Befolkning og areal i Odsherred Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).
.

Fårevejle Stationsby var 1970‑2006 administrativt center for Dragsholm Kommune, som derefter indgik i Odsherred Kommune. Byen med en befolkning på 1.816 ligger 17 km nordvest for Holbæk og voksede frem, da jernbanen fra Holbæk til Nykøbing S i 1899 blev ført tværs over Lammefjord. Fjorden blev drænet fra 1873 og efterlod sig her sin flade bund 2‑3 m under havets overflade. Ved denne dræning blev de små øer Mellemø og Flintholm landfaste. Stationen og den første bydel blev betryggende lagt på og nær øerne langs den snorlige Adelers Allé, der blev trukket på langs af Lammefjord. Først fra ca. 1970 opstod parcelhusområder mod øst og syd. I den lavtbyggede by rager højskolen fra 1907 op med sin treetagers slotslignende fløjbygning, som nu rummer en efterskole. Knap 3 km mod nordvest og inde i morænelandet ligger Fårevejle Kirkeby med sin middelalderkirke højt på en skrænt over Lammefjord. Herfra breder boligkvarteret Ny Fårevejle sig ned på den tørlagte bund.

Videre læsning

Læs mere om byer i Odsherred Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byer