Ferske vande i Nyborg Kommune

Der er ca. 170 km offentlige vandløb samt et større antal private vandløb, grøfter og dræn i Nyborg Kommune. De tre største vandløb er Vindinge Å, Kongshøj Å og Ørbæk Å. Den 15 km lange Ørbæk Å har et fald på hele 70 m, hvilket er blevet udnyttet til at drive en række vandmøller. Mens vandplanter og bundlevende smådyr trives i åen, er Ørbæk Å af ringe kvalitet for vandrefisk pga. de mange spærringer. Det samme er tilfældet for den ca. 21 km lange Kongshøj Å. I den ca. 37 km lange Vindinge Å, hvoraf dog kun de sidste 12 km løber gennem Nyborg Kommune, er situationen en smule bedre. Åen har en forholdsvis pæn bestand af havørred, og i 2018 blev der fundet lakseyngel to steder. Derudover er Vindinge Å levested for den sjældne pigsmerling.

Ud over vandløbene rummer kommunen også 938 søer på mindst 100 m2. Tilsammen dækker de 249 ha, svarende til knap 1 % af kommunens areal. Blandt de største er Østerø Sø og Hjulby Sø samt Kobbermose og Gammelmølle Sø ved Lykkesholm. Mens Østerø Sø og Hjulby Sø begge er i dårlig økologisk tilstand, er Kobbermose bl.a. levested for den sjældne, 2‑3 mm store sumpvindelsnegl, som er opført på både den danske rødliste og bilag II i EU’s habitatdirektiv.

Småsøer og vandhuller ved Tårup Strand

Ved sommerhusområdet og campingpladsen Tårup Strand ligger en række småsøer og vandhuller, som sammen med vandhuller i det tidligere kalkindvindingsområde ved Klintholm i Svendborg Kommune huser størstedelen af den østfynske bestand af klokkefrøer. For at bevare klokkefrøerne blev den lille Tårup Lergrav på Tårup Strand Campingplads fredet i 1969, ligesom de sjældne frøer udgør en væsentlig del af udpegningsgrundlaget for det habitatområde, som omfatter både en del af området ved Tårup Strand og de gamle kalkgrave ved Klintholm.

Klokkefrøen oplevede en voldsom tilbagegang op gennem 1900-tallet, og i 1990 var der kun 8‑9 bestande tilbage i landet. For at bevare og sikre spredningsmulighederne for de sidste østfynske klokkefrøer anlagde det daværende Fyns Amt en række nye vandhuller ved Tårup Strand. Indsatsen er siden fulgt op af Nyborg og Svendborg Kommuner, som ved Tårup Strand og Klintholm har restaureret otte og etableret 14 nye vandhuller samt 15 overvintringssteder, hvoraf flere dog ligger uden for det forholdsvis lille habitatområde.

Ved Tårup Strand er de mange småsøer og vandhuller generelt i en god miljøtilstand med et rigt planteliv, der bl.a. omfatter forskellige kransnålalger, mannasødgræs, svømmende vandaks, vejbredskeblad, grenet pindsvineknop og smalbladet dunhammer. De spiller heller ikke kun en vigtig rolle for klokkefrøen, men tjener også som ynglested for en række andre paddearter, heriblandt butsnudet frø samt stor og lille vandsalamander.

Afvandingen af Svanedam og Noret ved Holckenhavn

Siden 1800-tallet er der gennemført flere landindvindingsprojekter i kommunen. Blandt de større succeser er Svanedam, der engang lå som et ca. 50 ha stort vådområde øst for Nyborg. Allerede i 1720’erne adskilte et fæstningsbyggeri dog Svanedam fra voldgravene omkring Nyborg, og området mistede sin vandforsyning fra Hjulby Å. Da jernbanesporet fra Nyborg til Slipshavn blev påbegyndt i 1882, var en egentlig afvanding af Svanedam i gang, og i 1893 var området så tørt, at man kunne anlægge en spadseresti mellem Nyborg og Kristianslund. Udtørringen var fuldbragt efter 1991 med anlægget af en jernbanestation i udkanten af det gamle moseagtige vådområde. I dag deles Svanedam på langs af Fynske Motorvej og jernbanelinjen Sjælland-Fyn, som blev åbnet ved indvielsen af Storebæltsforbindelsen i 1998.

Knap så succesfuld var afvandingen af den ca. 41 ha store lagune Noret syd for Holckenhavn. Noret blev inddæmmet før 1835, og en afvanding påbegyndt med hjælp fra en paternoster-vindrose. I begyndelsen af 1960’erne blev vindrosen erstattet af den dieselmotor, der stadig står for udpumpningen. Selv om Hedeselskabet har foretaget flere grundforbedringsprojekter (dræning) af markerne mod vest og sydvest, blev en egentlig tørlægning og kultivering af Noret aldrig gennemført. Forklaringen kan findes i godsejer og lensbaron Mogens Preben Christian- Eiler Howden-Rønnenkamp Holcks lidenskabelige interesse for jagt; han foretrak derfor Noret som et vådområde til andejagt frem for et kultiveret markareal. Selv om jagten i dag er mere beskeden, henligger Noret stadig som en lavvandet sø omgivet af rørsump og strandenge.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nyborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande