Aarhus Kommunes erhvervsliv og arbejdsmarked har alle storbyens karakteristika. Byerhverv som rådgivning, medier, it og oplevelseserhverv udgør en større andel end på regionsplan. Samtidig er der langt flere arbejdspladser, end der er erhvervsaktive i kommunen. Aarhus henter i betydeligt omfang arbejdskraft fra nabokommunerne.
Erhvervslivet er præget af, at Aarhus er en universitetsby. Det tiltrækker virksomheder, der har brug for højt kvalificeret arbejdskraft og en nærhed til forsknings- og udviklingsmiljøerne.
En anden faktor er Danmarks største containerhavn, som er afgørende for forsyning og eksport for store dele af landet. Den understøttes af en infrastruktur med motorveje, der går både mod syd, nord og vest, samt af et jernbaneknudepunkt og af tre lufthavne inden for omkring en times kørsel.
Aarhus rummer hovedsæderne for en række af landets store virksomheder. Det gælder bl.a. vindmølleproducenten Vestas A/S, mejeriproducenten Arla Foods amba, dagligvarekoncernen Salling Group A/S samt butikskæden JYSK A/S.
På tværs af brancher har Aarhus Kommune en række styrkepositioner i form af virksomhedsklynger inden for samme område. Det gælder bl.a. inden for energi, klima og miljø og dermed hele cleantech-området. Ud over den store vindmølleproducent Vestas findes der en lang række højteknologiske underleverandører inden for både energiproduktion og energibesparelser. Klyngen understøttes af Navitas, der i 2014 samlede studerende, undervisere, forskere og iværksættere i en stjerneformet bygning på havnen. Navitas er resultatet af et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og forskerparken INCUBA og rummer samtidig en række virksomheder inden for miljø og energi. Universitetet har placeret Ingeniørhøjskolen på Navitas, men meddelte i 2018, at den på længere sigt skal flyttes til Katrinebjerg.
It-miljøet har haft en særlig kraftig vækst i Aarhus. IT-byen Katrinebjerg blev etableret omkring årtusindskiftet og har siden tiltrukket et stærkt it-miljø lige nordvest for Universitetsparken. Her er der samarbejde og synergi mellem de private virksomheder og Aarhus Universitets it-uddannelser, bl.a. igennem INCUBA Katrinebjerg. Området rummede i 2019 omkring 100 it-virksomheder og omfatter både små iværksættere og afdelinger af it-giganterne Google og Microsoft. Også flere andre steder i Aarhus er der it-virksomheder, som laver alt fra computerprogrammering til it-konsulentbistand, hvilket har været med til at styrke Aarhus’ position som Vestdanmarks it-hovedstad.
I fødevareklyngen indgår Agro Food Park i det nordlige Aarhus, der siden etableringen i 2009 er vokset til et stort område med virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Her har Arla Foods bygget sit internationale innovationscenter, og her ligger samtidig et inkubationsmiljø for startupvirksomheder. Parken rummede i 2019 ca. 1.200 arbejdspladser.
En sundhedsklynge er tilsvarende under udvikling omkring Business Park Skejby ved Aarhus Universitetshospital. Den består af en række sundhedsteknologiske virksomheder, der spiller sammen med uddannelses- og forskningsinstitutioner og INCUBA Skejby.
Inden for transport og logistik er der en stærk klynge med Danmarks største containerhavn som et centralt omdrejningspunkt.
I lighed med de fleste andre kommuner faldt beskæftigelsen i kølvandet på finanskrisen fra 2008, men i modsætning til de fleste andre havde Aarhus Kommune allerede i 2014 genvundet det tabte, og i november 2017 var der i kommunen ca. 15.000 flere jobs end før finanskrisen.
Udviklingen i BNP pr. indbygger siden år 2000 tyder på, at kommunen ikke blev ramt så voldsomt af krisen som hele landet (se Figur 1). Dykket var mindre i kommunen 2007‑09. Set over årene 2000 til 2017 er BNP pr. indbygger samlet steget med 12 % i hele landet og 13 % for Aarhus Kommune.