Køkkenmøddingen ved Ertebølle er en stor affaldsdynge fra den sidste del af jægerstenalderen, som er ophobet under menneskers gentagne ophold på stedet gennem en periode på omkring 1.000 år (ca. 5100-ca. 4100 f.Kr.). Køkkenmøddingen ligger ved en beskyttet bugt i Limfjorden, hvorfra der både var adgang til Limfjordens rigdomme af skaldyr og fisk og til indlandets jagt og ferskvandsfiskeri. Den består hovedsagelig af skaller, især fra østers, men indeholder også knogler, forarbejdet flint og keramikskår. Oprindelig var dyngen ca. 140 m lang, 20 m bred og 1,9 m tyk og dermed blandt de største af sin art.
Køkkenmøddingen har givet navn til Ertebøllekulturen og spiller en central rolle i den arkæologiske forskningshistorie. Bopladsen blev første gang undersøgt i 1890’erne af Den 2. Køkkenmøddingkommission, som var en tværvidenskabelig kommission med deltagelse af arkæologer, zoologer, en geolog og en botaniker. På baggrund af kommissionens undersøgelser kunne det fastslås, at køkkenmøddingen tilhørte en ældre fase af stenalderen. Dermed kunne stenalderen inddeles i en ældre og en yngre fase, dvs. i jæger- og bondestenalder (i dag ældre og yngre stenalder).
