Falkensteen ligger på Falkensteenvej 20 i Slagelse Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Oprindeligt hed herregården Pebringegaard, hvis tidlige historie er uklar. Gården blev første gang nævnt i 1372, hvor Clemend Senæ skænkede den til Antvorskov Kloster. Senere kom Pebringegaard som så mange andre middelaldergårde i Kronens eje, og i 1648 nedbrændte den daværende hovedbygning. I 1774 købte finansråd Georg Frederik Ditlev Köes Antvorskov og Pebringegaard, og omdøbte Pebringegaard til Falkensteen efter hans hustru, Anna Mathea Falck. Han lod Falkensteens nuværende hovedbygning opføre i 1775, efter sigende med byggematerialer fra Antvorskov klosterkirke, som han lod nedrive. Avlsgården umiddelbart nord for hovedbygningen blev også opført under Georg Frederik Ditlev Koës eje, og den bestod af flere længer i bindingsværk. Den store bindingsværkslade med hvælvet og helvalmet stråtag blev opført i 1862 af etatsråd J. Jacobsen i en bohlendach-konstruktion, hvor spinkle selvbærende buespær gav et frit oplagsrum i det indre. Denne både funktionelt og økonomisk fordelagtige konstruktion kan føres tilbage til den store franske arkitekt og teoretiker Philibert de l'Orme i 1500-årene, og blev særligt anbefalet til landbrugsbygninger af preusseren David Gilly i 1797. I 1934 blev det nuværende badeværelse i hovedbygningens østgavl indrettet. I 1940 fik laden på nordsiden påbygget en lille udbygning i samme konstruktion. I årene 1943 til 1945 blev avlsbygningerne nord for hovedbygningen nedrevet og erstattet af to nye længer, tegnet af arkitekt Thobo-Carlsen. I 1965 fik hovedbygningen sin nuværende hoveddør, som oprindeligt stammede fra Handelsbanken i Slagelse. På en akvarel, malet af Johan Georg Ludvig Manthey, der ejede Falkensteen fra 1806 til 1842, ses det, at hoveddøren oprindeligt var en tofløjet fyldingsdør og at trappen foran var en svungen, toløbet trappe. I 1998 blev der lagt nyt tag på hovedbygningen som erstatning for det tag af cementtagsten, der havde ligget der i 100 år. Laden fik nyt stråtag i 2011 og efter, at en storm i december 2013 nedlagde ladens vestende, er denne efterfølgende blevet genopført. Arbejdet var færdiggjort i 2015.

Beskrivelse

Falkensteen ligger omgivet af marker, lidt syd for Slagelse. Hovedbygningen, der har en stor sydvendt have, ligger for enden af gårdspladsen og flankeres af to nyere avlsbygninger. På den modsatte side af Falkensteenvej, ligger en stor lade samt nogle nyere avlsbygninger. Kun hovedbygningen og laden er omfattet fredningen. Hovedbygningen er en enfløjet, 11 fag lang, grundmuret bygning, der er opført med høj kælder. Bygningen bærer et blådæmpet, teglhængt heltag med halvvalmede gavle, og i rygningen ses i alt fire, hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladen mod nord og syd ses nyere tagvinduer og mod øst og vest en række tudsten. Soklen er let fremspringende og hvidkalket som det øvrige murværk, og facaderne afsluttes af en sortmalet, profileret hovedgesims. Gårdsidens yderfag er udført med refendmuring og midten markeres af en fremhævet midtrisalit med refendmuring afsluttet af en lav trekantfronton. Foran midtrisalitten er en bred ligeløbstrappe med skiferbelagte trin og et enkelt smedet værn. Hoveddøren er en ældre, enfløjet fyldingsdør med udskæringsarbejder, der sidder i en indfatning med en knægtbåren vandret fordakning, alt udført i træ. Over døren hænger en ældre lampe og herover er et ur med tilhørende urværk. I vestgavlen er en ældre revledør med pålagt rammetræ og plader derimellem så døren udefra ligner en fyldingsdør. Mod haven er en lille søjlebåren terrasse med skiferfliser og murede vanger, hvorfra en ligeløbstrappe fører ned til haven. Havedøren er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet dør med fyldinger nederst og ruder øverst. Vinduerne er ældre smårudede vinduer, der i stueetagen er udført som korspostvinduer, mens de i kælderen er torammede. Mod gårdspladsen er stueetagens vinduer dog forsynet med større ruder. I øst- og vestgavlen ses tillige et etrammet vindue samt øverst et rundbuet, torammet vindue. Samtlige vinduer er for neden forsynet med en afrundet vandnæse i træ. Både vinduer og døre er malet mørkegrønne. I både øst- og vestgavlens murværk ses fire korsformede udluftningshuller, og i vestgavlen ses årstallet 1775 udført i metal. Østgavlen er påbygget en lille sekundær bygning, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedbygningen anvendes som bolig og står i både stue- og kælderetagen med en i store træk ældre grundplan, og begge etager har en stort set ubrudt, langsgående hovedskillevæg. Stueetagen har en centreret forstue samt køkken og værelser med tilhørende korridorgang orienteret mod gårdspladsen, mens stuer en suite, deriblandt en havestue modsat forstuen, samt et badeværelse og et soveværelse ligger ud mod haven. Kun køkkenet er et gennemlyst rum, idet hovedskillevæggen er fjernet her. I forstuen er et aflukke af brædder omkring hovedbygningens to ældre, sekundære ligeløbstrapper, som dels fører ned til kælderen og dels til den uudnyttede tagetage. Stueetagen har generelt en ældre og traditionel materialeholdning med ølandsfliser, bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, dog er der i enkelte rum linoleum eller væg-til-væg tæpper på gulvet, finérplader på vægge og lofter eller systemgipsplader på lofterne, og på badeværelset er væggene delvist beklædt med fliser og gulvet er et terrazzogulv. Vinduerne er indvendigt forsynet med forsatsvinduer. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings- og lysningspaneler samt en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, og i forstuen står et indbygget hjørneskab med buet front og låger med fyldinger. Kælderen indeholder en lang række rum af sekundær karakter, der har gulve af gule teglklinker og -sten og ølandsfliser, hvidkalket ældre murværk af munkesten og hvidkalkede, pudsede lofter samt ældre revle- og fyldingsdøre med smedede beslag og klinkefald. Kun i østenden, hvor der tidligere var indrettet en lejlighed til traktorføreren, har rummene nyere overflader. I den tidligere strygestue står en rulle udført af træ og støbejern, under køkkenet er bevaret en madelevator, og i fyrrummet er en tilmuret, dobbeltfalset døråbning. Vinduerne i kælderen er indvendigt forsynet med tremmer og har ældre håndsmedede anverfere og stormkroge. I tagetagens gavle er indrettet pigekamre, den resterende del af tagetagen er uudnyttet, og det ældre tagværk og de understrøgne tagsten med bindere samt de fritstående skorstene er synlige. Ud for midtrisalitten er et lille træaflukke omkring urværket. Laden er en 25 fag lang bindingsværksbygning opført på en høj, hvidkalket kampestenssokkel med sorttjæret bindingsværk og hvidkalkede tavl samt et hvælvet, helvalmet stråtag. For neden afsluttes stråtaget af en række røde tagsten og en sortmalet sugfjæl og øverst af en halmmønning med kragetræer. Mod syd er to ældre eller traditionelt udførte, rødmalede revleporte og mod nord er ligeledes en revleport samt en lille tilbygning udført efter samme konstruktionsprincip og med samme materialeholdning som laden. Over tilbygningens revleport ses årstallet 1862. Laden består indvendigt af ét stort rum, selve tilbygningen adskilles kun herfra ved den bevarede ydermur og den gamle portåbning. Planløsningen er disponeret med en køregang med støbt gulv ud for hver portåbning samt oplagringsplads med lerstampede gulve på hver side af disse. Indvendigt er kampestenssoklen ubehandlet og herover er tavlene hvidkalkede, mens bindingsværket og den imponerende bohlendach-konstruktion står i ubehandlet træ. En bohlendach-konstruktion er navnet på en buekonstruktion, hvor spinkle selvbærende buespær af tre lag brædder er boltet sammen med forskudte stød.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Falkensteen knytter sig til det bevarede herregårdsmiljø med en allébeplantet landevej, som fører op til hovedbygningen, der ligger som det centrale omdrejningspunkt for enden af gårdspladsen, der flankeres af to nyere avlsbygninger. Hertil kommer den store lade, som dels på grund af sin størrelse og placering, idet den ligger på sned i forhold til de øvrige bygninger, dominerer avlsgården.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Falkensteen knytter sig til hovedbygningen som del af et samlet herregårdsanlæg med have, gårdsplads, avlsgård og omgivende agerjord. På traditionel vis vender hovedbygningens ankomstfacade og gårdspladsen ud mod avlsgården mod nord ligesom haven er sydvendt, hvilket er en disponering, der har været karakteristisk for herregårdsanlæg siden 1700-tallet. Hovedbygningen er en karakteristisk repræsentant for en mindre herregårdsbygning opført i anden halvdel af 1700-tallet på grund af sin langstrakte, rektangulære form i én etage. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til hovedbygningens klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske facader, den taktfaste vinduessætning, den høje sokkel, yderfagenes refendmuring, det markerede midterparti med refendmuring og trekantfronton, de halvvalmede gavle og det svagt opskalkede heltag. Hertil kommer bygningens sparsomme dekoration, der udgøres af den profilerede hovedgesims og hoveddørens træportal. Ligeledes har den ældre fyldingsdør stor værdi på grund af sit rigt udsmykkede ydre med udskårne kanneleringer, rosetter, slyngbånd og festoner og den omgivende træportal med stiliserede søjler, tandsnitsfrise, mæanderborter og øverst en volutbåren, vandret fordakning. Korspostvinduerne med opdelte nedre rammer er ligeledes kendetegnende for den klassicistiske periode. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygningens i store træk bevarede ældre planløsning i både kælder- og stueetage samt til de oprindelige, sekundære trapper til henholdsvis kælder- og tagetage. I stueetagens planløsning er der kulturhistorisk værdi i den traditionelle indretning med en stort set gennemgående hovedskillevæg, hvoraf der mod vest stadig er bevaret gennemgangsrum på begge sider af denne. Hertil kommer de en suite beliggende stuer, hvoraf flere har dobbelte fløjdøre placeret enfilade samt at havestuen ligger modsat forstuen. Den i klassicismen fremherskende plandisponering af en herskabsbolig, hvor man kunne se igennem samtlige stuer i hele bygningens længde er således bevaret i havesidens vestre ende, hvorimod planens inddeling øst for forstuen mod gårdsiden vidner om et i nyere tid ændret boligbehov med separate værelser, badeværelse, toilet og en heraf opstået midterkorridor. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi i tagetagens traditionelle indretning med pigeværelser i gavlene og et stort uudnyttet loftrum i midten, hvori urværket står i et lille aflukke ud for midtrisalitten. Gulvets høje trækanter vidner om, at tagetagen en overgang har været indrettet til kornkammer, idet trækanterne skulle forhindre kornbunkerne i at skride ud. Tillige er der kulturhistorisk værdi ved hovedbygningens bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder stueetagens bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur, brystnings- og lysningspaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, forstuens indbyggede hjørneskab med buet front og låger med fyldinger samt vinduernes håndsmedede stormkroge og anverfere. Hertil kommer kælderens gulve af ølandsfliser, gule teglklinker og teglsten, hvidkalkede vægge og pudsede lofter samt ældre revle- og fyldingsdøre med smedede beslag og klinkefald, der vidner om kælderetagens funktionelle indretning med slidstærke overflader. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den ældre rulle udført i træ og støbejern i den tidligere strygestue, madelevatoren og østendens indretning, der vidner om, at der her var indrettet en lejlighed til gårdens tjenestefolk. Ladens kulturhistoriske værdi knytter sig til dens store volumen og lukkede ydre med de parvist modstillede portåbninger, der har givet mulighed for at køre ind gennem laden, hvilket tydeligt formidler ladens oprindelige funktion som oplagringsplads for godsets afgrøder. I ladens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ladens to tværgående køregange, der inddeler rummet i et stort midtergulv og to mindre sidegulve, som modsat køregangenes støbte gulve har jordgulve. Hertil kommer ladens særegne konstruktion, som er en Bohlendach-konstruktion, hvis fordel er den store spændvidde og deraf frie indre på grund af spærenes hvælvform. Endvidere giver Bohlendach-konstruktionen en relativ besparelse på svært tømmer, idet de selvbærende buespær er forholdsvis spinkle, opbygget af tre lag brædder boltet sammen med forskudte stød. Hertil kommer, at konstruktionen ikke kræver de normale vandrette trækbånd, samt at den ikke hviler med hele sin tyngde på væggene, hvorfor disse kan opføres som lette vægge, hvilket igen forklarer ydervæggens relativt spinkle bindingsværk. Bohlendach-konstruktionen, der således både er en funktionel og økonomisk fordelagtig konstruktion, kan føres tilbage til 1578, hvor den franske arkitekt og teoretiker Philibert de lOrme gav anvisning på, hvordan man konstruerede et højt og vidt spændende tag alene over parallelle, udadsvungne træbuer, og derved sparede den svære og kostbare tagstol. Denne renæssancekonstruktion blev genoptaget i Paris i 1780'erne, og i 1797 anbefalede preusseren David Gilly særligt denne konstruktion til landbrugsbygninger. Fra Frankrig via Tyskland nåede Bohlendach-konstruktionen også til Danmark, hvor der stadig er bevaret et par eksempler blandt andet en lade under Schackenborg Gods i Møgeltønder, et ridehus på Christiania samt Bohlendachhuset på Holmen. Således er den imponerende lades opførelsesår i 1862 et vidnesbyrd om ikke bare Falkensteens veldrevne landbrug, men også generelt et udtryk for den vækst og fremgang landbruget i anden halvdel af 1800-tallet oplevede, hvorved man opførte nye mere funktionelle bygninger. Ladens opførelsesår er dels synligt på tilbygningens nordgavl samt i hammerbånds-indskriften på den ene af portene, der bevidner bygningens opførelsesår og bygherre.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Falkensteens hovedbygning knytter sig i det ydre til den velproportionerede, rektangulære bygningskrops enkle form og fremtræden med hvidkalket sokkel og murværk samt blådæmpet, næsten ubrudt heltag med halvvalmede gavle. Murværksdetaljerne, herunder yderfagenes og midtrisalittens refendmuring, den profilerede gesims, der også indrammer midtrisalittens trekantfronton, samt den taktfaste vinduessætning giver hovedbygningen et harmonisk og herskabeligt udtryk. De horisontale linjer præger de symmetriske facader og gårdsidens markante midtrisalit med trekantfronton, urskive og portal omkring hoveddøren sikrer sammen med den brede granittrappe, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedbygningens stuer, der er en suite beliggende ud mod haven, hvor placeringen af dørene enfilade underbygger bygningens herskabelige fremtræden. Ladens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til dens enorme størrelse, både i længden og i højden, hvor det store helvalmede og hvælvede stråtag er altdominerende. Ladens udtryk er nøgternt, og dens sparsomme brug af enkle materialer med kampesten, bindingsværk, murede tavl og stråtag giver sammen med det fattige og taktfast placerede bindingsværk bygningen en rolig og statelig fremtræden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links