Figur 1. Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Ballerup Kommune, Region Hovedstaden og hele landet, 2016.

.

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2016 for indbyggerne i hhv. Ballerup Kommune, Region Hovedstaden og hele landet.

.
I Ballerup Erhvervspark ligger Energinets østafdeling i nye bygninger fra 2011. Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Der er omkring 90 ansatte i afdelingen på Pederstrupvej.
.

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Ballerup Kommune og hele landet i 2016.

.
Et udsnit af Lautrupgård, der er den største af Ballerup Kommunes erhvervsparker og rummer en af Danmarks største koncentrationer af højteknologiske virksomheder.
.
I 2014 blev lægevagtsordningen i Region Hovedstaden erstattet af Akuttelefonen 1813. På vagtcentralen på Telegrafvej 5 i Ballerup er der mest travlt, når patienternes egen læge har lukket. Det er sygeplejersker, der tager telefonen, men Akutberedskabet er også bemandet med læger.
.
Medicinalfirmaet LEO Pharma A/S, der ses herover, har globalt hovedkvarter i Ballerup Industripark, kommunens klassiske industrikvarter. Novo Nordisk-koncernens store afdeling i Ballerup Kommune ligger i Måløv Industripark. Midt imellem disse to erhvervsparker ligger kommunens største erhvervspark, Lautrupgård.
.

Figur 2. De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Ballerup Kommune i november 2016.

.

Ballerup og nabokommunen Gladsaxe er de to store erhvervskommuner i Københavns omegn med hver ca. 41.000 arbejdspladser (2016). I Ballerup Kommune er der dobbelt så mange arbejdspladser, som der er erhvervsaktive borgere, og det betyder dagligt en omfattende pendling til kommunen.

Når Ballerup er blevet en af landets førende erhvervskommuner, hænger det sammen med den geografiske placering med en effektiv infrastruktur med bl.a. Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen samt et S-togsnet med fem stationer i kommunen. Samlet betyder det gode forbindelser til det øvrige Københavnsområde og til Københavns Lufthavn Kastrup. Det har samtidig været afgørende, at kommunen tidligt udlagde de områder, der blev til de fem store erhvervsparker, med Lautrupgård som den største. En anden central faktor var Ingeniørhøjskolen i Ballerup, der siden 2013 har været en del af DTU.

Kommunens erhvervsliv rummer nogle af landets største virksomheder, hvor især tre virksomhedsklynger er fremtrædende: Virksomheder inden for it, life science og finans beskæftiger tilsammen ca. 20.000 medarbejdere. Virksomhederne er lokaliseret i fem erhvervsparker med Lautrupgård og Ballerup Industripark som de to største. Desuden er et nyt erhvervsområde ved Kildedal Station under udvikling.

I modsætning til mange andre kommuner kom Ballerup igennem nedturen efter finanskrisen i 2008 næsten uden tab i den samlede beskæftigelse, og kommunen havde i november 2016 ca. 1.500 flere beskæftigede end før finanskrisen. Medvirkende har været en stigning i antallet af offentligt ansatte.

Den omfattende erhvervsaktivitet afspejler sig i et bruttonationalprodukt (BNP) for Ballerup Kommune på 60,9 mia. kr. i 2016. Det var næsten 70 % højere end i år 2000, mens stigningen på landsplan i samme periode var mindre end 10 %. Opgjort pr. borger i Ballerup Kommune var BNP i 2016 på 1,3 mio. kr., hvilket er mere end tre gange så meget som på landsplan. En medvirkende årsag er, at indpendlernes værditilvækst indgår i Balleruptallet.

Arbejdspladser fordelt pa brancher

Ved udgangen af november 2016 var der 41.035 i alderen 16-64 år, der arbejdede på ca. 2.000 arbejdssteder i Ballerup Kommune. I forhold til Region Hovedstaden er der på arbejdsstederne i Ballerup Kommune især en større andel ansat inden for industri, forskning, rådgivning og forretningsservice og langt færre inden for bl.a. den offentlige sektor.

Den omfattende pendling til virksomhederne i de store erhvervsparker betyder, at branchefordelingen er anderledes end for folk med bopæl i kommunen. For dem, der bor i kommunen, er fordelingen næsten som på landsplan, når det fx gælder andel af ansatte i industrien og i den offentlige sektor.

Primære erhverv

Landbrug og skovbrug spiller med under 20 beskæftigede næsten ingen rolle for beskæftigelsen.

Industri

Med knap 6.350 arbejdspladser inden for industrien (2016) er Ballerup den næststørste industrikommune i Københavns omegn. Industrien er især domineret af de to store medicinalvirksomheder Novo Nordisk og LEO Pharma A/S.

Novo Nordisk-koncernen har i Måløv et forsknings- og udviklingscenter, som i 2018 blev udvidet med en ny produktionsenhed. I alt beskæftigede Novo Nordisk i Måløv knap 3.000 medarbejdere i begyndelsen af 2018.

LEO Pharma A/S er især kendt for udvikling og produktion af medicin til bekæmpelse af psoriasis, som sælges over det meste af verden. Virksomheden, der blev grundlagt i 1908 som Løvens Kemiske Fabrik, er ejet af LEO Fondet og beskæftiger globalt ca. 5.000 medarbejdere, heraf ca. 1.800 (februar 2018) i hovedkvarteret i Ballerup.

Blandt øvrige større industrivirksomheder er Toms Gruppen A/S med kendte varemærker som Guldkarameller og Anthon Berg. Virksomhedens placering, hvor Ballerup Byvej krydser Ring 4, har ført til øgenavne som Tomskrydset og Chokoladekrydset.

Andre større industrivirksomheder er Schneider Electric Danmark A/S, der producerer elartikler, og høreapparatvirksomheden GN Hearing A/S.

RMIG A/S producerer perforerede metalplader, mens Ambu A/S fremstiller livredningsudstyr, elektroder og endoskoper.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Denne sektors andel er med 7,0 % (2016) af beskæftigelsen en del mindre end for regionen og består hovedsagelig af mindre virksomheder med under 50 beskæftigede. Inden for bygge og anlæg er større virksomheder som Jakon A/S, Norisol A/S og Caverion Danmark A/S.

Forsyningsvirksomhederne omfatter en større salgs- og distributionsafdeling under energikoncernen Ørsted A/S – det tidligere DONG.

Det statsejede Energinet har en afdeling i Pederstrup ved Ballerup, hvorfra store dele af dets aktiviteter på gasmarkedet styres. Endvidere er drift og vedligehold af elnettet øst for Storebælt placeret i Pederstrup. Energinet, der er en selvstændig offentlig virksomhed, ejer og udvikler det overordnede el- og gasnet i Danmark.

Handel, service og oplevelseserhverv

Handel, service og oplevelseserhverv udgør med 27,6 % af beskæftigelsen en mindre andel i Ballerup end i de fleste andre omegnskommuner. Takket være den markante erhvervsaktivitet er sektoren med ca. 11.000 ansatte dog betydelig i absolutte tal. Især engroshandelens andel er stor, fordi en række virksomheder, der både driver handel, service og rådgivning, har valgt at registrere sig som engrosvirksomheder. Det gælder bl.a. det danske datterselskab af den tyske Siemenskoncern, der i Ballerup beskæftiger ca. 1.000 ansatte, det danske datterselskab af den norske it-koncern Atea med ca. 750 ansatte (2017), ligeledes i Ballerup, og det danske datterselskab af den schweiziske koncern ABB, der har dansk hovedkvarter i Skovlunde og i Danmark beskæftiger ca. 500 medarbejdere.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Med 28,4 % af beskæftigelsen inden for forskning, rådgivning og forretningsservice udgør denne sektor en væsentlig højere andel end regionsgennemsnittet på 21,4 % og dobbelt så stor en andel som landsgennemsnittet på 14 %. Det skyldes ikke mindst, at Ballerup Kommune er hjemsted for en række af landets største virksomheder inden for it-service og –udvikling samt forsikring. Det er virksomheder som it-virksomheden KMD A/S, bankdatacenteret SDC A/S, Forsikringens Datacenter A/S og dankort- og betalingsservicevirksomheden Nets A/S samt de to store danske forsikringsselskaber Tryg Forsikring A/S og Topdanmark Forsikring A/S.

Offentlig administration, uddannelse og sundhedsvæsen

Den offentlige sektor står for en mindre andel af beskæftigelsen i kommunen end i regionen og landet som helhed. En forklaring er de usædvanlig mange private arbejdspladser i de store erhvervsparker. Målt i forhold til befolkningen i kommunen har den offentlige sektor således næsten samme størrelse som på landsplan. Den største offentlige beskæftigelse findes inden for offentlig administration, forsvar og politi med 6,7 % og den sociale sektor ligeledes med 6,7 %.

Pendling

Omkring 50.000 mennesker pendler hver dag til eller fra Ballerup Kommune for at gå på arbejde. Hele 83,6 % af de beskæftigede med arbejdssted i kommunen kom i 2016 udefra, svarende til ca. 35.000 daglige indpendlere. De fleste kom fra hhv. København (7.268) og Egedal Kommune (2.760).

Samtidig var det 69,1 % af de beskæftigede med bopæl i Ballerup Kommune, der dagligt pendlede til arbejdspladser i andre kommuner. Dermed pendlede 15.508 Ballerupborgere i 2016 til arbejdspladser i andre kommuner, med Københavns Kommune (4.378) som den mest populære (se Figur 2).

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Af Ballerup Kommunes befolkning var 48,2 % i arbejdsstyrken i 2016, mens 51,8 % af befolkningen var modtagere af overførselsindkomster, børn og unge under uddannelse og andre uden for arbejdsmarkedet (se Tabel 1). Set i forhold til Region Hovedstaden har Ballerup Kommune især en større andel på alderspension. For de 15‑64-årige er erhvervsfrekvensen på 76,4 % (2016), hvilket svarer nogenlunde til gennemsnittet for både landet og regionen.

Socialgrupper, indkomster og formue

Borgerne i Ballerup Kommune havde i 2016 en gennemsnitsindkomst på 318.000 kr. og lå dermed tæt på landsgennemsnittet på 313.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 1.912.000 kr. i 2016 og ligeledes tæt på landsgennemsnittet (1.899.000 kr.).

Målt på den såkaldte Gini-koefficient var uligheden i indkomster i Ballerup Kommune i 2016 på indeks 25,8 og dermed mindre end de 29 på landsplan.

Region Hovedstaden har inddelt kommunerne samt bydelene i Københavns Kommune i fire socialgrupper baseret på andel af erhvervsaktive samt på borgernes indkomst- og uddannelsesniveau. Ballerup Kommune er placeret i den tredje af de fire grupper på linje med nabokommunerne Herlev og Glostrup.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Ballerup Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked