Ved Farum Sø ligger herregården Farumgård. Den er nævnt første gang i 1372 og var indtil Reformationen kirkegods under Roskilde bispestol. Efter Reformationen overgik gården til kronen, som forlenede den til forskellige hoffunktionærer. Efter enevældens indførelse i 1660 overtog private ejere gården. Farumgårds historie er præget af mange ejerskift. Den første private ejer var ærkebiskop Hans Svane, der havde støttet enevældens indførelse; han ejede Farumgård fra 1666 til sin død i 1668.
En af dem, som har ejet gården i længst tid, er Jens Rostgaard. Han var nevø af Hans Rostgaard på Krogerup, og ligesom sin onkel forsvarede han landet. Da svenskerne gik i land ved Humlebæk i år 1700, ledte Jens Rostgaard sine mænd gennem fjendens kugler. Fra 1704 til 1741 ejede hans slægt Farumgård og opførte i 1705 den stadig stående hovedbygning; en trefløjet bygning i én etage i enkel barokstil tegnet af François Dieussart.
I 1906 blev gården solgt til udstykning. Hovedbygningen blev købt af Elisabeth Mozart Jensen, der anlagde parken i nybarok stil. I perioden 1932‑65 drev den tyske nonneorden Sankt Ursula-søstrene pensionat og rekreationshjem på Farumgård. Fra 1965 har gården igen været privatbolig.