Frivilligheden har mange former og størrelser i Aarhus – fra græsrødder og hverdagsaktivisme til foreninger inden for det kulturelle, sociale og sportslige område. Aarhus Byråd vedtog i 2016 en medborgerskabspolitik, der er udviklet i fællesskab af borgere, foreninger, erhvervsliv, frivillige, uddannelsessteder og politikere. Medborgerskabspolitikken erstatter og bygger videre på den model for borgerinddragelse, der blev formuleret i 2004.

Aarhus Kommune har omkring 500 idrætsforeninger, 1.000 frivillige folkeoplysende foreninger, 500 seniorforeninger og 500 foreninger inden for det sociale område. Dertil kommer de frivillige, der deltager i forbindelse med de mange kulturelle begivenheder eller engagerer sig i bestyrelses- og rådsarbejde på fx skoler, dagtilbud, plejehjem og lokalcentre.

Det var med afsæt i dette omfattende frivillige arbejde, at kommunen søgte om og fik titlen som Europæisk Frivillighovedstad 2018. Titlen gav anledning til at fejre, anerkende og skabe synlighed om de mange engagerede borgere i kommunen. Et resultat heraf blev festivalen Folkets Møde, som fejrer og debatterer frivilligheden. Festivalen blev første gang afholdt under frivillighovedstadsåret.

Frivillighed historisk set

De første typer pølsevogne fra Børnenes Kontor i Aarhus præsenteres på Rådhuspladsen i byen d. 2. februar 1949. Siden da har Børnenes Kontor i Aarhus med stor succes drevet pølsevogne i byen. Vognene ejes af Børnenes Kontor, men drives af selvstændige forpagtere. Indtægten dækker kontorets omkostninger. Alle sponsorater og donationer går derfor ubeskåret til hjælpearbejdet. Børnenes Kontor blev stiftet d. 1. december 1898 i København, mens afdelingen i Aarhus åbnede i 1944.

.

Frivillighed i det ældre Aarhus havde fokus på at skabe bedre vilkår for trængte medborgere og på at give adgang til viden for menigmand. Oberst Julius Høegh-Guldberg oprettede i 1821 Aarhus Stiftsbibliotek med kongens tilladelse. Biblioteket, der lå i lokaler i Aarhus Domkirke, adskilte sig fra andre biblioteker i tiden, da det ikke udelukkende var forbeholdt velstillede borgere. Det betragtes som det første egentlige folkebibliotek i Aarhus.

I 1906 stiftede filantropen Ellen Schepelern Kvindehjælpen i Aarhus, der havde til formål at uddanne unge kvinder, der var kommet i uføre, til at blive gode mødre og hustruer.

Fra Besættelsen og frem kom der fokus på at give børn gode oplevelser i en oplevelsesfattig hverdag. På initiativ fra rådmand Christian Nielsen stiftedes Børnenes Kontor i Aarhus i 1944. Formålet var at medvirke til børns trivsel under Besættelsen, og foreningen sørgede bl.a. for, at børnene kom på sommerferie. Børnenes Kontor hjælper fortsat udsatte aarhusianske børn. Vagtmester i Falck og kirketjener ved Aarhus Domkirke Evald Boesen Petersen, kaldet Onkel Evald, arrangerede fra 1950’erne og 40 år frem stævner, udflugter, rejser og fester for både unge og ældre handicappede i Aarhus.

Frivilligt socialt arbejde

Det Kærlige Måltid er et initiativ, hvor frivillige tilbereder et gratis måltid mad til familier ramt af alvorlig sygdom. Initiativtageren er Charlotte Thyberg, der her ses i baggrunden.

.

Der er omkring 500 frivillige sociale foreninger og derudover ca. 500 seniorforeninger og -klubber i Aarhus Kommune. Foreningerne spænder over tilbud målrettet socialt udsatte og sårbare borgere til interesseklubber for aktive seniorer. De frivillige seniorforeninger og sociale foreninger i Aarhus kan gratis låne lokaler på Folkestedet, Værkstedet, Fristedet Skæring og Huset Trøjborg, som er kommunens fire frivillighuse. Op imod 800 foreninger benytter frivillighusenes lokaler, værksteder, sale, køkkener og øvrige faciliteter. På de 37 lokalcentre, som er spredt over hele kommunen, kan foreninger og andre lokale aktører også bruge og låne faciliteterne gratis.

Det foreningsdrevne kultur- og frivillighedshus Sager der Samler blev grundlagt i 2012 af en gruppe, som oprindelig ønskede at lancere et efteruddannelsestilbud. Huset, der har haft forskellige adresser i Aarhus C, har hjulpet mange nye frivillighedsprojekter på vej, bl.a. Social Sundhed, som er et netværk af frivillige studerende, der bygger bro mellem borgere og sundhedssystemet. Desuden kan nævnes Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede, som er en arbejdsplads for udviklingshæmmede, der holder til i vaskeriet i boligforeningen Søvangen i Brabrand, samt Skraldecaféen, der indsamler overskudsmad og bl.a. arrangerer fællesspisning for mennesker, der mangler penge til mad. Derudover findes KlostergadeCentret i midtbyen.

En række frikirker driver socialt-diakonalt arbejde i kommunen, fx Betaniahjemmet drevet af metodister, men også folkekirken er meget engageret i diakoni, og Kirkens Korshær har fra 1918 været til stede flere steder i Aarhus og driver i dag bl.a. varmestuer og værksteder, ligesom man har fixerum for narkomaner.

Aarhus Kommune har to frivilligcentre, hhv. Frivilligcenter Aarhus og FrivilligCenter for Seniorer. Frivilligcentrene er organiseret som selvstændige foreninger, men kan opnå et økonomisk tilskud fra staten, forudsat at de får et kommunalt tilskud af tilsvarende størrelse. Begge centre har ca. 120‑130 medlemsforeninger og er omdrejningspunkter for det frivillige sociale arbejde i kommunen. Frivilligcenter Aarhus afvikler hvert år en FrivilligBørs. Det er en moderne markedsplads, hvor foreninger, virksomheder og offentlige tilbud mødes og bytter ressourcer og kompetencer med hinanden.

De kulturelle foreninger

I foreningen Bedre Barsel blev åbningen af Danmarks første barselshus fejret i september 2018. Huset, der ligger centralt i Aarhus, skal fungere som fysisk mødested for forældre på barselsorlov.

.

Kommunens mange kulturhuse, kulturelle foreninger og festivaler er helt afhængige af frivillig arbejdskraft. Eksempelvis aktiverer musikfestivalen NorthSide mere end 5.000 frivillige over tre dage. Nogle kulturhuse og -foreninger opererer udelukkende med frivillige uden ansat personale. Det gælder fx paraplyorganisationerne Kultursamvirket, som er en sammenslutning af kulturinstitutioner i Aarhus med ca. 60 medlemsforeninger, og Samrådet for amatørkultur i Aarhus Kommune med ca. 85 medlemsforeninger. Andre mere veletablerede kulturinstitutioner som fx spillestederne arbejder med en kombination af ansatte og frivillige.

I forbindelse med at Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017, etablerede Fonden Aarhus 2017 et netværk af frivillige, der bestod af mere end 4.500 personer, som hjalp til med afviklingen af de mange arrangementer. Netværket er fra 2018 videreført af VisitAarhus med støtte fra Salling Fonden og Aarhus Kommune og omfatter i 2019 ca. 1.900 frivillige, der hjælper med at afvikle en bred vifte af kultur- og idrætsarrangementer. Andre institutioner opbygger deres egen stab af frivillige, fx Aarhus Festuge med cirka 300 tilmeldte.

Kulturhuse

Der undervises i akvarel i kultur- og medborgerhuset Elværket Åbyhøj.

.

Frontløberne er et Aarhusinitiativ fra 1989, der drives af de unges egne idéer og projekter. Aktiviteterne har spændt fra store festugearrangementer til uddannelse i produktionsskoleregi. I det meste af perioden har Frontløberne opereret fra en bygning i Mejlgade i Aarhus, men siden 2014 har de haft lokaler i det tidligere mediehus ved havnen.

Børnekulturhuset i Aarhus ligger i den tidligere folkeskole Brobjergskolen. Derudover kan nævnes Ungdomskulturhuset, Det Gamle Gasværk i Brabrand og Elværket Åbyhøj.

Idrætsforeninger og idrætsliv

Før 1970’erne var fodbold aarhusianernes foretrukne deltageridræt, efterfulgt af håndbold, atletik, roning, kampsport og cykling. På landet var gymnastik meget populært. De store halbyggerier i 1960’erne og 1970’erne forandrede foreningslivet; således blev antallet af medlemmer i svømmeforeninger tredoblet fra 1970’erne til 1990’erne. I 1980’erne sprang de 30‑40-årige på sundhedsbølgen, og i de senere år er der sket en stor stigning i antallet af seniorer over 60 år i kommunens idrætsforeninger. I dag er svømning den største idrætsgren, efterfulgt af gymnastik, badminton, fodbold og golf. Højbjerg Badminton Klub (stiftet 1946) har fostret flere store badmintontalenter, bl.a. Camilla Martin og Peter Gade. Der findes 491 medlemsforeninger (2018) af DGI, DIF eller Firmaidrætten. Byens to største idrætsforeninger er Århus Firma Sport med 10.369 medlemmer og vinterbadeklubben Vikingeklubben Jomsborg ved Den Permanente Badeanstalt med 9.676 medlemmer (2018). Begge stiftet i 1933. Århus Firma Sport blev grundlagt under navnet Firmaernes Fodbold Forbund af ledere og medarbejdere fra en række af byens store firmaer.

Forstæderne og enkelte villakvarterer har hver deres idrætsforening med et udvalg af sportsgrene. Størst af disse er Lystrup Idrætsforening med 7.610 medlemmer, efterfulgt af AGF – byens ældste sportsforening fra 1880 – med 5.430 medlemmer. Foreningerne i hhv. Højbjerg, Risskov, Harlev, Tilst, Studstrup, Solbjerg, Mårslet og Vejlby har mellem 1.341 og 3.452 medlemmer (2018). Aarhus Idrætsforening af 1900, i daglig tale Aarhus 1900, ligger i midtbyen med 16 underafdelinger med hver deres sportsgren.

Løb i byens gader og naturområder har vokset sig stort, og i dag afholdes regelmæssigt flere store løbebegivenheder. Det ældste løb er Riis Skov Løbet fra 1914 arrangeret af Aarhus Fremad Atletik (stiftet 1879). Marselisløbet har siden 1972 fundet sted i Aarhus Festuge med Aarhus 1900 Atletik/Motion som hovedkraft. Under titlen Marselisfestival har der også været afholdt skolestafet og cykelløb siden hhv. 1990 og 1992. De mange løb arrangeres som regel i samarbejde med kommercielle partnere, og der afholdes en række halvmaratonløb og løbestafetter for virksomhedsansatte. DHL Stafetten er det største løb for virksomhedsansatte; i 2018 deltog ca. 45.000 løbere over tre dage i Mindeparken. Aarhus Motion tilbyder en del løbs- og mountainbikeevents i og omkring Aarhus, mens Aarhus 1900 Atletik/Motion siden 1975 har afholdt 1900 Stafetten og andre løb.

Fitness og yoga er store sportsgrene, der primært dyrkes i kommercielt regi, mens cykling og hverdagsløb har gode rammer i skovene. Den traditionelle idræt udfoldes især i kommunalt støttede haller. Vejlby-Risskov Idrætscenter er Aarhus’ største idrætskompleks. Kommunen ejer ni idrætscentre. Atletikken har to hovedcentre, Ceres Park & Arena (tidligere Aarhus Idrætspark) og Marselisborghallen. Der spilles ishockey i Aarhus Skøjtehal.

AGF

AGF-spillere, bl.a. målmand Henry From (tv.) og anfører Aage Rou Jensen (yderst th.), jubler søndag d. 5. juni 1955 i Idrætsparken. Klubben vandt 3‑1 over AB og blev dansk mester for første gang. 34.900 tilskuere så aarhusianerne vinde kampen.

.

Aarhus Gymnastikforening af 1880 er en af landets ældste sportsklubber med rødder helt tilbage til den tid, da idrætten så småt begyndte at blive mere organiseret i Danmark. Den blev stiftet d. 26. september 1880 på initiativ af kommis Christian Christensen med det formål at »fremme og udvikle Færdighed i Legemsøvelser og Vaabenbrug«. I begyndelsen kunne det aarhusianske borgerskab navnlig dyrke gymnastik og fægtning.

I løbet af nogle år ændrede foreningen dog formål til at ville udbrede idrætten til hele byens befolkning, og i 1896 var sergent J.C. Jensen initiativtager til at oprette en atletikafdeling. Klubben udvidedes i begyndelsen af 1900-tallet med sportsgrenene svømning, fodbold og tennis, før håndbold kom til i 1935 og basketball i 1992. Disse idrætsgrene udgør afdelinger af AGF i dag, der for længst har givet slip på fægtningen. AGF er i dag den fjerdestørste idrætsforening i Aarhus og en bredspektret idrætsklub. For de fleste danskere er den nok mest af alt synonym med fodboldholdet, der spiller i den bedste række, Superligaen.

Historisk set er AGF en af de mest succesrige danske fodboldklubber med fem danske mesterskaber og ni pokaltitler, men begyndelsen var svær. Da AGF spillede sin første kamp d. 2. november 1902, tabte holdet med 5‑2 til Aarhus Idrætsklub Olympia. AGF-spillerne kom dog hurtigt efter det. I 1908 vandt de klubbens første titel, da holdet slog Ringkøbing med 3‑2 i den jyske mesterskabsfinale, og året efter kunne de atter lade sig kåre som fodboldkongerne af Jylland.

Den første tid spillede AGF sine kampe på Galgebakken, hvor Aarhus Universitet ligger i dag, og på en bane ved Friheden i den sydlige del af byen. I 1911 fik foreningen klubhus og baner ved Dalgas Avenue, og i 1920 begyndte holdet at spille sine kampe på det nybyggede Aarhus Stadion (nu Ceres Park & Arena), som har været AGF’s hjemmebane lige siden.

Træningsområdet var et kommunalt ejet anlæg og derfor delt med andre Aarhusklubber. Men i AGF’s bestyrelse herskede en trang til at blive herre i eget hus, så i 1935 købte foreningen 14 tønder land i Viby. Dengang var det et godt stykke uden for Aarhus’ bygrænse, og det affødte protester blandt medlemmerne, at området lå så langt væk. Men d. 15. juni 1942 indviede AGF ikke desto mindre sit nye anlæg under navnet Fredensvang. Der holder klubben fortsat til, og i dag er det en integreret del af byen.

I 1940’erne begyndte den sportslige succes også for alvor at tage fart for AGF, der i 1927 var kommet med i den nyoprettede Danmarksturnering. Klædt i klubbens klassiske dragter med hvide trøjer og marineblå shorts spillede aarhusianerne sig til DM-bronze tre år i træk fra 1949 og frem. Det første mesterskab vandt de i 1955 med profiler som Henry From, John Amdisen og Aage Rou Jensen på holdet samt den ungarske træner Géza Toldi på sidelinjen.

Bortset fra tre sæsoner med nedrykning til 1. division har AGF siden 1991 været i Superligaen. De seneste medaljer ligger dog tilbage i 1997, da det blev til bronze med spillere som Stig Tøfting, Martin Jørgensen og Thomas Thorninger på holdet. Den seneste pokaltriumf kom i 1996, og det seneste mesterskab i 1986. Det er altså ved at være noget tid siden, at AGF har været med i den absolutte top, og klubben har da også til tider været plaget af så meget uro på direktionsgangen, at den er blevet kaldt for »Galehuset«.

Alligevel er holdet stadig en væsentlig del af den aarhusianske identitet, som både lokale politikere og byens kendte børn som bl.a. Flemming »Bamse« Jørgensen og Thomas Helmig har omfavnet. Trods de seneste to årtiers nedture er de lokale fans trofaste. Med reference til den særlige Aarhusdialekt kalder de deres hold for »de hviie«.

Bakken Bears

Amerikanske Tobin Carberry i Bakken Bears’ hvide trøje under den første finalekamp mod Horsens IC d. 2. maj 2019 i Vejlby-Risskov Hallen. Efter den fjerde DM-finale mod Horsens IC d. 13. maj samme år vandt Bakken Bears DM-guldet i basketball i sæsonen 2018‑19.

.

Med godt 14.000 medlemmer i Danmarks Basketball Forbund er basketball ikke en synderlig stor dansk idræt – selv om antallet af registrerede aktive udøvere er vokset med mere end 3.000 siden 2013. Alligevel har landets mest vindende klub på herresiden, Bakken Bears, hævdet sig på den internationale scene. I 2018 spillede bjørnene fra Aarhus sig frem til semifinalen i den europæiske turnering FIBA Europe Cup som det andet nordiske hold nogensinde.

Det var et foreløbigt højdepunkt for klubben, der er udsprunget af en af de første basketballklubber i Danmark, Aarhus Basketball Forening (ABF) fra 1953. Etableringen fandt sted, blot fem år efter at Basketballforbundet blev stiftet i 1947 af gymnastikinspektør N.C.D. Petersen. I 1962 blev ABF til Idrætsklubben Skovbakkens Basketballafdeling (Skovbakken Basketball). Eliteafdelingen blev udskilt i år 2000 og fik navnet Bakken Bears, efter amerikansk forbillede. Holdet er Danmarks mest succesrige på herresiden og har vundet 17 danske mesterskaber. Første gang var i sæsonen 1957/58, mens resten er kommet fra 1997 og frem, senest i 2018/19-sæsonen. Bakken Bears spiller sine hjemmekampe i Vejlby-Risskov Hallen med plads til godt 1.800 tilskuere.

Sejlsportens Aarhus

Med beliggenhed ned til Århus Bugt og Kalø Vig er Aarhus en oplagt sejlsportskommune. Kapsejlads er da også en integreret del af kommunens og Aarhus’ historie.

I ca. 1879 stiftedes Aarhusbugtens Sejlklub, der fik fabrikant Alexius Leth som sin første formand. Den havde til formål at »fremme Lystsejlads, navnlig på Aarhusbugten«. Det skulle bl.a. ske ved »saa ofte som muligt at foranstalte mindre og større Sejladser med Lystfartøjer«. I 1902 ændrede klubben navn til Aarhus Sejlklub.

Gennem årene har sejlklubben fostret talrige mestre som fx Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen. I 1998 fusionerede Aarhus Sejlklub og Aarhus Yachtklub. Klubben, der har godt 500 medlemmer, er ikke den eneste sejlsportsforening i kommunen, som langs kysten rummer fire andre sejlsportsklubber samt Solbjerg Søsport, som sejler på Solbjerg Sø.

Aarhus Internationale Sejlsportscenter, på det yderste af Aarhus Ø ved indsejlingen til Aarhus Lystbådehavn, blev indviet i 2018. Centeret skabte rammerne til VM i sejlsport, der blev afviklet i Aarhus i 2018. Bag Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter står Sailing Aarhus, Dansk Sejlunion, Team Danmark og Idrætssamvirket Aarhus.

Studenteridrætten

Studenteridrætten er en vigtig, men ikke så medlemsrig del af byens idrætsliv. I 2018 fandtes 16 foreninger under paraplyorganisationen Aarhus Universitets-Sport (AUS). Foreningerne havde tilsammen 2.600 medlemmer, hvoraf 1.600 var studerende. AUS, der årligt modtager et stort tilskud fra universitetet, har rødder tilbage til midt i 1940’erne, hvor Lærerforsamlingen ved Aarhus Universitet nedsatte et sportsudvalg. Den ældste af disse foreninger er JAI Fodbold og JAI Håndbold. JAI – Jysk Akademisk Idrætsforening – blev stiftet i 1943 efter Jysk Akademisk Idrætsklub, der vides at have eksisteret i perioden 1930 til 1937. Ud over håndbold og fodbold kan nævnes AUS Basket (stiftet ca. 1950) og Jysk Akademisk Fægteklub (stiftet i 1950’erne).

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige