Erik Ortvad
Faktaboks
Erik Ortvad
- Født
- 18. juni 1917, Frederiksberg
- Død
- 29. februar 2008
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Maler, grafiker
- Nationalitet
- Dansk
- Virkested
- Danmark
Biografi
Erik Ortvad fulgte især i de unge år de nye impulser i ind- og udenlandske kunsttidsskrifter, specielt de franske, med referencer til Pariserskolen. Han var i sine arbejder fra begyndelsen af 1930rne inspireret af Miro, Klee og Kandinsky, mens indflydelse fra Max Ernst, Dali og Tanguy kan spores i værkerne fra 1930rnes sidste halvdel. Trods sin surrealistiske stil blev han aldrig inddraget i kredsen omkring Linien, skønt han havde kendskab til flere af gruppens kunstnere, herunder Ejler Bille, Vilhelm Bjerke Petersen, Sonja Ferlov og Richard Mortensen, sidstnævnte bl.a. gennem familierelationer. Omkring 1935 slog O. over i den veristiske retning af surrealismen, hvor han i maleriernes farveholdning gav retningens dobbeltbundethed udtryk, idet han med såvel pastel som mættede farver i et og samme værk formåede både at adskille og sammenbinde drøm og virkelighed i tableauer, befolket med underlige væsener. Mødet i 1942 med Niels Larsens Stevns' malerier medførte et brud med den surrealistiske retning. O. gik over til den spontane ekspressionisme og vendte blikket mod den ydre verden, hvor naturoplevelser kom til at spille en afgørende rolle. Medvirkende hertil var forbindelsen til Svavar Guðnason og Carl Henning Petersen, der ligesom O. tilhørte de spontant-ekspressive kunstnere i Cobra-gruppen.
I perioden 1952-62 udførte O. en lang række satiriske og humoristiske tegninger, specielt til dag-, uge- og månedspressen. Han arbejdede over hele Europa under synonymet Enrico og opnåede megen anerkendelse med sin skarpe samfundskritik, sit vid og sin enkle, personlige streg. "Ugens Ortvad" blev et begreb i Dagbladet Politiken i 1973-74. Efter en 10-årig pause genoptog O. maleriet. Det skete samtidig med, at han bosatte sig i Sverige, som han kendte fra sin landflygtighed under 2. verdenskrig. Han malede nu spontant abstrakte kompositioner på linie med tilsvarende strømninger i USA. I midten af 1960erne anvendte han ofte pointilistiske penselstrøg og indfangede hermed det vibrerende lys- og stemningsskift, som han til daglig oplevede ved sin bopæl midt i en svensk skov eller på sine mange rejser. I slutningen af 1960erne vandt det satiriske og humoristiske indpas i malerierne. Med afsæt i sin egen enkle streg og den samtidige popkunsts dyrkelse af tegneserien udførte O. flere maleriserier, hvor han med lune og brod tolker tilværelsens tildragelser. Det forenklede form- og farvesprog, der karakteriserer de humoristisksatiriske figurative malerier, førte umærkeligt over i en stadig mere abstrakt-organisk form, renset for fortællende indhold og derfor til en vis grad beslægtet med de tidligste malerier. O. undgik i en længere periode den sorte farve, men i slutningen af 1980erne vandt den atter indpas. De sorte penselstrøg eller oliekridtstreger anvendtes som aggressive og energiladede pointeringer med den stemningsfyldte farvekomposition som baggrund.
Genealogi
Ortvad, Erik, *1917, maler og grafiker. *18.6.1917 på Fr.berg. Forældre: Revisor Philip Ortvad (f. Jensen) og Ella Helene Frederikke Jensen. ~23.6.1941 på Fr.berg med stenograf Ragna Meyer, *6.10.1921 i Kbh., datter af veksellerer, repræsentant Carl Olaf M. og Astrid Salomon. Ægteskabet opl. 1955.
Uddannelse
Autodidakt.
