Esplanaden 6, København

Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som gik langs Gothersgade), og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større.Esplanaden 6 er fra ca. 1785, hvor forhusets opførsel er motivet i et maleri. Forhuset er formentlig af Andreas Kirkerup, en af C. F. Harsdorffs elever. Underetagen blev efter 1911 bygget om, da den daværende høje kælder og stueetage blev lavet om til en stueetage i gadeplan og en mezzaninetage. I samme ombæring blev hovedindgangen fra portgennemkørslen lagt om til facaden.

Forhuset i Esplanaden 6 er bygget sammen med nabobygningerne, men står ud fra gadens andre forhuse i kraft af sin alder og volumen. Med de omkringliggende bygninger danner forhuset på gårdsiden et mindre gårdrum. Forhuset er grundmuret i syv fag og har fem etager, heraf en mezzaninetage, samt en tagetage. Heltaget er behængt med røde tegl. Facaden står i rød blankmur og er kendetegnet ved en lav granitsokkel, en bred kordongesims, et gennemgående bånd under anden sal, et bånd under tredje sals midterste fag, friser med løbende hund under yderfagene i samme etage og en profileret hovedgesims. Hertil kommer, at facaden har en midtrisalit på tre fag med refendmuring under første sal, på første sal en konsolbåren altan og altandør med profileret fordakning over samt kraftige indfatninger med slutsten og konsoller omkring alle vinduerne og i første sal. I de to yderste vestlige fag er en butik med gennemgående vinduer med rundbuet stik i mezzaninetagen samt en porthammer med løbende hund. I risalittens to østlige fag samt de to yderste er store butiksruder med murstik omkring, og herover er fire mindre, storrudede vinduer. Risalittens vestligste fag har forhusets hovedindgang med sandstensindfatning, konsolbåren fordakning og rundbuet overvindue herover. Bygningens vinduer er ældre eller nyere, men traditionelt udførte, småtopsprossede og hvidmalede krydspostvinduer undtagen på første sal, hvor der er korspostvinduer med fire ruder i de nederste rammer og tre i de øverste. I tagfladen er mod gaden to heltagskviste, heraf en bred, med lav trekantfronton samt to store og et lille tagvindue, mens der mod gården er to indliggende altaner og to mindre tagvinduer. Gårdsiden er grundmuret i syv fag. Murværket på forhusets gårdside er pudset og blåmalet. Fra første salens vestligste fag er en nyere, glasoverdækket gangbro til nabobygningen i nummer 8A. Gårdsiden har tre nyere plade- eller fyldingsdøre til kælder og butikker, hvoraf den ene har nyere sidefag med store ruder, hvor der tidligere var portgennemkørsel. Vinduerne og vinduessætningen er som facadens med undtagelse af mezzanin- og stueetagens. I gårdsidens underfacade er en blanding af ældre, småtopsprossede kryds- og korspostvinduer, torammede vinduer samt i portfaget et torammet vindue med to sprosser i hver ramme. Under tagfoden er en retkantet hovedgesims. Den vestlige gavl er vandskuret, og her er to nyere, trerammede vinduer. Den østlige gavl står i blankmur, og her er ældre, småtopsprossede, hvidmalede et- og torammede vinduer samt krydspostvinduer og en nyere, småtopsprosset havedør. I gavlen er flere ældre murankre, tre fastmonterede varmelamper og en bred markise. Forhuset anvendes til bolig med en lejlighed per etage, og der er butikker i stueetagen samt på den østlige mezzaninetage samt erhverv på første sal. I den østlige side af forhuset hører mezzaninetagen til stueetagens butik, og her er etagedækket delvist fjernet. Mezzaninen har her en nyere planløsning med nyere skillevægge og to interne trapper. Fra stueetagen er her ligeledes adgang til en mindre kælder med nyere overflader. Første sal har enkelte nyere skillevægge, men her er rumstrukturen overordnet set bevaret på trods af, at etagen bliver brugt til kontor- og mødelokaler. Her er murgennembrydninger til naboejendommene i nummer 8 og 8C, hvor sidstnævnte ligger i gården. Mezzaninetagen er over porten omdannet til en lejlighed med stue mod gaden, køkken i midten og soveværelse samt badeværelse mod gården. På anden og tredje sal er bevaret den oprindelige grundplan med forstue bag entrédøren, tre præsentable en suite stuer mod gaden samt værelse mod gavlen ved bagtrappen og køkken, badeværelse og soveværelse mod gården. Tagetagen har stuer og køkken mod gaden, korridorgang samt værelser og badeværelse mod gården. Interiøret i forhuset er i tagetagen samt i kontor- og butiksdelene kendetegnet ved nyere overflader med pudsede vægge og lofter, som nogle steder er nedhængte. Der er dog nogle ældre hel-, lysnings- og brystningspaneler på førstesalen. Herudover har forhuset mange oprindelige og ældre bygningsdele, -detaljer og overflader, herunder brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge, oprindelige, én- og tofløjede to- og trefyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Anden sal har i samtlige stuer og værelser feltinddelte vægge, i stuerne med forgyldning. Tillige er bevaret stuk i form af kantlister og rosetter i stuer og nogle værelser, stukguirlander over døre i lejligheden over porten samt på anden sal, og hertil kommer udskårne fordakninger over enkelte døre i stuerne på tredje sal. Der er overvejende ældre parketgulve eller nyere bræddegulve.Trappen fra gaden op til stueetagen er en ældre, bred ligeløbstrappe med stentrin. Herfra fortsætter den oprindelige, treløbede hovedtrappe med tæppebelagte, indstemte trin, smedejernsværn med ornamental afstivning, en stor oval durchsicht, svungen forvange udsmykket med kannelering og platter samt en håndliste, der nederst ender i en snirkel med en smedejernsmægler. Trapperummet har brystningsliste, feltinddelinger med rocaillehjørner, stukguirlander under trappen og stukudsmykninger på muren mod gården. Der er ældre to-fyldingshoveddøre med indstukne hængsler.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Esplanadens varierede, sydlige husrække. I kraft af sin proportionering og facadekomposition står forhuset ud som et ældre indslag i husrækken. Forhuset bidrager hermed som et værdifuldt led i kvarterets repræsentative og iøjnefaldende forhuse, der fastholder den karakterfulde bebyggelsesstruktur og danner dermed samlet set en fin, nordlig afslutning på Frederiksstaden. Til gårdsiden har forhuset miljømæssig værdi, da det med sin volumen og vinduessætning bidrager til oplevelsen af et ældre Københavnsk gårdmiljø.

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk borgerhus med træk fra rokoko-perioden. I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom i rød blankmur, hvis symmetrisk opbyggede overfacade er udsmykket med kordongesims, bånd over førstesalen, over andensalens midterste vinduer og en kraftig, profileret hovedgesims. Rokokoens stilistiske træk ses i midtrisalitten og de konsolbårne vinduesindfatninger. Hvor de mindre friser med løbende hund over anden sals yderste vinduer konceptuelt hører klassicismens til, er de udført på svungen, dekorativ måde, som slægter sig rokokoens formsprog til. Underfacaden med dens vinduesfelter, refendmuringen og de høje murstik samt hoveddørens indfatning og fordakning hører er klassicistisk historicistiske tilføjelser fra starten af 1900-tallet. Forhusets småtopsprossede vinduer peger stilistisk mod rokokoen, da særligt førstesalens vinduesformat er fra denne stil, mens krydspostvinduerne slægter sig barokken på. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved vinduespartierne på den østlige gavl, som stammer fra forhusets opførelse, og på forskellen mellem den repræsentative facade og den prunkløse gårdside, hvilket viser forskellen i status tillagt forhusets to sider. Det borgerlige bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører, hvor der er indrettet en lejlighed per etage med en forstue bag hoveddøren, hvorfra der er adgang til de repræsentative stuer mod gaden. Mod den østlige gavl ligger kammeret ved bagtrappen, og mod gården er sekundære funktioner. Således kunne herskab, gæster og tjenestefolk mødes i den østlige stue, spisestuen, uden at gå i vejen for hinanden. Etableringen af badeværelser mod gården giver beboerne moderne lejligheder, men fastholder fornemmelsen af forhusenes tidligere struktur og historie. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører i forhuset har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om udsmykningsideal og æstetiske præferencer i perioden mellem rokoko og klassicisme. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden og den østlige gavl, oprindelige, én- og tofløjede to- og trefyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Anden sal har i samtlige stuer og værelser feltinddelte vægge, i stuerne med forgyldning. Tillige er bevaret stuk i form af kantlister og rosetter i stuer og nogle værelser, stukguirlander over døre i lejligheden over porten samt på anden sal, og hertil kommer udskårne fordakninger over enkelte døre i stuerne på tredje sal. Paneler, stuk og væggenes rammer er dekorativt udført med rocailleformer holdt til hjørnerne og guirlander over døre. De dekorative elementer er, på trods af deres stilistiske træk fra rokokoperioden, placeret regulært og stramt holdt til hjørner og dørfelter, hvilket peger frem mod klassicismens mere tilbageholdne karakter. Hovedtrappens feltinddelinger peger ligeledes mod både klassicismen i deres regularitet og stramme former, mens hjørnerne i rocailleformer lægger sig op ad rokokoen. Trapperummets stukdekorationer tjener i højere grad til at nedbryde fladen og giver hermed en tredimensionel effekt, karakteristisk for rokokoen. Den bevarede, men mere beskedne, bagtrappe er ligeledes af kulturhistorisk værdi. Her definerer udformningen den klart som sekundær, hvorfor den er enklere af udtryk.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition af overfacaden, hvor de horisontale linjer i altanen, gesimserne, bånd og friser med løbende hund kontrasteres af vertikaliteten i midtrisalitten og yderfagene samt de høje vinduer og altandøren på første sal. Hertil kommer hele overfacadens taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens velafbalancerede og herskabelige fremtræden, hvor de småtopsprossede, hvide vinduer virker sprøde og lette i kontrast til de røde mure. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de malede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der i overfacaden resulterer i et enkelt og samtidig karakterfuldt udtryk.

Læs videre om

• Kancellibygningen, København
• Kronprinsessegade 30, København
• Ny Kongensgade 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen