bunkeren set fra sydøst
.
sydfacaden set fra syd
.
Anlægget set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
390968
Sted- og lokalitetsnummer
200306-430
Anlæg
Fæstningsanlæg, Nyere tid (dateret 1914 e.Kr. - 1918 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3909:68 Forsvarsanlæg (tysk militæranlæg og Sikringsstilling Nord). Bunker beliggende på et ca. 8 x 12 m stort areal. Anlægget er opført i beton og nedgravet i terræn med sydfacaden delvist frilagt. Bunkeren måler udvendigt ca. 5,5 x 5,5 m, og den frilagte del af sydfacaden er ca. 2 m høj. Bunkeren er indrettet med en gang, hvorfra der er to indgange til et 2 x 4 m stort rum med en ståhøjde på 1,9 m. I sydfacaden ses et stort vindue med træramme, samt den delvist tildækkede indgang.

Undersøgelseshistorie

2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandAfventer data
2016
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse af anlæg fra Sikringsstilling Nord for at udarbejde forslag til fredningstekst: Del af forsvarsanlæg (tysk militæranlæg og Sikringsstilling Nord). Anlæg opført i beton og nedgravet i terræn med sydfacaden delvist frilagt, og delvist jorddækket indgang. Anlægget måler udvendigt ca. 5,5x5,5 meter og den frilagte del af sydfacaden er ca. 2 m høj. Bunkeren er indrettet med en gang hvorfra der er to indgange til et 2x4 m stort rum med en ståhøjde på 1,9 m. I sydfacaden ses en 80x75 stort vindue med træramme samt den delvist tildækkede indgang 0,9 m bred. Ifølge Mogens Scott Hansen er det nr. 21 af typen maskingeværrede med fortstue, og den eneste eksisterende eksemplar af denne type i Stillingen. Bunkerens opgave var blandt andet at dække det vestfor liggende anlæg. Anlægget er ikke beskrevet og opmålt af premierløjtnanterne i 1922.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Fæstningsanlæg

Fæstning, større område med sammenhængende permanente forsvarsværker, fx en befæstet by. En fæstning var tidligere en selvstændig militær myndighed med egen kommandant, og fæstningerne udgjorde en tredje komponent i forsvaret på lige fod med hær og flåde. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links