Fiolstræde 12-14 ligger på Fiolstræde 12-14 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bygningen blev opført 1837-39 af tømrermester M.S. Holm, oprindeligt som to ejendomme på fire fag. I det ydre står bygningen gennemgående som ved opførelsen, dog er underfacaden og etagen kraftigt ændret. Den franske altan på facaden ses allerede på fotografier fra 1948. Porten af lamineret træ er fra 1993.

Beskrivelse

Ejendommen anvendes i kælder og stueetagen til erhverv, mens resten er beboelse og indgår som et integreret led i husrækken i Fiolstræde. Ejendommen består af et forhus på tre høje etager over en meget høj stueetage og med en udnyttet tagetage. Forhuset har i begge sider mod gården to sidehuse, men det er kun forhuset, der er fredet til og med de let smigede hjørnefag, der støder op til sidehusene. Fiolstræde 12-14 består af en kælderetage, en stueetage samt tre normaletager og indrettet tagetage. Forhuset er otte fag bredt, men den dobbeltbrede midterpille afspejler, at der i virkeligheden er tale om to sammenbyggede firefagsbygninger. Butiksfacaden består af fire meget store vinduesfag omkring en port, der ligger forskudt for midten. Hele underetagen er indklædt i granit, som foroven afsluttes af et bredt pudset bånd. Underetagen afsluttes under første etages vinduer med et ølandsflisebånd; et tilsvarende ølandsflisebånd gentages under anden etages vinduer. Facaden over stueetagen står i blank mur med en partielt bevaret hamborgfugning. Murværket er kalket mørkerødt, og i kontrast hertil har første og anden etages vinduer pudsede, gulokkerfarvede profil-indfatninger – første etages vinduer er yderligere betonet med en mindre fordakning. Midt i facaden på tredje etage er en fransk altan. Vinduerne, som er oprindelige, er af korsposttypen med to ruder i de underste rammer og alle er malet mørkegrønne. Samme farve har porten, som er nyere, tofløjet med en overligger og todelt overvindue med krydssprosser. I portåbningens sider står to afvisersten i granit. Under taget afsluttes facaden af en kraftig, profileret gesims, der er rødkalket. Taget er et heltag med røde vingetegl, som mod gården er udformet som et knækket tag (mansard, men uden overgangsgesimsled). Forhusets tre skorstene, som ikke kan ses fra gade eller gård, ligger i rygningen. Mod gaden er der fem kviste i tagfladen, og mod gården er der fire kviste, tre taskekviste og en bred trefagskvist. Gårdsiden står overpudset og er malet okkergul. Den høje stueetage er her refendfuget, og fugerne er omkring den halvcirkulære portåbning trukket ned som stikstensmarkering. Det refendfugede parti afsluttes med en vandret, profileret gesims, der gentages under taget. Vinduerne er som på facaden oprindelige korspostvinduer med to ruder i de underste rammer; undtaget herfra er de forskudt placerede vinduer i de to hovedtrapperum, som har en stor rude i underste ramme. I smigfagene mod sidehusene er der i begge sider trefags vinduer. Alle vinduer er malet mørkebrune. Portrummet har betongulv og pudsede vægge og er forneden forsynet med et bredt trætrin for et undgå påkørselsskader samt en høj panelinddækket væg, hvori de to hoveddøres indfatninger indgår. Loftet er pudset og med en dekoreret loftgesims. Midtpå er en dekorativt udformet, buet forstærkning, formentlig af midtskillevæggen længere oppe i bygningen. Hoveddørene er i begge sider erstattet af nyere, utraditionelt udformede, tofløjede døre, hvor den gående fløj er bredere end den stående. Begge fløje har store glaspartier og aluminiumsgreb. Indfatningerne, som er ældre, måske fra 1890'erne, er historicistisk barokstil. I det indre er huset disponeret med to hovedtrapper, der udgår fra portrummet. Trapperne giver adgang til alle lejlighederne på begge sider. Hovedtrapperne er toløbstrapper med smalle durchsichter. Trinene er indstemte og balustrene drejede i den spinkle, elegante Schinkel-stil. Vægge har panelfelter med pålagte lister. Dørene i trapperummet er fra opførelsen med høje, tofløjede hoveddøre med fem karnisprofil-kantede fyldinger med tilhørende indfatninger. Dørenes greb kan være oprindelige; det samme gælder hængslingen. Vinduerne har lysningsprofiler med en lille karnis samt en vinduesplade, og lod- og tværposten har en trekvartstaf på hjørnet. Vinduerne ud for trappens nederste trin er udført som én stor ramme med opdeling i 9 rudepartier med spinkle stålsprosser. Disse vinduer stammer sandsynligvis fra perioden omkring år 1900.

Plandispositionen er som følger: til højre, hvor de største lejligheder er, ligger to stuer mod gaden, mens et værelse bag hovedtrappen vender mod gården. En halvoval spisestue ligger i smigfaget mod sidehuset, som er 7½ fag langt, hvor to værelser på to fag efterfølges af et tofagskøkken, der ligger op mod bagtrappen. Allerbagest ligger et smalt værelse og disponible rum, der i dag er indrettet til badeværelse. Lejlighederne til venstre er disponeret på samme måde, men spisestuen i smigfaget er ikke oval, og sidehuset er kun fem fag. Interiørerne er præget af, at en betydelig del af det oprindelige snedkerinventar, såsom vægpaneler, lysningspaneler, indfatninger, fyldingsdøre med tilhørende indfatninger og beslåning er bevaret. Alle oprindelige snedkerdetaljer har variationer af karnisprofilet. De pudsede lofter er med loftgesimser, og i de fineste stuer er der stukkonsoller med rosetter imellem. Gulvene veksler mellem parket og oprindelige, traditionelle, sømmede bræddegulve. Vinduerne er for en stor del oprindelige med tilhørende beslåning. Dørene er overvejende de oprindelige fyldingsdøre med fem vandrette fyldinger alle med karnisprofilet på ramtræet. Dørenes hængsling er den for perioden karakteristiske indstukne hængseltype med rundet top. I den ovale spisestues store murliv er indbyggede skabe med en fyldingsdør med fem kvadratiske fyldinger alt oprindeligt. Vinduesvæggen mod Fiolgade har en oprindelig helpanellering. Helpanellering mod ydervægge går igen i sidehuset, og her er samme snedkeraptering, ligesom de oprindelige, murede køkkenildsteder med fladbuet overkant er bevaret. Adskillige døre har et stort overvindue med krydssprossede ruder for at skaffe lys til bagvedliggende rum. Stuen og første etage i nr. 12 er for en stor del indrettet til butik, dog er vinduerne og helpanelleringen i sidehuset bevaret ud mod gården. Ud mod Fiolstræde er der indrettet et dobbelthøjt rum ved at fjerne størstedelen af etageadskillelsen, så kun en art svalegang står tilbage inde i rummet. Samtidig er planstrukturen brudt op, idet midtskillemuren ind til den ovale smigfagsstue er fjernet, og kun to piller står tilbage som bæring. Dog er loftgesimsens klassiske perlestavsbort bevaret i loftet. En ny trappeforbindelse inde i butikken med støbte trin og stålværn danner forbindelse mellem gadeniveau, den høje stueetage og kælderen. Kælderen har ølandsflisegulv, pudsede vægge og delvis frilagte bjælker i loftet. De oprindelige vinduer er bevaret. Loftsetagen i nr. 12 er i nyere tid indrettet med nye overflader på gulve, gips på vægge og lofter, der er lagt oven på de malede hanebånd, nyere åben trætrappe op til en del af hanebåndsloftet samt nyere GVO-vinduer. Dog er vinduerne i de små taskekviste mod gården formentlig oprindelige. Loftsetagen i nr. 14 har gennemgående ældre og mere traditionel indretning, der kan dateres til sidste fjerdedel af 1800-tallet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommenes beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhusene indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af den grundlæggende proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhusene som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 12-14 knytter sig til forhuset, hvis udformning afspejler det tidlige 1800-tals borgerlige etagebyggeri. Senklassicismen eller empirestilen, som denne bygning hører til, vandt som ideal indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Facaden har en sikker proportionering i det ydre, der kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt og i de to enkle kordongesimser af nexø-sandsten under hhv. førstesalens og andensalens vinduer. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger, og endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative, harmoniske facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår enkel, pudset og malet med den profilerede gesims som eneste dekoration. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til trapperummene med de formentlig oprindelige toløbstrapper med alle detaljer og til de oprindelige fyldningsdøre til lejlighederne. I lejlighederne afspejler planløsningen periodens foretrukne beboelsestype med to forbundne stuer mod gaden og den semi-ovale spisestue i hjørnefaget samt sidehusets ensartede række af værelser langs en lang gang, der ender med køkken og pigekammer. Der er mange bevarede snedkerdetaljer fra opførelsen og den i perioden foretrukne karnis-profil går igen i små og store varianter på paneler, døre og karme. Lofterne har fine stukgesimser med klassiske dekorationsdetaljer. I sidehusene er køkkenildstedskapperne stadig bevaret.

Arkitektonisk værdi

Bygningernes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition i forhuset med den blanke mur med oprindeligt fremstående hamborgfugning, de pudsede indfatninger omkring vinduerne, der angiver en rangorden blandt etagerne med de fineste og højeste etager fra første etage og op. Øverst er den markerede hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk under det teglhængte heltag. Kordongesimsen under vinduerne på første og anden etage har dertil den vigtige funktion, at den skaber visuel sammenhæng mellem i facaden. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til ejendommens overordnet harmoniske fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den blandede vinduessætning, den enkle, ensartede farvesætning med en enkel hovedgesims, der alt i alt skaber et klassisk københavnsk gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de bevarede planløsninger på etagerne, trapperummene med de bevarede trapper samt de generelt helstøbte og oprindelige snedkerinteriører af høj kvalitet med den tidstypiske udformning af fyldinger og datidens foretrukne formsprog med karnisprofilet.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links