Smør og bacon lastes fra jernbanevogne ombord på S/S Dagmar, 1924. Af . Begrænset anvendelse

Esbjergs historie

Smør og bacon lastes fra jernbanevogne ombord på S/S Dagmar ved Englandskaj på Esbjerg Havn i ca. 1924. Bacon blev eksporteret i lærredssække, der vejede ca. 125 kg og blev kaldt for flæskeballer. Med væksten inden for andelsmejerierne og -slagterierne fra 1880’erne fik eksporten af de forarbejdede landbrugsvarer til England stadig større betydning.
.
I 1919 blev Esbjerg Hermetikfabrik etableret efter norsk forbillede, og den er et eksempel på, at fiskeindustrien også gav beskæftigelse til mange på land. Her er kvindelige medarbejdere i gang med at forberede brislinger, en lille sildefisk, til røgning. Foto fra 1938.
.

Artikelstart

I midten af 1800-tallet var Esbjerg en ubetydelig bebyggelse i Jerne Sogn med kun to gårde, tre huse og 23 indbyggere med landbrug som hovederhverv.

Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå de vigtige eksporthavne på vestkysten i hertugdømmerne. Den danske regering ønskede derfor en helt ny havn anlagt på den jyske vestkyst. Valget faldt på Esbjerg, hvor afstanden fra kysten og ud til sejlrenden var kort, og hvor Fanø og Skallingen kunne give læ for det lejlighedsvis voldsomme Vesterhav. Loven om havnen blev vedtaget d. 24. april 1868 og samme dag fulgt op af vedtagelse af en lov om Esbjerg-Lunderskov-jernbanen og Den Vestjyske Længdebane.

Havnen blev anlagt af hensyn til eksporten af levende kreaturer, svin og får til især det engelske marked, og anlægsarbejdet tiltrak folk fra ind- og udland. I 1870 boede der 460 personer i Esbjerg, og den nye bydannelse uden for det eksproprierede område kom bag på alle, så Ribe Amt anså det for nødvendigt med en byplan for området. Den gik fra Havnegade til Skolegade, selv om bebyggelsen var koncentreret i Smedegade.

Efter flere forsinkelser åbnede havnen for trafik i 1874. Jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg blev indviet samme år sammen med første del af Den Vestjyske Længdebane til Varde. Hermed var grundlaget skabt for den fremtidige udvikling. Snart indtog fiskerne havnen, og fiskerierhvervet blev hurtigt drivkraften i de kommende års utrolige vækst i Esbjerg. Byen, som ingen havde tænkt på skulle komme, blev grundlagt på kvægeksport, men voksede som følge af fiskeriet. Fiskere fra hele Jylland strømmede til byen for at gøre Esbjerg Havn til deres base. Dette var også med til at fremme et handelsliv i byen. I 1888 blev Esbjerg Andels- Svineslagteri etableret.

I 1894 blev Esbjerg udskilt af Jerne- Skast Sognekommune som selvstændig sognekommune. Den 1. januar 1899 blev den købstad med kongevalgt borgmester.

Indbyggertallet steg eksplosivt fra havnens grundlæggelse og de følgende 50 år; i 1901 lå tallet på 13.355, hvilket i 1921 var steget til 24.115. I 1910 var Esbjerg Danmarks ottendestørste by og var således større end Ribe. Der blev anlagt en række offentlige institutioner, fx ting- og arresthus (1893), gas- og vandværk (1896) og elektricitetsværk (1907). Byens første sygehus blev taget i brug i 1894, men det blev hurtigt for småt, og et nyt blev indviet i 1908. Vor Frelsers Kirke blev indviet i 1887, og i 1914 fulgte Zions Kirke. Også skoleområdet var i vækst med teknisk skole (1883), handelsskole (1890), gymnasium (1907) og Arbejderhøjskolen, der åbnede i 1910 som den første af sin slags i Danmark.

Verdenskrig og ikke mindst den uindskrænkede ubådskrig ramte havn og fiskeri hårdt, og krigen forsinkede desuden færdiggørelsen af den store trafikhavn og nye fiskerihavn, som Rigsdagen havde vedtaget i 1909. Først i 1922 var arbejdet med det nye havneafsnit afsluttet. Herefter var der igen fremgang: I 1950 var befolkningstallet nået op på 49.506, og i 1970 lå det på 68.097. Det skyldes bl.a. fiskeriets fortsatte vækst og senere også befolkningsvandringen fra land til by. Dertil kom flere arealudvidelser. Den 1. april 1945 blev Jerne Sognekommune indlemmet i Esbjerg købstad, der manglede plads til fortsat vækst.

Befolkningsvæksten betød et stigende behov for nye skoler; i 1932 blev Rørkjær Skole taget i brug, og senere fulgte Grådybskolen (1953), Spangsbjergskolen (1958), Præstegårdsskolen (1965) og Bakkeskolen (1968). Ligeledes blev der indviet flere kirker som Treenighedskirken (1961) og Grundtvigskirken (1969).

Antallet af kuttere fortsatte med at stige, og der blev arbejdet på at forbedre afsætning og konsumfiskens kvalitet ved isning og frysehuse m.m. Efter 2. Verdenskrig begyndte en omlægning til industrifiskeri, som blev det dominerende fiskeri indtil ca. år 2000. Produktionen af fiskeolie og fiskemel gav byen et tvivlsomt ry – »Det lugter af fisk« – lokalt oversat til »Det lugter af penge«. Havnen var fortsat Esbjergs største arbejdsplads.

Sårbarheden ved havnens dominerende rolle i byens erhvervsliv skabte fokus på at få andre, ikke havnerelaterede erhvervstyper til byen. Det betød bl.a. oprettelse af seminarier for folkeskolelærere og pædagoger samt en sygeplejeskole.

Med Kommunalreformen i 1970 blev Esbjerg administrativt centrum i den nye Esbjerg Storkommune. Et nyt rådhus blev indviet samme år, tegnet af den lokale arkitekt Jens Sottrup-Jensen.

Umiddelbart tegnede 1960’ernes gode tider til at fortsætte, men energikrisen fra efteråret 1973 ændrede Esbjergs erhvervsliv afgørende. Sikringen af Danmarks energiforsyning gjorde Esbjerg til Danmarks offshoreby, hvilket kom til at spille en afgørende rolle for dens udvikling i 1970’ernes økonomiske krise: Offshore blev redningen for mange kriseramte fiskere og gav byen et internationalt præg. Eksempelvis fik Esbjerg en international skole i 1982.

Nye boligkvarterer opstod i Esbjergs forstæder, hvor især børnefamilier slog sig ned. Derved opstod der et behov for skoler i disse områder, bl.a. åbnede Vestervangsskolen og Kvaglundskolen i 1973, Ådalskolen året efter og Sønderrisskolen i 1982.

For at løfte Esbjerg som uddannelsesby oprettede Esbjerg Kommune sammen med Ribe Amt og nogle omegnskommuner i 1973 forskningsinstitutionen SUC (Sydjysk Universitetscenter). Centeret skulle positionere Sydjylland som universitetsområde. Et nyt universitet blev dog indviet i Aalborg i 1974, men SUC og dets forskningsaktiviteter fortsatte og førte i 1998 ved sammenlægningen med Odense Universitet til oprettelsen af Syddansk Universitet, hvori også indgik Handelshøjskole Syd/ Ingeniørhøjskole Syd. Da Ingeniørhøjskolen Esbjerg og Aalborg Universitet havde fusioneret i 1995, blev Esbjerg en af de første danske byer med to universiteter.

Ejerskabet af Esbjerg Havn undergik store forandringer, idet havnen i år 2000 blev købt af kommunen fra staten. Befolkningsudviklingen ændrede helt karakter: Fra omkring år 2000 begyndte tallet at falde efter konstant at have været stigende siden byens opståen. I år 2000 lå indbyggertallet på 73.341, dette tal var i 2006 faldet til 71.886.

Videre læsning

Læs mere om Esbjerg

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie