Fløjstrup Skov er en 220 ha stor skov, der afslutter samlebetegnelsen Aarhusskovene mod syd. Fra Giberås udløb fortsætter skoven sydpå i forlængelse af Marselisborgskovene. Fløjstrup Skov er en varieret løvskov med en række mindre moser og fugtige lavninger. Plantelivet omfatter flere sjældne arter som rederod, alm. snylterod samt bjerg-, lodden og smuk perikon. Fløjstrup Skov har et imponerende svampeliv. I alt er der fundet knap 600 arter, heriblandt abrikoskoralsvamp, liden kantarel, sølvskinnende rørhat, bleg rørhat, djævlerørhat, anisskørhat og herkuleskæmpekølle. Skoven er udpeget som habitatområde.
Fløjstrup Skov

Blomstrende brombær har lokket en kejserkåbe ned fra trækronerne, hvor den har mæsket sig i bladenes klistrede lag af sukkerholdige bladlusefterladenskaber. Med et vingefang på op til næsten 7 cm er kejserkåben Danmarks største perlemorsommerfugl, og størrelsen alene gør den som regel let at kende. Den imponerende dagsommerfugls orangerøde hanner og mere brunlige hunner er på vingerne i juli og august, hvor de bl.a. kan opleves i Fløjstrup Skov.
Videre læsning
Læs mere om Skove i Aarhus Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Aarhus Kommunes geologi
- Aarhus Kommunes landskaber
- Aarhus Kommunes klima
- Kulturlandskabet i Aarhus Kommune
- Det åbne land i Aarhus Kommune
- Ferske vande i Aarhus Kommune
- Kyster i Aarhus Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Aarhus Kommune
Se alle artikler om Skove