Feldberederiet (tidl.), Svendborg

Møllergade repræsenterede i middelalderen sammen med Gerritsgade de to gamle hovedgader, der omsluttede den gamle bykerne med Torvet og de to kirker. Navnet Møllergade hentyder til bymøllen, som var placeret uden for den middelalderlige bygrænse ved Møllebækken og Mølledammen. Møllergade var byens hovedstrøg, og der lå mange købmandsgårde i Møllergades øvre del og flere garverier i Møllergades nedre del. Garverierne lå fortrinsvis i Møllergade og Vestergade, og i Svendborg var der tidligere, som i alle andre større byer, flere garverier – typisk med få medarbejdere og ofte med en lille limfabrik, der anvendte den bortskårne hud.

Forhuset blev opført før 1761, og baghuset blev opført i 1800-tallet. Ejendommen husede indtil slutningen af 1800-tallet et Feldberederi. Et feldberederi er en form for garveri, der bruger fedtstoffer i stedet for garvesyre til at garve afhårede dyrhuder og skind for at konservere og blødgøre dem samt give dem forskellige egenskaber som styrke. Førsteleddet Feld er en forvanskning af det tyske Fell, der betyder skind.

Herefter var der margarinefabrik i baghuset indtil omkring 1920, hvor margarinefabrikken blev erstattet af en automekaniker. I 1952 blev halvdelen af portrummet inddraget til beboelsen, således at forhusets værelse blev en smule bredere. Desuden blev der indrettet et toilet i portrummet. Der var automekaniker i baghuset indtil år 2000, hvor baghuset blev indrettet til en bolig. I 2003 blev forhusets vinduer mod gaden udskiftet med de nuværende vinduer.

Forhuset indgår i Møllergades husrække. Bag forhuset er et lille pigstensbelagt gårdrum, der mod nord afgrænses af et baghus samt af to mindre udhuse. Udhusene er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er et enetages bindingsværkshus med teglhængt rødt heltag. I tagfladerne ses ældre tagvinduer og i tagfladen mod gården er endvidere en nyere skorstenspibe i røde sten med høj sokkel og gesims. Facaderne fremtræder med sorttjæret kampestenssokkel, gråmalet bindingsværk med gennemstukne, rødmalede bjælkeender og synlige, rødmalede spærender samt råhvide tavl. Mod gården er bindingsværket rødt og tavlene er gule. Vinduerne er nyere, torammede og smårudede. De to nordligste fag udgøres af en portgennemkørsel, der mod gaden aflukkes af en ældre, tofløjet revleport med ældre beslag. Den smalleste portfløj er samtidig en halvdør. På gårdsiden er en ældre revledør med en nyere, plan inderdør bagved. Portfløjene fremtræder mørkegrønne, mens vinduer og revledør er hvide.

Portrummet har støbt gulv, synlige bindingsværksvægge, som er hvidkalkede over stok og sten, og pudset loft. Portrummet er opdelt af en ældre bræddevæg, hvori der er en ældre revledør. I den forreste del af portrummet er der gennem en ældre fyldingsdør adgang til forhusets lejlighed. Den bagerste del af portrummet er indlemmet i lejlighedens værelse og desuden er der adgang til et ældre toiletrum. Forhusets ældre planløsning er delvist bevaret, de stærkeste træk ligger i den gennemgående midterskillevæg og i de to stuer mod gaden, samt at køkkenet og badeværelset er beliggende mod gården. Forhuset fremtræder mestendels med en traditionel materiale-holdning, der er bræddegulve, klinkegulve, pudsede vægge, ældre bræddevægge og synlige loftsbjælker med pudsede loftsflader eller masonitplader med pyntelister imellem. Dog er der en nyere foldedør ind til værelset, ligesom badeværelset har et nyere listeloft. Der bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder gerichter, fyldingsdøre og brystningspaneler. Tagetagen er uudnyttet.

Baghuset er et enetages bindingsværkshus med teglhængt rødt heltag. I tagfladerne ses i alt tre nyere taskekviste. I den nordlige tagflade ses desuden en skorsten med sokkel og krave. Facaden mod gården fremtræder med sort sokkel, rødtopstolpet bindingsværk med synlige spærender samt gule tavl. På bagsiden er bindingsværk og tavl derimod kalket råhvidt over stok og sten. Vinduerne er nyere, torammede og smårudede. På gårdsiden og bagsiden er en nyere, bræddebeklædt dør. Både vinduer og døre er hvidmalede.

Baghuset er indrettet til en lejlighed. I stueetagen er et stort køkken med udgang til både gård og bagside, et teknikrum, et værelse og et badeværelse. Fra køkkenet fører en nyere ligeløbstrappe op til tagetagen, som er indrettet med en stue, et værelse og et badeværelse. Baghuset er præget af nyere, men traditionelle overflader som klinkegulve, bræddegulve, pudsede vægge, enkelte steder med synligt malet bindingsværk og bræddelofter mellem de ældre bjælkelag. Dørene er nyere fyldingsdøre med nye, profilerede gerichter. Under vinduerne mod bagsiden ses endvidere nyere brystningspaneler.

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i den gamle, langstrakte gade, hvor det indgår i husrækken af ældre bygninger, og bidrager hermed til Møllergades harmoniske og stemningsfulde gadeforløb. Hertil kommer grundens traditionelle bebyggelsesmønster med forhus og portgennemkørsel, udhuse, baghus og en pigstensbelagt gårdsplads, der er en karakteristisk struktur for en købstad.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til grundens traditionelle bebyggelsesstruktur, der vidner om, at Møllergade 86 var en mindre håndværkergård med beboelse i forhuset og værksted i bagbygningen. I dette tilfælde et feldberederi. Hertil kommer bygningernes righoldige bindingsværkskonstruktion, der på traditionel vis er forsynet med halvranker i hjørnerne samt løsholter, dokker, skråbånd og gennemstukne, fornaglede bjælkeender, der var almindelig for 1700-tallets bindingsværksbyggeri. Den ældre port med ældre beslag og klinkefald har tillige kulturhistorisk værdi.

I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre rumstruktur med et gennemgående portrum og en gennemgående hovedskillevæg, der adskiller stuerne, placeret mod gaden, fra de sekundære rum mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder det indbyggede tobaksskab, den ældre bræddevæg, brystningspanelerne, de profilerede gerichter og fyldingsdørene samt det svungne gericht, som sandsynligvis stammer fra en ældre alkove. Endvidere kommer koksovnen fra 1920'erne, der er fra det lokale jernstøberi Jernstøberiet L. Lange & Co. Den store stue repræsenterer forhusets fine stue med brystningspanelerne og det indbyggede tobaksskab samt dørenes og gerichternes egeådring, som er typisk for anden halvdel af 1800-tallet, der ud over at skulle fremvise, at ejeren var med på sidste mode også skulle vidne om ejerens velstand.

I baghusets indre knytter den historiske værdi sig til de bevarede trækonstruktioner, som med deres enkle og rustikke fremtoning vidner om, at denne bygning blev anvendt til produktionsformål.

Den arkitektoniske værdi for Møllergade 83 knytter sig i det ydre til de to enkle længehuse med teglhængte heltage, hvor forhusets tagflade mod gaden fremtræder næsten ubrudt. Bygningerne har et simpelt materialevalg i tømmer, tavl og tegl. Mod gaden træder forhuset i karakter på grund af den høje og stejle tagflade, den brede portåbning og det taktfaste bindingsværk. Bindingsværks-konstruktionen giver facaden et stringent udtryk på grund af symmetrien og den rytmiske anvendelse af dokker, halvranker og løsholter. De smårudede vinduer fremtræder spinkle og enkle og går fint i tråd med den jævne revleport. Gårdrummets farveholdning med rødt bindingsværk og gule tavl harmonerer med de røde tegltage og tildeler sammen med pigstensbelægningen gårdrummet en helstøbt og autentisk atmosfære.

Læs videre om

• Dronningholmsvej 72, Svendborg
• Grønnegade 18, Troense
• Grønnegade 21, Troense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen