Flynder Å

Med en vægt på 15‑35 kg er bæveren Europas største gnaver. En strømlinet krop, flad hale og svømmehud mellem tæerne gør bæveren perfekt tilpasset til et liv i vandet. Den bygger sit bo af grene, kviste og mudder på bredden af vandløb eller søer. For at forhindre rovdyr i at komme ind i boet, placeres indgangen under vandoverfladen. Er vandet ikke dybt nok, kan bæveren bygge dæmninger over især mindre vandløb, hvorved vandet opstemmes, og der opstår en sø.
.
Flynder Å syd for Møllesøen i Klosterheden.
.

Den ca. 27 km lange Flynder Å udspringer nord for Fabjerg. Herfra løber åen mod syd og sydvest gennem Klosterheden, hvor en opstemning midt i skoven har skabt Møllesøen. Fra Klosterheden fortsætter åen sydpå til Bækmarksbro, hvor den drejer mod vest og gennemløber først Tangsø og derefter Indfjorden. Åens nederste strækning fra Indfjorden til udløbet i Nissum Fjord kaldes Færgen. I Klosterheden har åen et forholdsvis naturligt forløb, mens den i nord og syd er delvis reguleret. Tidligere var der tre opstemninger i forbindelse med dambrug, men de er nu fjernet, og åen er lagt tilbage i et mere naturligt, mæandrerende forløb.

Åens planteliv omfatter bl.a. mannasødgræs, vedbendvandranunkel, storblomstret vandranunkel, vandstjerne og sideskærm. I Møllesøen domineres vegetationen af grenet pindsvineknop. Butbladet vandaks er den dominerende vandplante i Tangsø, men søen huser også flere sjældne arter som den rødlistede vandpeberbækarve. I den brakvandede Indfjorden er hjertebladet vandaks og akstusindblad de mest almindelige arter. Fiskebestanden i Flynder Å omfatter bl.a. bæklampret, aborre, grundling, skalle, strømskalle og bækørred samt trepigget og nipigget hundestejle. Både bjergvipstjert og isfugl yngler ved Møllesøen, og her kan man om vinteren også møde vandstæren. Flynder Å har desuden en god bestand af odder, ligesom bæverne sætter deres tydelige spor langs åen.

Møllesøen blev fredet i 1984, og nordsiden af Indfjorden og Færgen kanter fredningen af Krogshede Enge fra 1975. Såvel Færgen som Indfjorden er også en del af Nissum Fjord Vildtreservat. I Klosterheden indgår åen i habitatområdet Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage, mens strækningen fra Bækmarksbro til udløbet er udpeget som habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområde.

Bæverens tilbagevenden

Bæveren forsvandt fra Danmark ved overgangen fra bronze- til jernalder for 2.000‑2.500 år siden, formentlig pga. jagt og forringelse af dens levesteder. I efteråret 1999 vendte den tilbage, da 18 bævere blev indfanget ved Elben i Tyskland og efterfølgende udsat i Flynder Å-systemet i Klosterheden.

De store gnavere trivedes i Vestjylland, og i 2016 var den jyske bæverbestand nået op på ca. 200 dyr. Siden udsætningen i Flynder Å har bæverne bredt sig mod nord til Lund Fjord i Vejlerne, mod øst til Halkær Bredning i Himmerland og sydpå til Skjern Å- og Varde Å-systemerne. Det er endnu usikkert, om bæverne har etableret faste ynglebestande på sine sydligste og nordligste forekomster, men i Himmerland er der i dag en fast bestand.

Da bæverne overvejende er aktive fra skumring til solopgang, ser man dem sjældent. Derimod kan man bl.a. i Klosterheden og ved Bækmarksbro se bæverens spor i form af dæmninger, huller og fældede træer. En af begrundelserne for at genindføre bæveren til Danmark var netop, at den ved sine aktiviteter skaber en mere dynamisk natur med skovsumpe, småsøer og lysninger i skov og krat. Indførelsen har dog ikke kun været en succeshistorie. Lodsejere og naboer til bæverne har fx haft problemer med fældede træer og dæmninger, der medfører oversvømmelser. I 2015 brugte Naturstyrelsen således 2.168 timer og 632.948 kr. på at håndtere bæverproblemer i Vestjylland.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Lemvig Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande