Ertebølle Hoved er en morænebakke med en op til 20 m høj og 500 m lang kystklint ud mod Limfjorden. Klinten indeholder et 100 m langt profil med Fur Formationens moler fra Eocæn og er Danmarks østligste molerlokalitet. Ertebølle Hoved er med på den internationale liste over geosites. Profilet indeholder et ca. 18 m tykt lag af lyst moler vekslende med mørke lag af vulkansk aske. Øverst i profilet findes 2-3 m moræneler fra sidste istid dækket af nutidens flyvesand. Fur Formationen indeholder i alt ca. 180 askelag, hvoraf ca. 80 er blottede. Lagserien viser tydelige deformationsstrukturer fra sidste istids gletsjere, der har skubbet og foldet lagene fra en nordøstlig retning. Moleret blev aflejret for ca. 55 mio. år siden på relativt dybt vand. I samme tidsperiode begyndte de amerikanske og europæiske kontinentalplader at drive fra hinanden, hvilket skabte vulkanisme med de mange askelag til følge.
1 km sydøst for Ertebølle Hoved på det marine forland ved Littorinahavets kystskrænt findes en over 100 m lang køkkenmødding fra ældre stenalder bestående af forskellige typer muslingeskaller. Køkkenmøddingen lå ved Littorinahavets kyst, og dens placering og indhold fortæller om stenalderens havniveauændringer, og hvad man levede af i denne tidsperiode. Denne lokalitet har givet navn til Ertebøllekulturen.
De 55 mio. år gamle mørke vulkanske askelag træder tydeligt frem i klinten ved Ertebølle Hoved.
