I 2010’erne har Scandlines A/S, Vestas i Nakskov og Lalandia A/S ved Rødby været Lolland Kommunes største private arbejdspladser. De vil i 2020’erne blive overgået af en ny stor arbejdsplads: byggepladsen for den nye Femern Bælt-forbindelse. En analyse fra den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI anslog i maj 2021, at byggeriet vil give beskæftigelse til 20.000 årsværk i perioden frem til færdiggørelsen i 2029, svarende til ca. 2.000 årsværk pr. år. I begyndelsen og slutningen af anlægsfasen skal der bruges færre ansatte. Der forventes således over 3.000 beskæftigede, når byggeriet i perioden fra 2023 til 2027 er på sit højeste.
Indtil igangsætningen af Femern Bælt-forbindelsen var transport samt bygge og anlæg det tredjestørste private erhverv i Lolland Kommune. I længere perioder i 2020’erne vil det takket være tunnelbyggeriet blive den største private sektor på Lolland.
Det vil øge efterspørgslen på både det lokale arbejdsmarked og arbejdsmarkedet i nabokommunen Guldborgsund samt i en række kommuner på det sydlige Sjælland. Under anlægsfasen vil der være behov for en del ufaglærte, men også for smede, elektrikere, chauffører og teknikere, som i forvejen efterspørges af de lokale virksomheder inden for industri, bygge og anlæg samt transport.
En del af arbejdskraften ventes at blive udlændinge. Ved Rødbyhavn åbnede i september 2021 et boligområde beregnet til tunnelarbejderne. Der ventes at blive omkring 1.300 boliger i tunnelbyen. De mange tusinde arbejdspladser vil forsvinde, når tunnelen er færdiggjort, ligesom det må forventes, at færgefarten, der hidtil har været Lollands største arbejdsplads, vil blive overflødig. Der vil dog være et mindre antal arbejdspladser i forbindelse med det kommende betalingsanlæg og til vedligeholdelsen af tunnelen.
Det centrale spørgsmål er derfor, om Femern Bælt-forbindelsen, den nye Storstrømsbro og opgraderingen af jernbaneforbindelsen vil give ny erhvervsvækst og øget turisme, der fra omkring 2030 kan betyde nye tider på Lolland.
Ved begyndelsen af 2020’erne er erhvervsvirksomhederne jævnt fordelt på kommunens største byer. Især i Nakskov er der en koncentration af industrivirksomheder, men også en del handels- og servicevirksomheder.
2010’erne var præget af, at erhvervslivet havde svært ved at overvinde de negative effekter i kølvandet på finanskrisen fra 2008. Frem til 2016 forsvandt ca. 4.000 arbejdspladser, svarende til et fald på over 20 % og dermed væsentlig flere end i de fleste andre kommuner. Fra 2016 til november 2019 steg beskæftigelsen kun med ca. 380 personer.
Alle sektorer havde i november 2019 færre beskæftigede end i november 2008. Værst var det gået ud over industrien, bygge og anlæg samt transport.