JENSEN Denmark A/S i Rønne. Af . Begrænset anvendelse

Erhverv og arbejdsmarked på Bornholm

Udkig over Bornholms største by, Rønne, en kold, overskyet dag i marts 2018. I baggrunden ses en af de færger, der dagligt sejler til og fra Rønne. Trafik- og erhvervshavnen er Bornholms største. Samtidig er den en af Danmarks største krydstogtshavne med 42 anløb og ca. 19.000 passagerer (2018).
.

Artikelstart

Det er øens vilkår, der er omdrejningspunkt for erhvervs- og arbejdsmarkedsforholdene på Bornholm. Mens det andre steder i landet er almindeligt, at detailhandel, håndværk og servicevirksomheder har kunder i de nærliggende kommuner, er den mulighed pga. transporttiden ikke i samme omfang til stede på Bornholm. Det samme gør sig også gældende for tiltrækning af arbejdskraft, hvor der er begrænset mulighed for at rekruttere medarbejdere i andre kommuner. Pendlingsgraden er lav, og en stor del af erhvervslivet er rettet mod at betjene øens befolkning og de mange turister. På trods af at varer typisk skal transporteres med færge, har Bornholm en række betydende eksportvirksomheder inden for fødevarer og maskinindustrien.

Hvor vigtig færgetrafikken er for øen, blev illustreret, da MOLSLINJEN A/S med virkning fra 1. september 2018 vandt udbuddet om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm. Dermed overtog selskabet ruten Rønne-Ystad fra Danske Færger A/S. Ændringen betød lavere billetpriser og flere afgange, men det vakte protester på øen, at den nye færge, Express 1, var mindre sødygtig end forgængerne. Især rettede vreden sig mod, at 4,2 % af de planlagte afgange blev aflyst i årets sidste fire måneder mod 2,0 % i samme periode året før.

Bornholm mistede i kølvandet på finanskrisen i 2008 en del arbejdspladser, og i modsætning til de fleste andre kommuner er det ikke lykkedes Bornholm at genvinde det tabte; i november 2016 var der stadig godt 10 % færre beskæftigede end før finanskrisen.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2016 var der 15.638 (16‑64-årige), der arbejdede på ca. 2.150 arbejdssteder på Bornholm. På de bornholmske arbejdspladser er en større andel end i resten af landet ansat i landbrug og fiskeri, mens der er en mindre andel inden for forskning, rådgivning og forretningsservice. Den offentlige sektor udgør en større andel end på landsplan. Kun omkring en snes private virksomheder har mere end 50 medarbejdere.

Figur. Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer (16‑64 år) med arbejdssted i Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden og hele landet, 2016.

.

Primære erhverv

Farestalden på St. Muregaard ved Klemensker på den nordlige del af Bornholm, hvor der opdrættes Bornholmergrise. Konceptet Bornholmergrisen opstod på baggrund af et samarbejde mellem dagligvarehandelen, slagterierne og bornholmske landmænd. Den viste stald er sidenhen blevet moderniseret for at sikre en højere grad af dyrevelfærd.

.

I 2016 lå 4,2 % af de bornholmske arbejdspladser inden for landbrug, fiskeri og skovbrug, mens råstofudvinding (stenbrud mv.) kun beskæftigede under 0,2 %. Samlet udgør de primære erhverv dermed en dobbelt så stor andel som på landsplan. Fiskeriet har traditionelt spillet en stor rolle på Bornholm, men målt i antal arbejdspladser er det ikke længere særlig højt. Ser man på fiskere, der har fiskeri som hovederhverv, var der for bare 20 år siden næsten 250 fartøjer, for ti år siden lidt mere end 150, mens tallet i 2016 ifølge Natur- og Erhvervsstyrelsen er nede på 69. Det samlede antal beskæftigede på disse fartøjer er 110, idet der er 32 mindre både (under 10 m) med én beskæftiget hver og de resterende 37 både med i alt 78 beskæftigede.

Mens Rønne er øens største by og politiske hovedstad, er det Nexø, Bornholms næststørste by, som er fiskeriets hovedby. Hvor der i 2017 blev landet 6.746 tons fisk i Rønne Havn, blev der i Nexø landet 29.867 tons til en samlet værdi af 55 mio. kr., hvilket målt på værdi gjorde Nexø Havn til landets syvendestørste fiskerihavn.

