Tulipanmark nær Dannemare på det sydlige Lolland, hvor tulipanløg avles med henblik på salg senere på året. I begyndelsen af maj blomstrer tulipaner i omkring 30 forskellige farver på et over 2 ha stort område. Det flotte syn er blevet et populært udflugtsmål.

.
Kuplen tæt på vandet, vandlandet Aquadome, er Lalandias vartegn, der her ses omgivet af andre fællesaktiviteter og mod venstre en stor parkeringsplads. Forrest i billedet ses et sommerhusområde, hvor de fleste huse udlejes gennem Lalandia.
.
Beskæftigelse og forsørgelse i 2019 for indbyggerne i hhv. Lolland Kommune, Region Sjælland og hele landet.
.

I 2010’erne har Scandlines A/S, Vestas i Nakskov og Lalandia A/S ved Rødby været Lolland Kommunes største private arbejdspladser. De vil i 2020’erne blive overgået af en ny stor arbejdsplads: byggepladsen for den nye Femern Bælt-forbindelse. En analyse fra den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI anslog i maj 2021, at byggeriet vil give beskæftigelse til 20.000 årsværk i perioden frem til færdiggørelsen i 2029, svarende til ca. 2.000 årsværk pr. år. I begyndelsen og slutningen af anlægsfasen skal der bruges færre ansatte. Der forventes således over 3.000 beskæftigede, når byggeriet i perioden fra 2023 til 2027 er på sit højeste.

Indtil igangsætningen af Femern Bælt-forbindelsen var transport samt bygge og anlæg det tredjestørste private erhverv i Lolland Kommune. I længere perioder i 2020’erne vil det takket være tunnelbyggeriet blive den største private sektor på Lolland.

Det vil øge efterspørgslen på både det lokale arbejdsmarked og arbejdsmarkedet i nabokommunen Guldborgsund samt i en række kommuner på det sydlige Sjælland. Under anlægsfasen vil der være behov for en del ufaglærte, men også for smede, elektrikere, chauffører og teknikere, som i forvejen efterspørges af de lokale virksomheder inden for industri, bygge og anlæg samt transport.

En del af arbejdskraften ventes at blive udlændinge. Ved Rødbyhavn åbnede i september 2021 et boligområde beregnet til tunnelarbejderne. Der ventes at blive omkring 1.300 boliger i tunnelbyen. De mange tusinde arbejdspladser vil forsvinde, når tunnelen er færdiggjort, ligesom det må forventes, at færgefarten, der hidtil har været Lollands største arbejdsplads, vil blive overflødig. Der vil dog være et mindre antal arbejdspladser i forbindelse med det kommende betalingsanlæg og til vedligeholdelsen af tunnelen.

Det centrale spørgsmål er derfor, om Femern Bælt-forbindelsen, den nye Storstrømsbro og opgraderingen af jernbaneforbindelsen vil give ny erhvervsvækst og øget turisme, der fra omkring 2030 kan betyde nye tider på Lolland.

Ved begyndelsen af 2020’erne er erhvervsvirksomhederne jævnt fordelt på kommunens største byer. Især i Nakskov er der en koncentration af industrivirksomheder, men også en del handels- og servicevirksomheder.

2010’erne var præget af, at erhvervslivet havde svært ved at overvinde de negative effekter i kølvandet på finanskrisen fra 2008. Frem til 2016 forsvandt ca. 4.000 arbejdspladser, svarende til et fald på over 20 % og dermed væsentlig flere end i de fleste andre kommuner. Fra 2016 til november 2019 steg beskæftigelsen kun med ca. 380 personer.

Alle sektorer havde i november 2019 færre beskæftigede end i november 2008. Værst var det gået ud over industrien, bygge og anlæg samt transport.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Lolland Kommune, Region Sjælland og hele landet, 2019.
.

Ved udgangen af november 2019 var der 15.117 (16-64-årige), der arbejdede på 2.079 arbejdssteder i Lolland Kommune. I forhold til regionen som helhed er andelen af ansatte i de primære erhverv og industrien større, mens andelen er mindre for de øvrige brancher.

Primære erhverv

Med 5,8 % af beskæftigelsen spiller de primære erhverv en større rolle for beskæftigelsen i Lolland Kommune end for regionen som helhed.

Blandt landets kommuner har Lolland det største areal til sukkerroer. Det giver stadig beskæftigelse, men roeproduktionen er ikke som tidligere af stor betydning for beskæftigelsen i landbruget. Den tilbageværende roeproduktion er mekaniseret og automatiseret, og sukkerfabrikken Nordic Sugar A/S i Nakskov er en industrivirksomhed.

En nichevirksomhed inden for sukkerroer er DLF Beet Seed ApS i Holeby, der er et datterselskab af den danske frøkoncern DLF Seeds A/S. I Holeby arbejdes der på at forædle, producere og sælge roefrø til omkring 35 lande. En del af virksomheden indgik oprindelig i De Danske Sukkerfabrikker. Den blev i 2017 opkøbt af DLF-koncernen, som i 2021 ændrede navnet fra Maribo-Hilleshög ApS til DLF Beet Seed ApS. Virksomheden havde i 2021 omkring 150 ansatte, hvoraf en stor del arbejder i hovedsædet i Holeby.

Det ca. 70.000 ha store landbrugsareal er præget af en række store godser. De vigtigste afgrøder er byg, sukkerroer og hvede.

De omkring 170.000 produktionssvin (2020) er kommunens vigtigste animalske produktion. Desuden er der en produktion af høns til æglægning samt en mindre bestand af kød- og malkekvæg.

Kommunen rummer flere større gartnerier og frugtplantager med den største koncentration på Fejø nord for Lolland.

Industrien

Industrien tegner sig for 13,2 % af beskæftigelsen, hvoraf maskin- og metalindustrien udgør godt halvdelen. Beskæftigelsen trækkes især op af de to største virksomheder: vindmølleproducenten Vestas og maskinproducenten Alfa Laval, som begge ligger i Nakskov.

Den svenske koncern Alfa Laval producerer bl.a. maskiner til fødevareindustrien og har flere store afdelinger i Danmark. I Nakskov produceres på en fabrik med ca. 125 ansatte membraner til væskeseparation.

Nordic Sugar beskæftiger i Nakskov 140 medarbejdere og ca. 40 flere under roekampagnen. Fabrikken ejes af den tyske sukkerkoncern Nordzucker, der også har en fabrik i Nykøbing F. Der er ikke andre sukker fabrikker tilbage i den branche, der fra sidste del af 1800-tallet dominerede Lolland.

Ortofon A/S i Nakskov producerer med ca. 150 ansatte bl.a. pickupper. East Metal Nakskov A/S har på det gamle værftsareal ca. 50 ansatte, der fremstiller stålkonstruktioner.

Crispy Food A/S med omkring 80 medarbejdere producerer i Nakskov cornflakes, OTA Solgryn og andre morgenmadsprodukter. Virksomheden hed oprindelig OTA og senere Nakskov Mill Foods A/S og ejes nu af Crispy Food A/S i Gørlev.

Rødbyhavns store industrivirksomhed er Codan Medical ApS, der har hovedsæde i Køge Kommune og producerer og sælger medicinsk udstyr i Europa og USA. I Rødbyhavn beskæftiger virksomheden ca. 170 medarbejdere ud af de ca. 1.600 på koncernplan. Virksomheden er grundlagt af Sven Husted-Andersen i 1939. Senere stod hans søn Stig i spidsen, og efter hans død i 2008 har virksomheden været ejet af døtrene Deirdre, Alexandra og Stefanie Husted-Andersen.

Transport, forsyning, bygge og anlæg

Biler dirigeres om bord på færgen til Puttgarden en dag i august 2021. Op gennem 2020’erne vil Scandlines i Rødbyhavn stadig være en stor arbejdsgiver, og sideløbende vil tunnelbyggeriet lige øst for byen vokse til i en årrække at være landsdelens største arbejdsplads.
.

Denne sektor udgør 11 % af beskæftigelsen, hvilket er noget under andelen for regionen som helhed. Bygge og anlæg samt transport tegner sig hver for godt 5 %. Mens bygge og anlæg helt overvejende består af mindre virksomheder, er transport domineret af Scandlines, der driver færgefarten mellem Rødby og Puttgarden. Ruten betjenes i 2021 af fire hybridfærger, der det meste af døgnet sejler i halvtimesdrift med en overfartstid på ca. 45 min.

Scandlines blev oprindelig oprettet i 1997 som et færgeselskab under DSB. Året efter fusionerede det med det statsejede tyske færgeselskab. Siden 2007 har selskabet været ejet af forskellige kapitalfonde, og en del af aktiviteterne er blevet solgt fra. Tilbage er ruterne Rødbyhavn-Puttgarden og Gedser-Rostock. Scandlines er delt i to selskaber, et, der driver færgefarten, og et, der står for catering. Tilsammen beskæftigede de to selskaber i 2021 ca. 1.500 medarbejdere i Danmark og Tyskland. Alene i Rødbyhavn var der omkring 350 ansatte, hvilket gør Scandlines til en af kommunens største arbejdspladser.

Den næststørste færgerute er Spodsbjerg-Tårs, der forbinder Lolland og Langeland og ejes af Molslinjen A/S. Hertil kommer de mindre ruter til øerne nord for Lolland.

Handel, service og oplevelseserhverv

Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Lolland Kommune og hele landet i 2019. BNP-tal er fra 2018.
.

Med 28,3 % af beskæftigelsen tegnede handel, service og oplevelseserhverv sig i 2019 for en lidt mindre andel end i regionen som helhed.

Størst var handelsbrancherne med 14,5 %, mens service tegnede sig for 9 % og oplevelseserhvervene som restauranter og hoteller samt kultur og fritid for 4,7 %.

Til engroshandelen medregnes den store afdeling af MAN Energy Solutions i Holeby. MAN B&W Diesel A/S byggede tidligere dieselmotorer i Hole by. Nu arbejder ca. 180 ansatte i Holeby med at servicere store dieselmotorer verden over og udvikle nye energiløsninger.

Til oplevelseserhvervene hører også de to store turistattraktioner Knuthenborg Safaripark og Lalandia ved Rødby.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Denne sektor udgør med 6,7 % af beskæftigelsen en lidt mindre andel end i regionen som helhed. Til sektoren hører udlejning af sommerhuse, hvor Lalandia er en af de største aktører. De fleste virksomheder inden for rådgivning og forretningsservice er mindre virksomheder, herunder advokat- og revisionsfirma er, som især betjener det lokale erhvervsliv. Det lokale pengeinstitut er Lollands Bank med hovedsæde i Nakskov. Den har ca. 100 medarbejdere og filialer på Lolland og Falster samt i Vordingborg.

Offentlig administration, uddannelse og sundheds- og socialvæsen

Den offentlige sektor tegner sig med 34,9 % af beskæftigelsen i Lolland Kommune for en noget mindre andel end for regionen som helhed, men dog højere end på landsplan. Socialsektoren er den største offentlige sektor med 20,2 % af den samlede beskæftigelse, fulgt af undervisningssektoren med 7,9 % og sundhedssektoren med 3,4 %.

De statslige arbejdspladser udgør tilsammen 4 % af den samlede beskæftigelse mod mere end 7 % på landsplan.

Pendling

De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Lolland Kommune i november 2019.
.

Dagligt pendlede 3.856 i november 2019 til arbejde i andre kommuner, svarende til 25,4 % af de beskæftigede med bopæl i kommunen. Flest pendlede til nabokommunen Guldborgsund (1.758). Nogenlunde lige så mange tog turen den anden vej, idet 3.753 pendlede fra andre kommuner til arbejdspladser i Lolland Kommune.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Lolland har en stor andel af efterlønsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister i forhold til de fleste andre kommuner. Det afspejler sig i, at kun 42,2 % af den samlede befolkning er i arbejdsstyrken mod 51,9 % på landsplan.

De øvrige 57,8 % af befolkningen er modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. For de 16‑64‑årige er der en erhvervsfrekvens på 68,3, hvilket er en del under niveauet for hele landet og regionen.

Socialgrupper, indkomster og formue

Med en gennemsnitsindkomst på 277.000 kr. i 2019 lå borgerne i Lolland Kommune under landsgennemsnittet på 338.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 1.627.000 kr., hvilket også er under landsgennemsnittet på 2.102.000 kr. I kommunen er uligheden i indkomsten målt med Gini‑koefficienten 26,2 (2019), hvilket er noget under landsgennemsnittet på 29,8.

I Region Sjællands inddeling af sine 17 kommuner i tre socioøkonomiske grupper tilhører Lolland Kommune de mest udsatte. Det skyldes det forholdsvis lave indkomst‑ og uddannelsesniveau og den store andel, der står uden for arbejdsmarkedet.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Lolland Kommune

Læs videre om

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked