Farum er vokset frem mellem to af sognets gamle landsbyer, Farum og Stavnsholt. I den oprindelige landsby Farum ligger middelalderkirken fra første halvdel af 1100-tallet og Farumgård, hvis nuværende bygning er fra 1705. Ved landsbyforten, der er omgivet af gamle land- og arbejderboliger, finder man Rytterskolen fra 1726, Asylet fra 1896 og ikke langt derfra den gamle fattiggård fra 1835. I 1885 blev der åbnet et apotek i en bygning opført af murermester O.A. Lundquist. Farum Højere Bondeskole lå i bygningen »Det Runde Hjørne« i perioden 1857‑73, derefter flyttede den til Gammelbo, Farum Hovedgade 28. Her lå skolen frem til 1912, hvorefter den flyttede til nyopførte bygninger tæt ved stationen.
I 1906 åbnede Slangerupbanen med station anlagt ca. 1 km øst for kirkelandsbyen Farum; desuden blev Jernbanehotellet opført ved stationen, og stationsbyen opstod omkring Farum Hovedgade og forbandt Farum landsby med Frederiksborgvej. Danske Banks bygning fra 1906 markerede overgangen mellem landsby og stationsby. Stationsbyens nye borgere havde brug for de nye skoler, der blev bygget i området mellem Farum Station og Stavnsholt. En af skolerne var Farum Private Mellem- og Realskole fra 1912, der lå på Farum Hovedgade tæt ved stationen.
Slangerupbanen fik afgørende betydning for byens udvikling. Mange endagsturister kom ud for at nyde søerne og skovene, mens andre nød godt af de mange rekreationshjem: De Samvirkende Menighedsplejers sommerhjem, Diakonissestiftelsens rekreationshjem »Willsbo« og Sankt Ursula-søstrenes rekreationshjem på Farumgård. Foruden Jernbanehotellet fandtes der en kro samt pensionatet Tandil, der imidlertid i 1943 blev købt af kommunen og indrettet som alderdomshjem.
Til afløsning af Rytterskolen blev der i 1924 bygget en ny kommuneskole på Bregnerødvej (den senere Frederiksborgvej). I 1931 blev skolens areal fordoblet, og efter udvidelser i hhv. 1953 og 1959 tilføjedes to nye fløje i 1963, hvorefter den skiftede navn til Paltholmskolen. De ældste bygninger blev herefter indrettet til Farum Rådhus.
I 1947 blev Fingerplanen offentliggjort, og alle omegnskommuner gik herefter i gang med at skabe byplaner. I løbet af de næste 30 år blev området mellem Farum og Stavnsholt udbygget, således at Farum kom til at udgøre en enhed med alle de centrale offentlige funktioner placeret imellem de to landsbyer. Befolkningstallet voksede betydeligt. I 1921 var der 684 indbyggere; i 1955 var tallet oppe på 2.358.
Også efter 1970 blev der opført boliger og en række institutioner i Farum. En voksende befolkning gav behov for skoler: Solvangskolen, der tog de første klasser ind i 1964, blev udvidet i 1970, og Stavnsholtskolen åbnede 1971‑72. Marie Kruses Skole med gymnasium flyttede til Farum og åbnede i 1971. Farum Bytorv blev anlagt i 1977 og kulturhuset Paltholmcentret i 1991 med bl.a. bibliotek, biograf og mødelokaler. Det gamle rådhus blev i 1989 integreret i et nyt rådhuskompleks, der ligger ved siden af kulturhuset. Da middelalderkirken var ved at være for lille til det voksende sogn, blev det besluttet at opføre en ny kirke, og i 1981 blev Stavnsholtkirken, tegnet af Johan Otto von Spreckelsen, indviet. Opførelsen af det almennyttige boligkompleks Farum Midtpunkt, hvor ca. 5.000 indbyggere i årene 1972‑75 flyttede ind, betød en betydelig vækst i boligmassen. I den vestlige del af byen blev der bygget en svømmehal (1981‑82) og et stort fodboldstadion, Farum Park (1999), og i den østlige del idræts- og kulturcenteret Farum Arena (2000).
Efter at jernbanestrækningen mellem Slangerup og Farum var blevet opgivet i 1954, blev Farum endestation på Hareskovbanen, der i 1977 blev afløst af S-tog.
I 1999 var der 11.696 indbyggere i Farum; dette tal var i 2007 steget betydeligt til 18.102. Indtil Strukturreformen i 2007 var Farum det administrative center i Farum Kommune.
