Aarhus Gymnastikforening af 1880 er en af landets ældste sportsklubber med rødder helt tilbage til den tid, da idrætten så småt begyndte at blive mere organiseret i Danmark. Den blev stiftet d. 26. september 1880 på initiativ af kommis Christian Christensen med det formål at »fremme og udvikle Færdighed i Legemsøvelser og Vaabenbrug«. I begyndelsen kunne det aarhusianske borgerskab navnlig dyrke gymnastik og fægtning.
I løbet af nogle år ændrede foreningen dog formål til at ville udbrede idrætten til hele byens befolkning, og i 1896 var sergent J.C. Jensen initiativtager til at oprette en atletikafdeling. Klubben udvidedes i begyndelsen af 1900-tallet med sportsgrenene svømning, fodbold og tennis, før håndbold kom til i 1935 og basketball i 1992. Disse idrætsgrene udgør afdelinger af AGF i dag, der for længst har givet slip på fægtningen. AGF er i dag den fjerdestørste idrætsforening i Aarhus og en bredspektret idrætsklub. For de fleste danskere er den nok mest af alt synonym med fodboldholdet, der spiller i den bedste række, Superligaen.
Historisk set er AGF en af de mest succesrige danske fodboldklubber med fem danske mesterskaber og ni pokaltitler, men begyndelsen var svær. Da AGF spillede sin første kamp d. 2. november 1902, tabte holdet med 5‑2 til Aarhus Idrætsklub Olympia. AGF-spillerne kom dog hurtigt efter det. I 1908 vandt de klubbens første titel, da holdet slog Ringkøbing med 3‑2 i den jyske mesterskabsfinale, og året efter kunne de atter lade sig kåre som fodboldkongerne af Jylland.
Den første tid spillede AGF sine kampe på Galgebakken, hvor Aarhus Universitet ligger i dag, og på en bane ved Friheden i den sydlige del af byen. I 1911 fik foreningen klubhus og baner ved Dalgas Avenue, og i 1920 begyndte holdet at spille sine kampe på det nybyggede Aarhus Stadion (nu Ceres Park & Arena), som har været AGF’s hjemmebane lige siden.
Træningsområdet var et kommunalt ejet anlæg og derfor delt med andre Aarhusklubber. Men i AGF’s bestyrelse herskede en trang til at blive herre i eget hus, så i 1935 købte foreningen 14 tønder land i Viby. Dengang var det et godt stykke uden for Aarhus’ bygrænse, og det affødte protester blandt medlemmerne, at området lå så langt væk. Men d. 15. juni 1942 indviede AGF ikke desto mindre sit nye anlæg under navnet Fredensvang. Der holder klubben fortsat til, og i dag er det en integreret del af byen.
I 1940’erne begyndte den sportslige succes også for alvor at tage fart for AGF, der i 1927 var kommet med i den nyoprettede Danmarksturnering. Klædt i klubbens klassiske dragter med hvide trøjer og marineblå shorts spillede aarhusianerne sig til DM-bronze tre år i træk fra 1949 og frem. Det første mesterskab vandt de i 1955 med profiler som Henry From, John Amdisen og Aage Rou Jensen på holdet samt den ungarske træner Géza Toldi på sidelinjen.
Bortset fra tre sæsoner med nedrykning til 1. division har AGF siden 1991 været i Superligaen. De seneste medaljer ligger dog tilbage i 1997, da det blev til bronze med spillere som Stig Tøfting, Martin Jørgensen og Thomas Thorninger på holdet. Den seneste pokaltriumf kom i 1996, og det seneste mesterskab i 1986. Det er altså ved at være noget tid siden, at AGF har været med i den absolutte top, og klubben har da også til tider været plaget af så meget uro på direktionsgangen, at den er blevet kaldt for »Galehuset«.
Alligevel er holdet stadig en væsentlig del af den aarhusianske identitet, som både lokale politikere og byens kendte børn som bl.a. Flemming »Bamse« Jørgensen og Thomas Helmig har omfavnet. Trods de seneste to årtiers nedture er de lokale fans trofaste. Med reference til den særlige Aarhusdialekt kalder de deres hold for »de hviie«.