Mens Langeland kun har små, ret korte og stærkt regulerede vandløb, rummer kommunen til gengæld ca. 1.200 søer og vandhuller. Langt de fleste er småsøer, mergelgrave og vandhuller, som ligger spredt i agerlandet, ligesom næsten alle landsbyerne har gadekær. En del småsøer og vandhuller er desuden opstået pga. den tørvegravning, som frem til 2. Verdenskrig foregik i moser som Rørsløkke Mose, Hannebjerg Mose og Fredmose. Antallet af større søer er lille, men omfatter dog Borgsø ved Tranekær og Stengade Sø samt flere genoprettede søer som Skovmose, Holms Mose, Snaremose Sø, Nørreballe Nor og Kinderballe Nor.
Tryggelev Nor. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Ferske vande i Langeland Kommune
På slanke, grågrønne ben bevæger en rørdrummer sig lydløst gennem den tætte rør‑ skov på jagt efter fisk og frøer. Af Langelands 20‑28 par rørdrummer yngler knap halvdelen i Fugleværnsfondens reservat ved Tryggelev Nor. De mange ynglepar til trods er det kun sjældent, man ser de velcamouflerede og sky fugle, som færdes godt skjult inde mellem tagrørene. Til gengæld kan man om foråret ofte høre hannernes højlydte pauken, der lyder, som når man blæser i en tom flaske, og som i stille vejr kan høres flere kilometer væk.
Som en balletdanser klædt i hvidt springer en sølvhejre elegant hen over det lave vand i Tryggelev Nor. Siden 1980’erne har sølvhejren optrådt med stigende hyppighed i den danske natur. Fra år 2000 blev den en fast årlig gæst, og i 2014 slog den sig ned som dansk ynglefugl. Netop Tryggelev Nor på Sydvestlangeland er blandt de steder, som har kunnet fremvise det største antal sølvhejrer; i 2011 besøgte et dusin sølvhejrer det store vådområde, og i 2020 nåede antallet op på omkring en snes af de hvide fugle.
Skyerne ligger tungt over Tryggelev Nor på en sensommerdag, hvor strandengene står i frodig, grøn kontrast til de blanke, åbne vandflader, som spejler den blågrå himmel. Det store flade vådområde tilhører i høj grad fuglene, og for at give de besøgende mulighed for at observere fuglelivet i fred og ro er der opført tre fugleskjul. Et af dem kan anes ved vestenden af stien mellem Salmenor og Tryggelev Nor nederst tv.
Tryggelev Nor, Salmenor, Nørreballe Nor og Kinderballe Nor
Ud mod Marstal Bugt på Langelands sydvestkyst ligger de fire lagunesøer Tryggelev Nor, Salmenor, Nørreballe Nor og Kinderballe Nor. Søerne havde forbindelse til havet indtil 1883, hvor de inderste 68 ha med Nørreballe Nor og Kinderballe Nor blev skilt fra med en dæmning. For at kunne kontrollere vandstanden blev der samtidig opført en havsluse ud mod bugten.
Efter inddæmningen blev Nørreballe og Kinderballe Nor tørlagt, og helt op til midten af 1900-tallet blev de anvendt til høslæt og græsning. I 1956 blev der installeret et moderne afvandingsanlæg, der kunne holde dem tørre året rundt, og landbrugsdriften blev intensiveret. Sammen med tilledning af kloakvand førte det dog til en stærkt forringet vandkvalitet i Tryggelev Nor, hvis opland omfattede begge afvandede nor.
I 1975 opkøbte Fugleværnsfonden Tryggelev Nor og de omkringliggende enge, og i 1980 erhvervede fonden også Salmenor. Som led i et samlet Natura 2000-projekt blev Nørreballe Nor og Kinderballe Nor genskabt som ferskvandssøer i 2004 og indlemmet i Fugleværnsfondens reservat, som i dag dækker et areal på ca. 177 ha.
Det store vådområde med laguner, strandenge, rørskove, krat og overdrev er et af de mest fuglerige i landet. Ynglefuglene omfatter bl.a. knopsvane, grågås, atlingand, skeand, knarand og forskellige lappedykkere. I rørskovene yngler også rørdrum, rørhøg og skægmejse, mens øerne i de indre nor fungerer som ynglepladser for fjord- og dværgterne samt forskellige vadefugle.
Som resten af Sydlangeland ligger området på en af de store trækruter, og rastende fugle kan ses året rundt. Vadefugle lægger især vejen forbi vådområdet i sensommeren og afløses længere hen på efteråret af ænder, som kan raste i tusindvis på norenes åbne vandflader. Om vinteren optræder blishøns i stort antal, mens flokke af sangsvaner kan ses græsse på strandengene.
Et areal på ca. 122 ha omfattende Tryggelev Nor og Salmenor blev fredet i 1987. Derudover indgår hele vådområdet i habitatområdet Sydfynske Øhav og fuglebeskyttelsesområdet Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Langeland Kommune
Læs også om
- Langeland Kommunes geologi
- Langeland Kommunes landskab
- Langeland Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Langeland Kommune
- Skove i Langeland Kommune
- Det åbne land i Langeland Kommune
- Kyster i Langeland Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Langeland Kommune
Se alle artikler om Ferske vande
