Hydrema af . Begrænset anvendelse

Erhverv og arbejdsmarked i Rebild Kommune

Figur 1. BNP pr. indbygger i faste priser 2000-15 for Rebild Kommune og hele landet. Indeks: 2000=100.

.
I 2017 betjente Nordjyllands Trafikselskab (NT) 14 ruter i Rebild Kommune. Hertil kom 12 ruter, hvor der alene køres på skoledage.
.

Som nabo til Aalborg og med gode vej- og togforbindelser også til Aarhus og Randers har Rebild udviklet sig til en bosætningskommune, hvor over halvdelen af arbejdsstyrken pendler til arbejdspladser i andre kommuner.

Rebild Kommune har selv et varieret erhvervsliv, der også omfatter en række eksportvirksomheder. Kommunens industrivirksomheder er hovedsagelig lokaliseret i Støvring, hvor man bl.a. finder en række virksomheder inden for maskinindustrien. Den forholdsvis store industriandel i kommunen tæller også virksomheder inden for nyere brancher som solceller og droner. Samtidig er Rebild en landkommune med en forholdsvis stor fødevareklynge med tilhørende servicevirksomheder.

I årene efter finanskrisen i 2008 oplevede Rebild i lighed med resten af landet et dyk i antallet af arbejdspladser. Men i modsætning til på landsplan er det ikke lykkedes at genskabe alle de arbejdspladser, der forsvandt i årene efter finanskrisen.

Bruttonationalproduktet for Rebild Kommune var i 2015 på 6,9 mia. kr. (se Figur 1), hvilket svarer til 241.000 kr. pr. indbygger. Det er under niveauet i Region Nordjylland og ca. ⅔ af landsgennemsnittet.

Da produktion regnes med i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger, er det med til at svække Rebild Kommunes placering, at der er flere udpendlere end indpendlere.

BNP-opgørelsen illustrerer, at der som på landsplan var et tilbageslag i årene 2007-09 i kølvandet på den internationale krise, men i 2015 var BNP pr. indbygger tilbage på niveauet fra før krisen.

Ifølge Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse 2016 hører Rebild til blandt de kommuner i Nordjylland med den største erhvervstilfredshed, kun overgået af Vesthimmerlands Kommune.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Figur 2. Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16-64 år) med arbejdssted i Rebild Kommune, Region Nordjylland og hele landet, 2015.

.

Ved udgangen af november 2015 var der ca. 10.200 (16-64-årige), der arbejdede på ca. 1.660 arbejdssteder i Rebild Kommune. Arbejdspladsernes fordeling på hovedbrancher afviger for flere brancher væsentligt fra både regionen og hele landet. Især står landbruget, industrien samt transport og bygge og anlæg stærkere, mens rådgivning, forretningsservice og det offentlige fylder mindre.

Primære erhverv

De primære erhverv fylder meget i Rebild Kommune. Med 8,3 % (2015-tal) af Rebilds arbejdspladser placeret i de primære erhverv hører kommunen til blandt den tiendedel af landets kommuner, der har den største andel af arbejdspladser inden for landbrug, fiskeri og skovbrug. Andelen er mere end tre gange større end i hele landet og knap dobbelt så stor som i Region Nordjylland. Antallet af malkekvæg var i februar 2017 på over 28.600, mens der var ca. 10.500 slagtekalve og kødkvæg. Arealet med juletræsproduktion var i 2016 på knap 860 ha, landets tredjestørste efter Mariagerfjord og Silkeborg Kommuner.

Industrien

Med 17,9 % af arbejdspladserne i industrien ligger Rebild Kommune væsentligt over andelen på såvel landsplan (10,8 %) som for regionen (14,4 %). I kølvandet på finanskrisen i 2008 mistede kommunen godt 300 arbejdspladser i industrien, og det er ikke lykkedes at genskabe alle disse industrijob.

Maskin- og metalindustrien spiller en markant rolle. Blandt de større virksomheder er A/S Hydrema, der bl.a. producerer store hydrauliske maskiner, den højtspecialiserede underleverandør Mekoprint A/S og Hagens Fjedre A/S, der fremstiller fjedre, trådvarer og kæder i hhv. Støvring og Kina. Alle tre virksomheder er familieejede og med en efterkommer af grundlæggeren i direktørstolen.

Kommunen er også hjemsted for virksomheder inden for nyere brancher. Det gælder bl.a. en af Danmarks førende producenter af droner, Sky-Watch A/S, og Arcon-Sunmark A/S, der er eksperter i store solvarmeanlæg.

SBS Automotive A/S i Støvring er en stor producent og leverandør af især bremsedele, mens SAWO A/S fremstiller udstyr til lasthåndtering.

I fødevaresektoren findes Nørager Mejeri A/S, hvor ca. 100 medarbejdere producerer hvide oste til eksport inden for Nordex-koncernen. Den islandske Marel-gruppe har en stor produktion i Støvring af udstyr til hhv. lakse- og kødindustrien.

Størst inden for bygningsmaterialer er den familieejede betonelementfabrik Ambercon A/S, der i 2016 havde ca. 200 ansatte – de fleste på fabrikken i Støvring.

Karakteristisk for store dele af industrien i Rebild er, at den beskæftiger højt kvalificeret arbejdskraft – både faglærte og akademiske medarbejdere. Og her er nærheden til og samarbejdet med Aalborgs uddannelsesinstitutioner, herunder Aalborg Universitet, afgørende for at skaffe højtspecialiseret arbejdskraft.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Med 13 % af kommunens arbejdspladser (2015-tal) ligger sektorens andel pænt over lands- og regionsgennemsnittet. Det skyldes ikke mindst en stor bygge- og anlægsbranche, der alene tegner sig for 8,7 % af beskæftigelsen. Byggebranchen er præget af en række mindre mellemstore, familieejede virksomheder. Det gælder fx KFS Boligbyg A/S, der bl.a. bygger enfamiliehuse, og Lars Pedersen & Søn A/S, der er specialiseret i erhvervsbyggeri. DTEK A/S, der i 2016 havde ca. 130 medarbejdere, laver VVS- og sprinklerinstallationer i Danmark og udlandet. AE Stålmontage A/S, der laver tag- og facadekonstruktioner, er en del af Aalborgvirksomheden A. Enggaard Holding A/S.

I Støvring ligger også en del af Eniig Energiteknik A/S, der er et datterselskab af Eniig, fusionen af EnergiMidt a.m.b.a. og Himmerland Elforsyning a.m.b.a.

Handel, service og oplevelseserhverv

Denne sektor beskæftiger 23,9 % (2015-tal) af arbejdsstyrken, hvilket er noget mindre end i regionen og i hele landet.

Ud over detailhandel rummer kommunen en række mellemstore engroshandelsvirksomheder især inden for produkter til landbruget som fx korn og foderstoffer og landbrugsmaskiner. En af de største arbejdspladser er Aldis centrallager i Haverslev, der forsyner ca. 60 butikker i den nordligste halvdel af Jylland.

Inden for oplevelseserhvervene er de vigtigste arbejdspladser omkring Rold Skov og Rebild Bakker. Hoteller og restauranter tegnede sig i 2015 for 4,1 % af kommunens arbejdspladser.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Skørping Varmeværk blev i 1984 omlagt til at fyre med træflis. I 2015 blev værket suppleret med et solvarmeanlæg med 585 paneler, der dækker 7.300 m2. Anlægget leverer ca. 10 % af værkets varmeproduktion og muliggør, at fliskedlen i dele af sommerhalvåret kan lukkes.

.

Denne sektor er med 8,1 % af arbejdsstyrken (2015-tal) noget mindre end landsgennemsnittet på 13,8 % og regionens gennemsnit på 9,2 %.

Størstedelen af servicevirksomheder er mindre virksomheder, der betjener det lokale erhvervsliv.

Størst blandt de rådgivende ingeniører er virksomheden Xergi A/S, der ejes af Schouw & Co. A/S og Hedeselskabet. Xergi er en af Europas førende eksperter inden for biogasteknologi og medvirker i opførelsen af anlæg i mange lande.

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

Det offentlige er også i Rebild Kommune den største arbejdsgiver. Men med 28,7 % af de beskæftigede hører Rebild til blandt den tredjedel af kommunerne med relativt færrest beskæftigede inden for det offentlige. Den største offentlige beskæftigelse er inden for det sociale område (15,2 %) fulgt af undervisning (8,2 %), hvor kommunen er hjemsted for en række ungdoms- og efterskoler.

Pendling

De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Rebild Kommune i november 2015.

.

Rebild Kommune har over årene satset på at blive en kommune, hvor familier med børn kan bo og så pendle på arbejde til de nærliggende storbyer. Med E45-motorvejen og den østjyske jernbane midt gennem kommunen er pendlingsmulighederne gode.

I november 2015 var det ca. 58 % af arbejdsstyrken, der pendlede til arbejde uden for kommunen. Trafikken gik især til Aalborg.

Kommunen har også en stor indpendling. I 2015 beskæftigede ca. 42 % af arbejdspladserne folk, der boede i en anden kommune.

Fra Støvring kører der tog mindst en gang i timen på hverdage i myldretiden. Rejsetiden til Aalborg Station er 18 minutter.

.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2015 for indbyggerne i hhv. Rebild Kommune, Region Nordjylland og hele landet.

.

Blandt Rebild Kommunes befolkning var 52 % i arbejdsstyrken i 2015 (se Tabel 1). Det svarer til en erhvervsfrekvens på over 80 %, hvilket placerer Rebild i den øverste tiendedel blandt alle landets kommuner. De selvstændige udgjorde 4,5 % (2015-tal) af arbejdsstyrken. Det er over både lands- og regionsgennemsnittet.

I 2015 var ledigheden på 1,4 % af befolkningen mod et landsgennemsnit på 1,8 %.

Opgjort som fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken var ledigheden i 2016 i Rebild Kommune på 3,4 % – også her klart under landsgennemsnittet på 4,2 %.

Socialgrupper, indkomst og formue

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Rebild Kommune og hele landet i 2015.

.

Med en gennemsnitsindkomst pr. indbygger før skat på 307.115 kr. (2015-tal) ligger Rebild Kommune i den bedste tredjedel blandt landets kommuner og tæt på gennemsnittet for hele landet (se Tabel 2). Med en gennemsnitlig familieformue på 1.976.251 kr. ligger Rebild ligeledes i den øverste tredjedel blandt landets kommuner.

Uligheden er mindre end på landsplan. Målt med Gini-koefficienten var den i 2015 på indeks 23,98 i Rebild Kommune, mens den på landsplan var 28,8 – lidt højere end i 2005. I 2005 lå Gini-koefficienten i Rebild lidt lavere, nemlig på 22,91.

Fordelingen af befolkningen på socialgrupper supplerer billedet. De to øverste socialgrupper er på landsplan vokset fra en samlet andel på 8,9 % i 1985 til 16,2 % i 2012.

I Rebild Kommune er de to socialgrupper steget næsten det samme fra 8,8 % i 1985 til 16,2 % i 2012 (se Tabel 3). Socialgruppe IV og V har samlet haft en faldende andel på landsplan. Det samme gør sig gældende i Rebild Kommune, hvor deres andel er faldet fra 60,7 % i 1985 til 52,6 % i 2012, mens de to socialgruppers andel på landsplan var faldet til 54,9 %.

Tabel 3. Fordelingen af socialgrupper i procent i Rebild Kommune og hele landet i 1985, 1997 og 2012.

.

Videre læsning

Læs mere om Samfund og erhverv i Rebild Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked