Fiolstræde 7, København

Fiolstræde blev ødelagt ved den store brand i 1728, men blev herefter bebygget med småhuse. Gaden undgik at blive beskadiget under branden i 1795, men englændernes bombardement i 1807 var hård ved gadens huse. Forhuset på Fiolstræde 7 blev opført i 1819. Facaden har siden opførelsen fået butiksvinduer i den oprindelige fagbredde og kældervinduerne er blevet blændet. I 1997 blev alle bagbygninger revet ned.

Fiolstræde 7 ligger som en del af husrækken i det indre København og består af et forhus. Forhuset er grundmuret og opført i fire etager og på ti fag. Heltaget er hængt med røde vingetegl, og i tagfladen mod gaden ses fem kviste, og flere nyere tagvinduer ses i tagfladen mod gården. I rygningen ses to skorstenspiber. Den nederste del af facaden, kælder- og stueetagen, er referendpudset og lyst gråmalet. Denne del afsluttes af et bånd, og herover står facaden i rød, blank mur med hamborgerfuger. Facaden afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims. Bygningens vinduer er ældre korspostvinduer med underdelte rammer, som er malet lysegrå med undtagelse af vinduerne i den øverste etage som er torammede med tre ruder i hver ramme, og stueetagens nyere etrammede butiksvinduer som er grønmalede. I det yderste fag ses en gennemgående portgennemgang med fladbuet stik og gitterlåge. I det modsatte yderfag ses en nyere dør med glas i den øverste halvdel. I portgennemgangen er hoveddøren placeret. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Gårdsiden er pudset og gulmalet over en sortmalet sokkel og afsluttes af en hvidmalet hovedgesims. I det fjerde fag ses en indgang med en nyere glasdør. De hvidmalede vinduer er ældre korspostvinduer med underdelte rammer med undtagelse af øverste etage som er torammede med tre ruder i hver ramme. Kælderetagens vinduer er grønmalede og med stålsprosser. I det indre er forhuset disponeret med to lejligheder på hver etage. Tagetagen er indrettet til bolig med synlige hanebånd. Spidsloftet er indrettet med pulterkamre, mens kælderen anvendes til opbevaring. En traditionel planløsning er i overvejende grad bevaret med henholdsvis en tre og to fags stue mod gaden. Mod gården ligger et værelse, badeværelse og køkken samt hovedtrappe. Den ældre hovedtrappe er bevaret med spinkle, drejede balustre og håndliste samt oval durchsicht. Hver lejlighed har to entredøre, henholdsvis en ældre tofløjet og ældre enfløjet fyldingsdør. Køkkener og badeværelser er i overvejende grad nyere. I lejlighederne er nogle ældre bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede vægge mod gaden, kakkelovnspilastre, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, stukkatur, vægmaleri samt vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge. De fleste vinduer har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, linoleum, fliser og klinker samt støbte gulve.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 7 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Af regelsættet for det nye byggeri, der var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, følger Fiolstræde 7 følgende punkter: at samtlige udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og hovedgesimser måtte ikke længere være af træ.Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af København. Fiolstræde 7 er fra 1819, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor, var toneangivende. Empirens facader var meget enkle i deres formsprog og havde ligesom i klassicismen en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med samme vinduesstørrelse i alle etager, vinduernes regelmæssige takt og det brede, ornamenterede gesimsbånd mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der står pudset og med en muret gesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. De bevarede planløsninger med de to repræsentative stuer en suite mod gaden, et værelse og køkken mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer samt de oprindelige bræddegulve, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende klassicistiske gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, vægmaleri og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med bånd og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Båndet mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. Refendfugningen, den røde, blanke mur med hamborgfuger, de få horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer og døre bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Fiolstræde 25-27, København
• Politigården, København
• Store Kongensgade 082, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen