M/F Kong Frederik IX stævner ud af Rødbyhavn ved indvielsen af Fugleflugtslinjen d. 14. maj 1963. På vej ud af havnen sprænger motorfærgen det røde bånd, der var udspændt mellem molehovederne.
.

M/F Schleswig-Holstein nærmer sig Lolland. Ruten drives af det privatejede Scandlines A/S med såvel danske som tyske færger. Som de andre færger på ruten er M/F Schleswig-Holstein en hybridfærge, der kombinerer traditionel dieseldrift med eldrift. Færgen, som har plads til 364 personbiler eller 60 lastbiler, er ca. 45 min. om turen fra Puttgarden til Rødbyhavn.

.
Sådan forestiller Femern A/S sig, at det kommer til at se ud ved Rødbyhavn, når tunnelen under Femern Bælt efter planen åbner i 2029. Tunnelen bliver en 18 km lang sænketunnel med to jernbanespor og en motorvej, der er tosporet i begge retninger. Det vil tage ca. syv min. for tog og ca. ti min. for biler at køre gennem. En stor del af kommunens visioner for fremtiden handler om potentialet i den nye infrastruktur.
.

I vikingetiden og den tidlige middelalder var Østersøområdet præget af store omvæltninger, men siden højmiddelalderen har der været regelmæssig sejlads mellem Syddanmark og Nordtyskland. Sejladsen ind til Rødby på Lolland og Gedesby på Falster var gennem lang tid besværliggjort pga. tilsanding, og et stort færgeprojekt midt i 1700-tallet mellem Rødby og Puttgarden blev opgivet af økonomiske grunde. Den trafikale drøm bestod i at anlægge direkte trafikforbindelser mellem København og hhv. Hamborg og Berlin, og da jernbanerne fra tiden omkring 1850 blev anlagt i både Danmark og Tyskland, var drømmen realisabel.

Drømmen om fugleflugtslinjen

Den første store vision om en direkte forbindelse mellem Sjælland og Tyskland blev fremsat af den holstenske ingeniør Gustav Kröhnke i juli 1864 og i revideret udgave i begyndelsen af 1865. Den gik ud på at anlægge en jernbaneforbindelse mellem København og Hamborg. Med rute over Farø og Bogø skulle der etableres broforbindelse mellem Sjælland og Falster. En færgeforbindelse fra Lolland skulle føre over Femern Bælt til Puttgarden på øen Femern, hvorfra en bro over Femern Sund skulle danne forbindelse til det tyske fastland. Af finansielle årsager blev projektet ikke gennemført.

Finansmanden C.F. Tietgen opbyggede i stedet sit eget jernbaneimperium på Falster efter 1870, og i 1886 blev der etableret en dampskibsrute mellem Gedser og Rostock. Den var dog utilstrækkelig, og mellem den danske stat og Mecklenburg blev det i år 1900 vedtaget at anlægge en ny havn i Warnemünde samt at etablere en moderne jernbanefærgeforbindelse mellem Gedser og Warnemünde med fire færger, to danske og to tyske. Ruten blev indviet d. 30. september 1903. De danske færger var den tosporede skruefærge Prins Christian og den enkeltsporede hjulfærge Prinsesse Alexandrine. Tyskerne anskaffede to lignende færger.

Overfarten blev moderniseret, da man i 1922 indsatte den danske færge Danmark og i 1926 den tyske færge Schwerin. I 1937 blev Storstrømsbroen indviet, hvorved der var opbygget en effektiv trafikforbindelse mellem København og Berlin.

Nazityskland var interesseret i, at Fugleflugtslinjen via Rødbyhavn og Puttgarden blev etableret, og 1940-41 vedtog Rigsdagen at gennemføre projektet med motorvej og jernbane over Lolland samt en færgerute over Femern Bælt, men pga. 2. Verdenskrig blev anlægsarbejderne efter hånden indstillet. Efter Befrielsen blev Gedser-Warnemünde-ruten genåbnet d. 10. maj 1947.

Med Tysklands deling og oprettelsen af DDR og Forbundsrepublikken i 1949 blev Gedser-Warnemünde-ruten uden nogen trafikal betydning, og man manglede en rute mellem Danmark og Vesttyskland. Som en begyndelse eta blerede man i 1951 en rute mellem Gedser og Grossenbrode, hvor færgen Danmark var indsat. Senere blev nybyggede færger indsat, herunder den danske færge Kong Frederik IX fra 1954.

Fugleflugtslinjen i drift

I 1958 besluttede Danmark og Forbundsrepublikken at gennemføre Fugleflugtslinjen i næsten samme form og omfang som besluttet i lovene fra 1940 og 1941. Behovet var stort, fordi biltrafikken nu var i betydelig vækst, og d. 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen endelig indviet – 99 år efter at Kröhnke først fremsatte sine idéer. Sejladsen på Gedser-Warnemünde-ruten fortsatte med en østtysk færge og dampfærgen Danmark. Desuden oprettede et privat rederi en ny færgerute mellem Gedser og Travemünde.

I de følgende år voksende trafikken på Fugleflugtslinjen hurtigt, og der måtte indsættes flere store nybyggede færger, både danske og tyske.

Forbindelsen efter østblokkens fald

Den trafikale situation på Østersøen blev helt forandret efter d. 9. november 1989, da østblokken faldt sammen, og man igen kunne rejse frit til de tidligere østbloklande. Det betød, at overførslerne steg markant på Gedser-Warnemünde-ruten. Den private rute mellem Gedser og Travemünde blev flyttet til Gedser-Rostock, og senere blev de to ruter fra Gedser lagt sammen til en enkelt fælles rute til Rostock.

I 1997 ophørte godsoverførslerne med jernbane på Fugleflugtslinjen. Godstog til Tyskland kører via Storebælt, indtil Femerntunnelen åbner. Da godstogene stoppede på Fugleflugtslinjen, blev alle de hidtidige færger udskiftet og erstattet med fire dobbeltendede (dvs. ens udformet i begge ender) nybygninger, to tyske og to danske. Herved blev kapaciteten øget. Disse fire færger blev senere forsynet med et hængedæk, og de blev alle konverteret til hybridfærger, der bruger både diesel og el.

På Gedser-Rostock-ruten blev de ældre færger også udskiftet og erstattet med de to tidligere Storebæltsfærger, Kronprins Frederik i 1998 og Prins Joachim i 2001. Disse færger blev erstattet af de to nybygninger Berlin og Copenhagen, der efter flere ombygninger blev indsat i 2016. De har begge to lastbildæk og er bygget som hybridfærger. Færgen Kronprins Frederik blev herefter indsat som lastbilfærge på Fugleflugtslinjen. I 2020 blev færgen Copenhagen forsynet med et 30 m højt cylindrisk rotorsejl.

Fermen Bælt-forbindelsen

I 2002 fremsatte den danske trafikminister ønske om etableringen af en fast broforbindelse til både tog- og vejtrafik over Femern Bælt. Efter langvarige forhandlinger mellem Danmark og Tyskland undertegnede regeringerne i 2008 en traktat om bygning af Femern Bæltforbindelsen, der i 2009 blev ratificeret af Folketinget. I Tyskland var der imidlertid modstand mod at anlægge forbindelsen, og stærke kræfter arbejdede gennem flere år på at forhindre brobyggeriet. I Tyskland blev betænkelighederne mod broen så store, at hele den faste trafikforbindelse endte med at blive et rent dansk projekt, bortset fra etableringen af landanlæggene i Tyskland. Desuden blev projektet ændret fra at være en broforbindelse til at blive en sænketunnel med motorvej og jernbane.

Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget d. 28. april 2015 og bemyndigede det statsejede Femern A/S til at anlægge og drive en fast forbindelse over bæltet. I sommeren 2020 begyndte anlæggelsen af en arbejdshavn øst for Rødbyhavn, og tunnelbyggeriet blev påbegyndt i januar 2021. Tunnelprojektet er planlagt til indvielse i 2029.

Tunnelen finansieres gennem brugerbetaling og støtte fra EU-programmet Trans-European Transport Network (TEN-T).

Videre læsning

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Lolland Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked