Esplanaden 15-17 ligger på Esplanaden 15-17 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Esplanaden 15-17, København
Bygningshistorie
Esplanaden 15-17 er opført i 1849, da gaden stadig hed Toldbodvej, som en del af arkitekt G.F. Hetsch større byrumsprojekt, der skulle give de tilrejsende et pænere og mere sobert indtryk af København. Indtil da havde toldboden været temmelig løssluppent med værtshuse og en livlig stemning. Hetschs plan blev aldrig tilendebragt i sin helhed, men den søndre side af Toldbodvejen fik i hovedtræk den udformning, som Hetsch havde tiltænkt. Kun Esplanaden 15-17 med beværterpavillionen, den tilsvarende en-etages bygning overfor, de to arkader samt Løveporten er bevaret fra Hetsch projekt. I begyndelsen af 1900-tallet ændrede gaden navn til det nuværende, idet den fik navn efter det fæstningsterræn, der lå mellem Ny-København eller Sankt Annæ by og Kastellet. Beværterpavillonen blev opført i 1855 og forlænget mod nord i 1856. Tilbygningerne mod haven erstattede en veranda i 1898. Et brystværn mod vest blev erstattet af det nuværende jernhegn i 1923. Bygningen er ombygget af flere omgange. Større ombygninger og renoveringer i nyere tid har fundet sted i årerne 1987-89 samt 2007.
Beskrivelse
Esplanaden 15-17 ligger ved Toldboden i den østlige ende af Esplanaden overfor Frihedsmuseet, Churchillparken og den engelske kirke. Esplanaden 15-17 danner sammen med nr. 19 og 21 rammen om en mindre brostensbelagt plads og syd herfor har rederiet A.P. Møller Mærsk A/S sit hovedsæde. Haven er indhegnet af et jernstakit med sandstenspiller på en kampestenssokkel. Esplanaden 15-17 er en grundmuret bygning på tre etager. På bygningens østside er påbygget en længe på en etage, der betegnes beværterpavillionen. På bygningens vestside i de yderste fag er to tilbygninger på hver en etage med en mellemliggende terrasse. Tilbygningerne er grundmuret og med zinkdækket tag. Bygningen hviler på en granitsokkel og afsluttes af et afvalmet skifertag med meget lav taghældning. I rygningen er to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Facaden er afskuret og kalket i en lys grågul nuance. Underfacaden, med undtagelse af beværterpavillionen, er kvaderpudset og hvidkalket. Facaden afsluttes af en hvid, muret hovedgesims, der er pudset med cement, hvorunder ses arkitrav. Mellem første og anden etage er en hvid kordongesims. På bygningens sydside er en sortmalet, ældre fyldingsdør med opsprossede ruder i den øverste fylding. På bygningens nordside er en nyere trappe, der fører op til en nyere, tofløjet fyldingsdør med ruder i den øverste fylding. Under trappen er en kældernedgang, hvor der er en nyere tofløjet dør ind til kælderen. I hver af sidebygningerne på havesiden er en nyere havedør med ruder, der giver adgang til den mellemliggende terrasse. Vinduerne er torammede, korspostvinduer i stue og anden etage. I mezzaninetagen er mindre torammede vinduer. Alle vinduerne og døre er malet mørkegrønne og har hvide indfatninger. Vinduerne på beværterpavillionen er nyere med termoruder og sidder i grupper af tre. De består af et vindue uden sprosser øverst, hvorunder der er et større vindue med en enkelt sprosse. Under vinduet er en grønmalede træplade med en enkelt fylding. Mellem vinduerne er hvide pilastre. Det indre er indrettet til kontor og mødelokaler, der ligger på hver sin side af en gennemgående korridor. Der er bevaret mange ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder fod-, brystnings-, pille-, og lysningspaneler, hvis profilering og udformning varierer etagerne imellem, fyldingsdøre med gangtøj, greb og gerichter, gulve, stukkatur, basrelieffer, glaslofter, indbyggede hjørneskabe samt den ældre toløbstrappe med trin af marmor, drejede balustre, rundbuet håndliste samt mægler på klodstrin. Hertil kommer vinduer, hvis lodposter har trekvartstafprofil samt anverfere og stormkroge. Vinduesrammerne har enten kvartstafprofiler eller en lille kvartstaf og hulkehl. I beværterpavillionen er overfladerne nyere med glasskillevægge, dog ses helpaneler. Der har oprindelig været køkken på hver etage, hvor blot køkkenet i stueetagen af bevaret, men i en moderniseret udgave. Kælderen har nyere overflader med støbt eller flisebelagt gulv og pudsede og malede vægge.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi for Esplanaden 15-17 knytter sig til dens beliggenhed på Nordre Toldbod og Esplanaden, hvor den sammen med den overforliggende en-etages bygning, de to arkader samt Løveporten står som repræsentant for Hetschs byrumsprojekt fra midten af 1800-tallet.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi for Esplanaden 15-17 knytter sig i det ydre til dets farveholdning og senklassicistisk udtryk, der er kendetegnende for Hetsch, herunder den kvaderpudsede underetage, vinduernes taktfaste placering med indfatninger omkring samt de vandrette facadebånd og hovedgesimsen, der alle giver bygningen et diskret og let forfinet udtryk, der skulle imponere de tilrejsende, der ankom via skib til Toldboden. Bygningen indgår dermed i Hetsch store projekt, der skulle rydde op i bebyggelsen omkring Toldboden samtidig med at den er et tidstypisk eksempel på datidens idealer. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den oprindelige grundplan med korridor, hovedtrappe, kontorer i forskellig størrelse, hvor de største ligger ud mod haven samt køkkenet, der er placeret midt i bygningen. Desuden de bevarede oprindelige og ældre dele og detaljer, der alle vidner om bygningens alder og udtryk samt om Hetsch gennemførte arkitektur, der også aflæses i hans sans for udsmykning i det indre, især i bygningens paneler og stukkatur.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi for Esplanaden 15-17 knytter sig i det ydre til bygningens monumentale og afsluttede bygningskrop, hvis lave taghældning næsten skjuler taget og således fremhæves facadens enkle udsmykning. Helt i tråd med Hetsch ønske fremstår udsmykningen i en lys varm farveskala, der står i kontrast til de mørke vinduer og døre. Bygningens horisontale snit fremhæves af bånd, gesims samt vinduernes taktfaste placering, der dog brydes af pilastre og de større vindues partier i både stue- og anden etage, der således både giver bygningen tyngde og trækker bygningen i en vertikal retning. Bygningens enkle, men konsekvente udsmykning giver en svag reliefvirkning uden den bryder den stramme helhed. Esplanaden 15-17 fremstår således som en helstøbt og herskabelig bygning, hvis fritstående placering komplimenterer og ophøjer det arkitektoniske udtryk. Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig til de mange paneler, stukkatur, glaslofter, fyldingsdøre samt trappen med alle detaljer, der tilsammen skaber et helstøbt interiør, som står i smuk overensstemmelse med bygningens ydre.
