Farumgård blev opført i 1705 i barok stil af François Dieussart, der også planlagde parken som en barokhave. I årene efter 1906 blev haven rekonstrueret, så den i dag fremstår som et helstøbt kulturmiljø.
.

Ved Farum Sø ligger herregården Farumgård. Den er nævnt første gang i 1372 og var indtil Reformationen kirkegods under Roskilde bispestol. Efter Reformationen overgik gården til kronen, som forlenede den til forskellige hoffunktionærer. Efter enevældens indførelse i 1660 overtog private ejere gården. Farumgårds historie er præget af mange ejerskift. Den første private ejer var ærkebiskop Hans Svane, der havde støttet enevældens indførelse; han ejede Farumgård fra 1666 til sin død i 1668.

En af dem, som har ejet gården i længst tid, er Jens Rostgaard. Han var nevø af Hans Rostgaard på Krogerup, og ligesom sin onkel forsvarede han landet. Da svenskerne gik i land ved Humlebæk i år 1700, ledte Jens Rostgaard sine mænd gennem fjendens kugler. Fra 1704 til 1741 ejede hans slægt Farumgård og opførte i 1705 den stadig stående hovedbygning; en trefløjet bygning i én etage i enkel barokstil tegnet af François Dieussart.

I 1906 blev gården solgt til udstykning. Hovedbygningen blev købt af Elisabeth Mozart Jensen, der anlagde parken i nybarok stil. I perioden 1932‑65 drev den tyske nonneorden Sankt Ursula-søstrene pensionat og rekreationshjem på Farumgård. Fra 1965 har gården igen været privatbolig.

Barokhaven

Bygmester Dieussart stod også bag anlæggelsen af en lille barokhave. Med en høj placering på den nordre brink af Farum Sø terrasseredes skråningen ned mod søen, mens haven nord for den trefløjede hovedbygning, med tilhørende gårdsplads, blev symmetrisk kvartersopdelt omkring midteraksen.

I årene efter 1906 blev haven delvis rekonstrueret og fremstår i dag med gamle træer, springvand, enkelte formklippede taks og buksbom. Park og hovedbygning er fredet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Furesø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder