Halvøen Feddet i Faxe Bugt er Danmarks største fed. Et fed er en odde, der har en smal indre forbindelse til hovedlandet og en bredere vifte- eller kloform i den fjerne, ydre ende, hvor strandvolde en efter en dannes uden på hinanden.
Et fed dannes, når en langsgående sedimenttransport følger en kystlinje, der pludselig drejer ind i landet, fx ved en bugt. Strømmen drejer ikke med ind i bugten, men fortsætter ligeud. Her aflejres sedimenterne.
Feddet er ca. 5 km langt og ca. 2 km bredt, hvor det er bredest. Det er opbygget af sand, grus og flint fra Stevns, især fra kystklinten ved Strandegård Dyrehave. Sedimenterne er aflejret i vifteformede strandvolde. Feddet er landfast med Sjælland et par kilometer syd for Strandegård. Mellem den sydlige ende af Feddet og Maderne ved Præstø er der en åbning på omkring 500 m, hvorigennem vandudskiftningen mellem Præstø Fjord og Faxe Bugt finder sted. Der er en bred sandstrand langs den øst- og sydøsteksponerede del af Feddet, mens kysten ind mod Præstø Fjord overvejende er en strand engs kyst. Strandplanet er sandet hele vejen rundt om Feddet.
Pollenundersøgelser har bidraget til at forstå Feddets udvikling. For omkring 2.000 år siden, i yngre jernalder, begyndte den egentlige halvødannelse. Feddannelsen har været hjulpet på vej af en relativ landhævning på ca. 1 m. Den nutidige udvikling af Feddet består i en svag erosion af den nordlige, østeksponerede smalle del og en fortsat kysttilvækst mod sydøst.
Store dele af Feddet er tilplantet med fyr, gran og birk. De åbne dele præges af hede og strandeng. Godsejer Ivan Reedtz-Thott besluttede i 2021 at nedlægge landbrugsarealerne på Feddet og dermed give arealerne tilbage til naturen. På heden vokser hedelyng, revling, tyttebær og klokkelyng. Dertil kommer en del ene i forskellige former samt sjældenheder som hønsebær og blåtoppet kohvede. Nogle steder findes store bestande af ørnebregne, men disse holdes nu nede af slåning og græsning. Strandengene domineres af almindelig kvik, og ved strandsøerne står strandkogleaks tæt. Hist og her findes sjældne planter som slangetunge, firkløft og gul evighedsblomst.
Insektlivet er rigt, og på heden findes en ganske stor bestand af hugorm, også den sorte variant. Der er iagttaget 284 fuglearter. Blandt ynglefuglene er rødrygget tornskade, vibe, rødben og stor præstekrave. Stor skallesluger yngler med få par i opsatte redekasser. Feddet er især en vigtig træk- og rastlokalitet for fugle. I sensommer og efterår ses 15-20 forskellige vadefuglearter. Om efter året og vinteren kan man desuden se store flokke af svømmeænder som pibeand, krikand og gråand og dykænder som troldand, bjergand, ederfugl, hvinand og toppet skallesluger. På samme tid af året fouragerer bl.a. blisgås, grågås og store flokke af bramgås. På vandet ses store mængder knopsvaner, og der optræder ofte en del sangsvaner blandt disse.
Heden på Feddet er en af Sjællands største heder og den eneste hede af betydning på det sydlige Sjælland. Naturpleje i form af græsning og slåning har bevirket, at hedelyngen efterhånden dækker større og større områder, der tidligere var bevokset med græs. Enkelte fyrretræer og enebuske får lov at stå for at give landskabet karakter.