Langt den største del af de landede fisk er industrifisk, som primært videreforarbejdes til minkfoder på virksomheden Fish Pro Denmark A.m.b.a. på Nexø Havn. Der landes også konsumfisk, og selv om disse i 2016 kun udgjorde ca. 15 % af den landede mængde, udgjorde de 44 % af den samlede værdi af landede fisk på Bornholm. Af de landede konsumfisk er 19 ud af 20 torsk, mens laks, rødspætter, skrubber og sild hver kun udgør mindre andele af fangsten.

En stor del af de bornholmske fiskeres fangster landes uden for Bornholm, bl.a. jomfruhummere fanget i Kattegat, der ofte landes i Gilleleje.

Nexø huser også hovedsædet for Ocean Prawns A/S, der har Kristian Barslund Jensen som øverste chef. Han ejer virksomheden sammen med sine to sønner, Daniel Barslund og Martin Barslund Jensen. Hovedsædet i Strandgade i Nexø har ca. 12 medarbejdere, men i alt beskæftiger koncernen ca. 100 på øen. Ocean Prawns er en af de største internationale aktører inden for fiskeri af koldtvandsrejer i Nordatlanten og ejer en række specialbyggede skibe. Selskabet har samlet over 500 ansatte og har efter mange år med høj indtjening opbygget en egenkapital, der ved udgangen af 2017 var på 875 mio. kr. Kristian Barslund Jensen har brugt en del af sin formue på at investere i nye bornholmske virksomheder og er medejer af bl.a. Svaneke Bryghus A/S, Bornholms Mosteri A/S og InHouse Bornholm A/S.

De bornholmske fiskere

Selv om fiskeriet er for nedadgående, bliver der stadig landet fisk på havnen i Svaneke, hvor lokale og turister kan købe direkte fra kutteren.

.

Siden storhedstiden i 1980’erne har det bornholmske fiskeri været præget af nedgang i antallet af fiskere og fangster. Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening havde ved udgangen af 2015 blot 41 medlemmer. De vigtigste konsumarter i havet omkring Bornholm er torsk og laks.

Siden 1980’erne har fiskerne været underlagt en stram kvoteforvaltning, og de mange regler og forordninger, som skal administrere forholdet mellem fisk og fangst, sætter deres præg på fiskernes dagligdag i form af logbøger, meldekrav og hyppig fiskerikontrol. Da fiskeindustrien mere eller mindre er lukket ned på Bornholm, lander de største fartøjer deres fangster i enten Polen eller Sverige til højere priser end på Bornholm. Landinger fra de mindre fartøjer, der overvejende er enmandsvirksomheder, er koncentreret i Nexø og Tejn. Fisk sælges ofte direkte fra båden til lokale og turister, samtidig med at enkelte fiskere har etableret afsætningssamarbejder med restauranter på Bornholm og i København.

Industrien

Industrien beskæftiger 11,0 % af arbejdsstyrken, hvilket er stort set som på landsplan. Største branche er maskinindustrien tæt fulgt af fødevareindustrien. Ligesom Fish Pro forarbejder industrifisk, så er der også virksomheder, der forarbejder konsumfisk, og den største er A. Espersen A/S i Rønne. En anden stor fødevarevirksomhed er Danish Crown-koncernens svineslagteri i Rønne. Generelt er Bornholms industri præget af meget specialiseret nicheproduktion, hvor der ikke mindst produceres til eksport. Eksempler er Borntek Industri A/S, som producerer avanceret finmekanik til en lang række brancher, Ole Almeborg A/S, der producerer palleløftere, Beck Pack Systems, der producerer indpakninger til fiskeindustrien, og Bornholms største private arbejdsgiver, JENSEN Denmark A/S. Virksomheden Lakrids by Bülow A/S blev etableret i Svaneke, men er siden flyttet til Avedøre Holme.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Fra Toldbodgade i Rønne ses katamaranfærgen Villum Clausen, opkaldt efter den bornholmske frihedshelt fra Rønne. Færgen var ejet af firmaet Danske Færger A/S, der indtil efteråret 2018 varetog færgedriften mellem bl.a. Rønne og Ystad. Herefter har selskabet BORNHOLMSLINJEN (ejet af rederiet MOLSLINJEN A/S) overtaget færgedriften mellem Rønne og fastlandet. I forgrunden en gammel Citroën.

.

Denne sektor står for 12,8 % af arbejdspladserne, hvilket er lidt over landsgennemsnittet. Sektoren er præget af små og mellemstore virksomheder, der især betjener de lokale borgere og virksomheder. Blandt de større virksomheder inden for transport er færgefarten til Ystad og Køge, som i september 2018 blev overtaget af MOLSLINJEN, og speditionsfirmaet BHS Logistics A/S, der har hovedkvarter i Rønne.

Handel, service og oplevelseserhverv

Butiksliv i Nexø. Fotoet her er fra den østlige ende af Toldbodgade, hvor den krydser Toldbodvej.

.

Handelen tegner sig for 13,2 % af beskæftigelsen, og serviceerhverv for 6,5 %, mens beskæftigelse inden for oplevelseserhvervene udgør 6,9 %, navnlig pga. turismen. Handelen er domineret af detailhandel. Med omkring 600.000 turister årligt har turisterhvervet en stor betydning.

Baltic Food Messe i Aakirkeby-Hallerne afholdes årligt i foråret. Messen er en mulighed for alle danske fødevareproducenter, der ønsker at præsentere deres produkter for hotel- og restaurationsbranchen samt de mindre handlende på Bornholm.

.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Denne sektor tegner sig for 7,0 % af beskæftigelsen – halvdelen af landsgennemsnittet. Disse brancher består på Bornholm hovedsagelig af små og mellemstore virksomheder, der betjener det lokale erhvervsliv. Bornholm er hjemsted for forskningsinstitutionen CRT (Center for Regional- og Turismeforskning), der blev etableret i 1994. Forskningscenteret arbejder med analyser og forskning i regional udvikling og turisme specielt i yderområder. CRT beskæftigede i 2018 knap 20 medarbejdere i Nexø og på centerets afdeling i Frederiksberg Kommune.

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

Med 38,1 % af beskæftigelsen er der relativt mange offentlige arbejdspladser på Bornholm sammenlignet med gennemsnittet for hele landet på 32,0 %. Bornholms Regionskommune er den helt store arbejdsgiver med omkring 4.500 medarbejdere fordelt på alt fra rådhusadministration til skoler og børnehaver. Bornholms Hospital, som hører under Region Hovedstaden, er også en stor arbejdsgiver, og med de ca. 600 ansatte på Ullasvej i Rønne en af de største arbejdspladser på Bornholm.

Pendling

Med sin placering i Østersøen med lang afstand til andre kommuner omfatter pendlingen kun en lille del af arbejdsmarkedet på Bornholm. Indpendlere udgjorde i 2016 samlet set kun 4,4 % af de beskæftigede med arbejdssted i kommunen svarende til 750 personer, mens udpendlerne udgjorde 6,0 % af de beskæftigede svarende til 1.000 personer. Flest pendlede til (277) og fra (200) Københavns Kommune.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2016 for indbyggerne i hhv. Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden og hele landet.

.

Af Bornholms befolkning er 45,5 % i arbejdsstyrken (2016). Det er en del under landsgennemsnittet på 50,6 %. De øvrige 54,5 % af befolkningen er primært modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse. Der er procentvis flere på Bornholm med førtidspension og alderspension end i landet som helhed. Mens det er hver sjette borger i Danmark, som er gået på alderspension, gælder det ikke mindre end hver fjerde på Bornholm. For de 16‑64-årige er der en erhvervsfrekvens på 72,6 %. Det er noget lavere end for hele landet.

Socialgrupper, indkomst og formue

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Bornholms Regionskommune, inkl. Ertholmene, herunder Christiansø, og hele landet i 2016.

.

Med en gennemsnitsindkomst på 269.000 kr. i 2016 ligger bornholmerne noget under landsgennemsnittet på 313.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 1.554.000 kr. i 2016, hvilket også er noget under landsgennemsnittet på 1.899.000 kr. På Bornholm er uligheden i indkomsten målt med Ginikoefficienten 23,4 noget mindre end landsgennemsnittet (29,0).

Region Hovedstaden har inddelt alle kommuner samt bydelene i Københavns Kommune i fire socialgrupper baseret på andel af erhvervsaktive samt på borgernes indkomst- og uddannelsesniveau. Bornholms Regionskommune er placeret i den laveste gruppe sammen med bl.a. Brøndby, Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Bornholms Regionskommune

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked