Et blik ind i Terminal 3 i Københavns Lufthavn, Kastrup. Terminalen blev åbnet i 1998 og fungerer også som jernbanestation, bl.a. for togtrafikken over Øresundsforbindelsen. Check-in til en stor del af lufthavnens internationale flyvninger foregår i terminalen, som desuden rummer lufthavnens ankomsthal.
.

Fly har i stort omfang afløst togtrafik på internationale rejser. Flytrafikken er stigende, og i 2018 nåede antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne ca. 18,2 mio., hvoraf 90 % fløj internationalt. Københavns Lufthavn er i særklasse med ca. 235.000 årlige flyvninger, mens Billund er nummer to med ca. 38.000 flyvninger om året. Selve den infrastruktur, der er knyttet til flytrafikken, er arealmæssigt begrænset. I nogle tilfælde er lufthavnen tæt knyttet til byudviklingen. Billund kan siges at være vokset i symbiose mellem lufthavnen og LEGO. Det store byudviklingsområde Ørestad i København er tænkt med tæt adgang til den internationale flytrafik.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks bebyggede land

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om infrastruktur