medier, reklame og marketing, finansiering, rådgivende ingeniører, arkitekter og ejendomsadministration mv. Inden for alle disse brancher rummer Aarhus betydende virksomheder.

Det er virksomheder som revisionsvirksomheden BDO med 1.100 medarbejdere og 31 kontorer rundtom i landet. Inden for telekommunikation er det større afdelinger af bl.a. TDC A/S og Stofa A/S, og inden for computerprogrammering er det bl.a. EG A/S, DXC Technology Scandihealth A/S og Systematic A/S.

Ud over flere store medier er Aarhus hjemby for den avancerede grafiske virksomhed Stibo A/S med ca. 1.100 ansatte globalt (2018). Den startede i 1794 som Aarhus Stiftsbogtrykkerie.

Inden for privat forskning er der tre store forsknings- og udviklingsafdelinger i Vestas, DuPonts udviklingscenter i Brabrand samt en stor afdeling af Teknologisk Institut. Inden for rådgiverbranchen har de fleste større danske rådgivende ingeniør- og managementvirksomheder afdelinger i Aarhus. Det samme gælder de store advokatfirmaer.

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

Den offentlige sektor i Aarhus er med 32,3 % af beskæftigelsen noget større end for regionen og landet som helhed. Det skyldes ikke mindst, at Aarhus er en universitetsby og samtidig har et af Nordens største hospitaler.

Ud over kommunen selv er Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet byens to største arbejdspladser med hhv. ca. 9.100 og 8.000 ansatte. I det hele taget er Aarhus en stor uddannelsesby med mange institutioner. Blandt de større er professionshøjskolen VIA University College, AARHUS TECH og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Det afspejler sig også i den offentlige beskæftigelses fordeling på sektorer. I de fleste kommuner er socialsektoren ofte væsentlig større end de andre sektorer, men i Aarhus Kommune er undervisning (10,0 %), sundhedssektoren (8,6 %) og socialsektoren (10,7 %) næsten lige store.

Forsvaret i Aarhus

Da Forsvaret i juni 1961 oprettede Søværnets Operative Kommando (SOK) ved sammenlægning af Kystflåden og Kystbefæstningen, blev denne placeret i Aarhus. Dermed blev byen værtsby for et af Forsvarets tre operative hovedkvarterer. Med forsvarsforliget 2013‑17 blev det besluttet at flytte SOK til Flyvestation Karup, hvorved Aarhus mistede et par hundrede arbejdspladser.

Aarhus er dog fortsat hjemby for et større militært tjenestested, idet Forsvarets Sanitetskommando i 2015 flyttede til byen fra Flyvestation Skalstrup ved Roskilde.

Pendling

Tallene for pendlingen i 2017 til og fra Aarhus Kommune viser, at der er langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive i kommunen. Dagligt pendlede 64.002 personer til Aarhus Kommune for at arbejde. Det svarer til 32,3 % af de beskæftigede på arbejdspladser i kommunen. Flest kommer fra Skanderborg (11.171) og Favrskov Kommuner (8.484). Omvendt var der 37.693 med bopæl i Aarhus Kommune, der pendlede til andre kommuner for at arbejde. Det svarede til 21,9 % af de beskæftigede indbyggere i kommunen (se Figur 3).

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2017 for indbyggerne i hhv. Aarhus Kommune, Region Midtjylland og hele landet.

.

I 2017 var 52,6 % af den samlede befolkning i Aarhus Kommune i arbejdsstyrken. Det er lidt mere end andelen for både regionen og hele landet. De øvrige 47,4 % af befolkningen var især modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. For de 16‑64-årige var erhvervsfrekvensen på 72,8 %. Det er noget lavere end for både regionen og hele landet, hvilket især skyldes, at der er mange studerende i Aarhus.

Socialgrupper, indkomst og formue

.

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Aarhus Kommune og hele landet i 2017.

.

På trods af et højt uddannelsesniveau og mange kvalificerede jobs lå borgerne i Aarhus Kommune med en gennemsnitsindkomst på 314.000 kr. i 2017 lidt under landsgennemsnittet på 320.000 kr. Når indkomsten pr. indbygger ikke er højere, hænger det sammen med, at det store antal studerende trækker gennemsnittet ned. Det ses også på den gennemsnitlige nettofamilieformue, der var 1.798.000 kr. i 2017 og dermed noget under landsgennemsnittet på 1.976.000 kr. I Aarhus er uligheden i indkomsten målt med Gini-koefficienten 33,3 (2017), hvilket da også er noget højere end landsgennemsnittet (29,3).

Region Midtjylland har for 2017 opdelt alle sogne i fem sociogeografiske områder ud fra de voksne borgeres uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad og indkomstniveau. Aarhus Kommune er i denne opgørelse opdelt i 55 sogne (se kortet).

Der er store sociogeografiske forskelle mellem kommunens sogne, og der er således sogne inden for alle de fem kategorier.

I områderne med det højeste af de fem niveauer for uddannelse, beskæftigelse og indkomster bor der 38 % af den voksne befolkning. I området med det laveste af de fem niveauer bor der 13 % af kommunens voksne. Set i forhold til hele Region Midtjylland er Aarhus Kommune overrepræsenteret i de to ydergrupper.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked