Fiolstræde 9 ligger på Fiolstræde 9 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Fiolstræde blev ødelagt ved den store brand i 1728, men blev herefter bebygget med småhuse. Gaden undgik at blive beskadiget under branden i 1795, men englændernes bombardement i 1807 var hård ved gadens huse, hvoraf flere nedbrændte. Forhuset på Fiolstræde 9 blev opført i 1829. Forhuset har haft skiftende butikker og værtshuse i stueetage og kælderen. Enkelte vægge, paneler og døre er i nyere tid blevet rekonstrueret.

Beskrivelse

Fiolstræde 9 ligger som en del af husrækken i det indre København og består af et forhus. Forhuset er grundmuret og består af en høj kælderetage og herover fire etager. Forhuset er i fem fag. Heltaget er hængt med røde vingetegl med tre kviste mod gaden og to kviste mod gården. I rygningen ses to skorstenspiber. Kælder og stueetage er referendpudset og lyst gråmalet. Denne del af facaden afsluttes af et bånd, og herover står facaden i gul, blank mur med hamborgerfuger. Facaden afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims. Bygningens vinduer er ældre korspostvinduer med underdelte rammer, som er malet lyst gråt med undtagelse af kælderetagens nyere, etrammede vinduer som er grønmalede. I det yderste fag ses en gennemgående portgennemgang med en ældre, dobbeltfløjet, grønmalet revledør, og herover er et halvrundt, opsprosset og grønmalet overvindue. I det modsatte yderfag ses en kældernedgang med en nyere dør. I portgennemgangen er hoveddøren placeret, som er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør. Gårdsiden er pudset og malet og afsluttes af en hvidmalet hovedgesims. Over portåbningen ses et ældre, halvrundt overvindue som er opsprosset og hvidmalet. I det modsatte fag ses en kældernedgang med en nyere dør. De hvidmalede vinduer er ældre korspostvinduer med underdelte rammer. I det indre er forhuset disponeret med en lejlighed på hver etage. Tagetagen er indrettet til bolig, og på spidsloftet er der pulterrum. Kælderen er indrettet til erhverv. En traditionel planløsning er i overvejende grad bevaret med henholdsvis en tre og to fags stue mod gaden. Mod gården ligger to kamre, badeværelse og køkken samt hovedtrappe, med undtagelse af stueetagen, som kun har to tofags stuer og et kammer. Den ældre hovedtrappe er bevaret med spinkle, drejede balustre og håndliste. Køkkener og badeværelser er i overvejende grad nyere. I lejlighederne er nogle ældre bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder brystnings-, pille- og lysningspaneler, kakkelovnspilastre, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, stukkatur samt vinduesdetaljer, herunder anverfere og stormkroge. De fleste vinduer har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, linoleum, fliser og klinker.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde 9 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter englændernes bombardement i 1807. Af regelsættet for det nye byggeri, der var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter bybranden i 1795, følger Fiolstræde 9 følgende punkter: at samtlige udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og hovedgesimser måtte ikke længere være af træ. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af København. Fiolstræde 9 er fra 1829, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var meget enkle i deres formsprog og havde ligesom i klassicismen en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med samme vinduesstørrelse i alle etager, vinduernes regelmæssige takt og det brede, ornamenterede gesimsbånd mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en muret gesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. De bevarede planløsninger med de to repræsentative stuer en suite mod gaden, et eller to værelser og køkken mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer samt de oprindelige bræddegulve, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Hertil kommer, at etagehøjden og ydermurenes vægtykkelse på traditionel vis mindskes opefter i bygningen.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med bånd og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk. Båndet mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. Refendfugningen, den gule, blanke mur med hamborgfuger, de få horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer og døre bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den tætte vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links