Søndersø
Søndersø. Af . Begrænset anvendelse

Ferske vande i Lolland Kommune

Den største af Maribosøerne er Søndersø, hvis midterste del ses her. Typisk for søen er de bugtede bredder med mange vige og odder og flere øer, heriblandt den størs te ø, Borgø, som ses bagerst til venstre. I forgrunden til højre ligger godset Søholt.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Rødhovedet and er den største dykand, man træffer i ferskvand. Hannen med de meget kraftige farver lyser op på lang afstand, og derfor er det heller ikke ham, der ruger på æggene. Hunnen er med sine diskrete brune farver meget bedre camoufleret til at ligge på reden. Man skønner, at der yngler ca. ti par rødhovedet and i Danmark.

.
Licens: Begrænset anvendelse

De ferske vande i Lolland Kommune udgøres først og fremmest af det store søområde Maribosøerne. Ud over Maribosøerne er kun Vesterborg Sø på Nordvestlolland med sine ca. 21 ha af betydning. I alt udgør søerne i Lolland Kommune 1.417 ha.

På det flade Lolland er åsystemerne stærkt menneskepåvirkede pga. dræning, afvanding og rørlægning. Eksempelvis kan nævnes, at hele udtørringen af Rødbyfjord fra 1927 afvander ca. 20.000 ha gennem et gravet kanalsystem, hvor alene hovedkanalerne har en længde på 86 km. Generelt er åer og kanaler i Lolland Kommune først og fremmest indrettet på afledning af vand fra landbrugsarealerne, og kun en mindre del er biologisk værdifulde. Hunså på ca. 7 km, der afvander Maribosøerne til Smålandsfarvandet, og Halsted Å på ca. 10 km, der leder vandet fra Vesterborg Sø til Indrefjord, har dog stor betydning som faunapassager. I den nordlige del af Lolland Kommune har åerne et beskedent naturligt fald til Smålandsfarvandet, mens vandet i den sydlige del af kommunen pumpes ud i Østersøen.

Rødhovedet and – en sydlig art

Rødhovedet and har sin nordgrænse for yngleudbredelse i Danmark og yngler kun på Lolland. Den blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1940 i Indrefjord, og i en årrække fandtes her en fast bestand på op til ca. 20 par, indtil botulismebakterier i den forurenede fjord dræbte størstedelen af fuglene sidst i 1960’erne. I 1990’erne vendte den tilbage som ynglefugl i Maribosøerne. Man formoder, at dens tilbagevenden skyldes, at søernes vandkvalitet blev forbedret, så bundvegetationen, især kransnålalger, atter kunne trives.

Rødhovedet and er en dykand, som dykker ned og fouragerer på søens bund. I 2021 blev den atter fundet ynglende i Indrefjord, men den samlede danske ynglebestand er meget lille.

Uden for yngletiden ses rødhovedet and især i Røgbølle Sø og Hejrede Sø, hvor der kan være flokke på op til 140 fugle. En del af dem er formentlig trækgæster fra Tyskland, hvor arten er mere almindelig.

  • Den bynære Indrefjord er meget lavvandet og omgivet af store rørskove og krat. Det er svært at se fjorden, undtagen i det nordøstlige hjørne, hvor fjordbredden har parkagtig karakter.
    .
    Licens: Begrænset anvendelse

  • Maribosøerne, her Søndersø, danner et af Danmarks største søkomplekser. Søerne og deres omgivelser blev fredet i 1957. Fredningen blev først og fremmest gennemført pga. søernes skønhedsværdier, og der blev lagt vægt på at bevare den frie udsigt fra de omliggende veje.

    .
    Licens: Begrænset anvendelse

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Lolland Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande