Fiolstræde 34-36, København
Bygningshistorie
Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade samt det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt). Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murer- og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk nord for København. Under bombardementet i København sigtede Englænderne efter Vor Frue Kirkes tårn, og om morgenen den 5. september 1807 ramte en raket, og tårnet brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Det udviklede sig til en såkaldt fladebrand med ildstorm, hvilket betød at branden hurtigt spredte sig i det omkringliggende kvarter. Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport, herunder Fiolstræde blev hårdest ramt under Københavns bombardement, som ødelagde i alt 305 beboelseshuse og anrettede større eller mindre skader på et stort antal andre ejendomme. Forhuset nr. 34 blev opført af murermester Poul Egeroed i 1810-11. Efter 1907 er den oprindelige port blevet sløjfet sammen med en tidligere trekantfronton over den stadig synlige fordakning, og en ny port blev slået igennem vest herfor. De oprindelige dækplader over kældernedgangene blev tillige fjernet under denne ombygning. Forhuset nr. 36 med tilhørende sidehus med samme gesimshøjde blev opført i 1812, ligeledes af murermester Poul Egeroed. Hovedgesimsen var oprindeligt udsmykket med sparrehoveder og klokker. En kældernedgang, hvorover der var en konsolbåren dækplade, er ligeledes sløjfet, sandsynligvis i 1900-tallet. I sidehuset har en del af første etage stået åben indtil 1860'erne, hvorefter der blev muret op og sidehuset blev omdannet til hestestald.
Beskrivelse
Fredningen omfatter to sammenbyggede forhuse, Fiolstræde 34 og 36, der ligger som en del af i husrækken midt i det ældre København. Derudover er der et tilhørende sidehus vinkelret på gårdsiden midt imellem de to forhuse. Sidehuset opdeler grunden i to gårdhaver, der er en del af et større gårdrum, som følger hele karréen. Den nordøstlige del af sidehuset er et helt nyt hus opført efter fredningen, og det indgår således ikke i fredningen. Forhuset Fiolstræde 34 er en grundmuret bygning i tolv fag med fire etager over en høj kælder. Facaden er pudset og afsluttes i hvert yderfag af en refendfuget lisén. Den høje kælder og stueetagen er refendfuget og hvidmalet med en rosafarvet kordongesims med mæanderbort øverst. Den øvrige facade er sandfarvet, og under et bredt tagudhæng ses en sparrenkopgesims. Bygningen har et rødt, teglhængt heltag med tre skorstenspiber i rygningen, og i tagfladerne ses enkelte, traditionelt udførte kviste med torammede, brunmalede vinduer. Stueetagens to midterste fag udgør et markant portfag med en let fremhævet midtrisalit med sparrenkopgesims. Selve porten er en nyere, mørkmalet, traditionel, trefløjet fyldingsport. Til højre for porten findes to store ældre gadelamper i jern og kobber, der er fastgjort på muren. Stueetagens øvrige fag optages af nyere, høje og smalle glaspartier med brunmalede rammer. De fleste ruder er faste, dog er to udført som glasdøre til stueetagens to butikker. Facadens øvrige vinduer er alle ældre, brunmalede korspostvinduer med en enkelt tværsprosse i de nederste rammer samt ældre hjørnebånd og hængsler. Bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink. Forhusets gårdside og det fredede sidehus sydside er berappet og kalket med jernvitriol samt har en sorttjæret sokkel og en hvid, retvinklet gesims med flere led. Forhuset og sidehuset er sammenbygget ved et smigfag og to tilbagetrukkede fag. Vinduerne varierer mellem to, fire og seksrammede vinduer med opdelte nedre rammer som i facaden. Alle vinduer er hvidmalede og traditionelt udførte med hjørnebånd og hængsler. To rækker vinduer er placeret forskudt i forhold til etageadskillelserne og afslører trappeopgangenes placering. Dørene til gården er nyere, mørktmalede, traditionelle, fyldingsdøre med rude i den øverste del. Foran to af trapperne er granittrin og smedejernsværn. Portrummet er asfalteret og har pudsede vægge og pudset loft. Forhuset Fiolstræde 36 er en grundmuret bygning på fem fag i tre etager over en høj kælder. Den høje kælder og stueetagen er pudset, refendfuget og hvidmalet samt afsluttes af en hvid kordongesims med blomsterranker. Den øvrige facade er opført i brune teglsten og fuget med hamborgfuger. Øverst ses en kraftig, profileret, hvid hovedgesims. Bygningen har et rødt, teglhængt heltag med to skorstenspiber, hvoraf den ene er placeret i rygningen ved gavlen til naboejendommen mod nord, mens den anden er placeret i tagfladen mod gården, hvor der tillige er en række kviste med torammede vinduer, zinktage og -flunker. I facadens nordlige yderfag er en traditionel, tofløjet fyldingsport med gående dør i midten samt ældre beslag og låsetøj på bagsiden. Over den kraftige porthammer er et ældre, vifteopsprosset overvindue. Facadens vinduer udgøres af ældre, brunmalede korspostvinduer med en enkelt tværsprosse i de nederste rammer samt ældre hjørnebånd og hængsler. Vinduerne i stueetagen har desuden sandstenssålbænke. Kældervinduerne er nyere etrammede, faste vinduespartier med krydssprosser og termoruder. Bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink. Til højre for porten findes to store ældre gadelamper i jern og kobber, der er fastgjort på muren. Forhusets gårdside samt den nordlige facade på det fredede sidehus er pudset og gulkalket samt har en sorttjæret sokkel og en hvid, retvinklet gesims med flere led. Forhuset og sidehuset er sammenbygget ved et skråtstillet smigfag. Vinduerne varierer mellem to, fire og seksrammede vinduer, der alle er hvidmalede og traditionelt udførte med småtopsprossede ruder, hjørnebånd, hængsler og skifersålbænke. Der er enkelte nyere fyldingsdøre til både stueetagen og kælderen. Portrummet er belagt med forskellige granitsten og har pudsede vægge og pudset loft. I portrummet findes en ældre, tofløjet fyldingsdør ind til opgangen. Døren har ruder i den øverste del og en profileret indfatning. Forhusene, Fiolstræde 34-36, er begge indrettet med butikker i kælder- og stueetage og herover en lejlighed på hver etage samt en trappeopgang mod gården. I lejlighederne er i store træk en ældre grundplan, idet stuerne ligger mod gaden, mens kamre, køkken og badeværelser enten ligger mod gården eller i en nyere kerne midt i bygningen. I sidehuset ligger nærmest de to forhuse en fælles ældre køkkentrappe. Herefter er der erhvervslokaler og opbevaringsrum i kælder og stueetagen samt lejligheder på de øvrige etager. Spidsloftet er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Generelt gælder for alle bygninger, at der er en traditionel materialeholdning, omend den i sidehuset hovedsageligt er nyere ligesom de fleste lysningspaneler, indfatninger og døre er nye. Flere af lejlighederne har nyere gennembrydninger mellem den fredede del og den nyopførte, ikke fredede, del. Kendetegnet for materialerne i alle tre bygninger er, at der er brædde- eller parketgulve, pudsede vægge og lofter samt enkelte gipsvægge. Alle badeværelser og køkkener fremstår med nyere overflader. Hovedtrapperne i forhusene og køkkentrappen i sidehuset er velbevarede med udskårne detaljer på forvangerne, og affrundede håndlister samt balustre omkring en durchsicht. Der er tillige ældre fyldingsdøre ind til lejlighederne. De bedst bevarede bygningsdele og -detaljer findes i stuerne på første og anden sal i forhusene og består af helpaneler på ydervæggene, brystningspaneler på mange af de øvrige vægge samt feltinddelte vægge og ovnpilastre. Der er tillige ældre et- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, greb og gerichter samt stukgesimser og rosetter. Der er endvidere lysningspaneler, der mod gaden i stueetagen er udført med indbyggede skodder. Motivet med helpaneler og lysningspaneler findes i stor stil på samtlige etager både i forhusene og i sidehuset. I den sydlige del af nr. 34 findes åbne ildsteder i køkkenerne mod gården på alle etager.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi for de to forhuse knytter sig til beliggenheden i Fiolstræde, hvor de begge indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og klassicistiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som en velbevaret helhed. Hertil kommer den miljømæssige værdi af gårdrummene, der på trods af store ombygninger og fjernelse af tidligere baghuse, stadig indordner sig under den for København så traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehuse.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Fiolstræde 34-36 knytter sig til at forhusene fremstår som eksempler på den nedtonede senklassicisme, der prægede Københavnske borgerhuse i tiden efter både Københavns brand i 1795 og efter bombardementet i 1807. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, som blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Efter 1800 blev borgerhusenes facader gradvist forenklet: de tidligere frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at fremhævelsen af midterpartiet med de flade, forsænkede murfelter mellem etagerne, også faldt bort. De nye facader i senklassicistisk stil var mere enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader en sikker proportionering. Denne udvikling ses tydeligt i Fiolstræde 34-36, hvor facaderne er nøgterne med kun refendfugede underfacader samt dekorerede kordongesimser mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. Ligeledes er facadernes korspostvinduer med opdelte, nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem de repræsentative facader og de mere funktionelt betingede gårdsider, der fremstår pudsede og med profilerede gesimser som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I forhusene gælder det opdelingen med butikker i den nederste del og lejligheder herover. Hertil kommer den velbevarede planløsning i lejlighederne, der er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaden, mens de mere private og funktionsbetingede rum ligger mod gården. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses særligt af hovedtrappernes detaljer samt stuernes forskellige paneler, vinduesindfatninger, loftsstukkatur, en- og tofløjede fyldingsdøre med enkle små fyldinger og klassicistiske gerichter. Tillige har mange af dørene bevaret de oprindelige indstukne hængsler og greb, og de ældre vinduer har bevarede håndsmedede anverfere og stormkroge, hvilket igen kan påvise bygningens alder. De bevarede ovnpilastre indikerer hvor de oprindelige ovne har været placeret, og endelig påvises køkkenernes oprindelige placering ved de bevarede åbne ildsteder.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi for forhuset Fiolstræde 34 relaterer sig i det ydre til den enkle facadekomposition med udsmykket kordongesims og hovedgesims med sparrehoveder, der giver den lange facade et afbalanceret udtryk. Særligt kordongesimsen med mæanderbort er et vigtigt element i den samlede arkitektoniske komposition, da den sammen med refendfugernes linjer og vinduernes taktfaste placering bidrager til bygningens overordnet harmoniske og værdige fremtræden. Hertil kommer den enkle symmetri i stueetagen, hvor porten bliver det markante midtpunkt, og hvor risalitten, tilbagetrækningen af porten i muren og den fremspringende gesims skaber en effektful dybdevirkning. Ydermere har det stor arkitektonisk værdi, at de store butiksvinduer, selvom de er nyere, ikke på noget tidspunkt afviger fra facadens vinduestakt. Den arkitektoniske værdi for forhuset Fiolstræde 36 knytter sig til den enkle facade, der på elegant vis opdeles af den dekorerede kordongesims. Herved skabes en visuel markering af den monumentale, refendfugede underfacade og den prunkløse overfacade, der dog har sin helt egen arkitektoniske værdi ved anvendelsen af Hamborgfuger. De stærkt fremspringende fuger tildeler næsten facaden et mønster, hvorved facaden får et levende spil. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager tillige til bygningens overordnet harmoniske og værdige fremtræden. Ydermere betones den nedre del af facaden ved den store port, der er tilbagetrukket i muren, samt ved de fremspringende sandstenssålbænke, der alle er elementer, som skaber relief i facaden. Endelig gælder det for både Fiolstræde 34 og 36, at farveholdningen med varme jordfarver i overfacaderne står i kontrast til de lyse underfacader, hvilket har stor arkitektoniske værdi. Fælles for de to forhuses gårdsider og sidehusets gårdsider er de enkle kalkede mure, hvis farveholdning i gul og jernvitriol frembringer et varmt og stemningsfuldt udtryk, der harmonerer med de øvrige gårdsider i det store sammenhængende gårdrum. Hertil kommer vinduer og døre, som i kraft af deres mørke farve står i kontrast til murene og dermed træder tydeligt frem. Ydermere er der arkitektonisk værdi ved de småtopsprossede vinduer i gårdsiden for nr. 36. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og trapperummene, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer tildeler rummene en borgerlig og klassicistisk elegance. Særligt i de større lejligheder på de højloftede etager fornemmer man en arkitektonisk værdi ved de netop lyse og højloftede rum, der fremstår helstøbte med de mange paneler og fyldingsdøre. Paneler og døre samt væggenes feltinddelinger med lister er vigtige for, at rummene fremstår velproportionerede og sammenhængende. Ydermere er der stor arkitektonisk værdi i trappernes durchsicht, særligt ved den store trappe i nr. 36, hvor den gennemgående durchsicht skaber muligheder for at lyset kan fordele sig ned igennem trapperummet samtidig med, at man ved et kig op igennem fornemmer den ensartede detaljering omkring trappens vanger, balustre og håndliste, der følger trappen rundt i en spiral.
