Flyvestation Værløse

En del af Flyvestation Værløse set mod nordøst mod Laanshøj og Søndersø i 2018, hvor transformationen af det tidligere militærområde er i fuld gang. I bygningerne i forgrunden ligger bl.a. Filmstationen, og bagved ses den ca. 3 km lange og 50 m brede startbane samt en del af det rekreative område ejet af Naturstyrelsen.
.
Om morgenen d. 9. april 1940 angreb tyske Messerschmitt-jagerfly flyvepladsen ved Værløse. 11 flyvemaskiner på flyvestationen blev ødelagt, og 34 beskadiget. Et dansk rekognosceringsfly blev skudt ned, og de to ombordværende officerer blev dræbt. På billedet ses ødelagte danske fly efter det tyske angreb: i forgrunden et rekognosceringsfly af typen Fokker C.V M/26 og i baggrunden et bombefly af typen Fokker D.XXI.
.
Hagekorsforsynet rosetfibula fra jernalderen. Fibulaen blev fundet under Besættelsen i forbindelse med den tyske værnemagts udvidelse af Flyvestation Værløses landingsbane.
.

Området omkring Flyvestation Værløse har udviklet sig fra militærlejr og flyveplads til rekreativt og naturrigt område med nye funktioner i de tidligere kasernebygninger.

Området i dag

De åbne områder, der er ejet af Naturstyrelsen, er i dag udlagt som rekreativt område, og overdrev er den dominerende naturtype. Den tidligere flyvestations område rummer også flere vandhuller, rørskov og moser. I øst findes desuden et lille hedeareal. Ynglefuglene omfatter bl.a. sanglærke, græshoppesanger, vibe og natugle, mens mosehornugle, skovhornugle og blå kærhøg jævnligt ses om vinteren. Dertil kommer et rigt insektliv, der bl.a. tæller dagsommerfugle som violetrandet ildfugl og dværgblåfugl.

I 2005 rejste Danmarks Naturfredningsforening en fredningssag på 440 ha af området, og i 2008 blev fredningen gennemført. Fredningskendelsen blev i 2009 ophævet af Naturklagenævnet, og i dag indgår kun den nordøstlige del af flyvestationen i en 66 ha stor fredning fra 2009, som også omfatter Præstesø og den allervestligste del af Søndersø.

Der er byudvikling i den nordlige og sydlige del af området, og Juul Frost Arkitekter A/S har udviklet det nye by- og boligområde ved den tidligere flyvestation. I alt 21 bygninger, bl.a. den tidligere brandstation, autogård, gården Fuglebækgård samt en række andre bygninger spredt i området skal nedrives, mens de fleste militære bygninger genanvendes. De oprindelige bygninger er fra 1910‑13 og præget af militærbyggeriets symmetriske stramhed og forsynet med dekorative udsmykninger. Store dele af Sydlejren ejes af Freja Ejendomme A/S og er udlagt til bl.a. erhverv. Her ligger bl.a. Filmstationen, der råder over 17,9 ha af området, og som bruger de tidligere militærbygninger og hangarer til både at huse en række firmaer, afholdelse af events samt filmoptagelser til reklame, tv og film, fx Danmarks Indsamling i 2014, ligesom scener til film som den danske Hvidsten Gruppen fra 2012 og den norske Kongens valg fra 2016 er indspillet på Filmstationen. Derudover ejer Nationalmuseet de tidligere Herkuleshangarer og har siden 2016 haft åbne magasiner i disse. Bygninger fra Værløselejren er desuden bevaret, fx Nordlejren i boligområdet Laanshøj, opkaldt efter stedets højeste punkt. Furesø Kommunes fremtidige befolkningsekspansion er bl.a. knyttet til Sydlejren.

Den militære flyveplads

Områdets militære brug begyndte i 1910, hvor soldater blev uddannet i en sommerlejr på området. I 1913 blev kasernebyen Værløselejren indviet med bl.a. administrationsbygning, gymnastiksal og købmand.

En ny epoke begyndte i 1934, da Hærens Flyvetropper udvidede med landingsbane og fem hangarer for Hærens Flyveplads ved Værløse, også kaldet Sydlejren. Under den tyske besættelse af Danmark 1940‑45 havde flyvepladsen i Værløse strategisk betydning for besættelsesmagten, der efter et luftangreb overtog flyvepladsen og derefter udvidede den kraftigt. Adskillige gårde og landsbyen Bringe blev nedlagt.

I efterkrigstiden blev lufthavnen udvidet flere gange, bl.a. med et nyt kontroltårn, operationsbunker, to hangarer for store transportfly og 12 for jagerfly i årene 1973‑78. Desuden åbnede en flymekanikerskole i 1947 og en fenrikskole, en hundeførerskole og en sergent- og reserveofficersskole i 1951, ligesom landingsbanen blev udvidet i 1953 og i 1970’erne. Flyvestation Værløse blev formelt etableret i forbindelse med oprettelsen af Flyvevåbnet i 1950. I løbet af 1950’erne blev flyvestationen mobiliseringsflyveplads for NATO. Både Flyvevåbnets transport- og redningseskadrille havde til huse på flyvestationen og havde bl.a. store transportfly, der fløj til Grønland og Færøerne, personfly for kongehus og regering samt amfibiefly og helikoptere, der deltog i miljøovervågning og redningstjeneste. Som følge af forsvarsforliget i 1999 begyndte en afvikling af de militære aktiviteter fra 2004.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Furesø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land