Foreninger og frivillige i Københavns Kommune

Ungdomshuset på Dortheavej 61 åbnede i 2008 og består af en hovedbygning og et anneks. Bygningerne er indrettet med forskellige faciliteter som spillestedet Dödsmaskinen, forskellige værksteder, møderum, træningslokale og husets bogcafé, som ses her. Fonden Jagtvej 69 lejer lokalerne af Københavns Kommune, hvorfra fonden også er bevilliget et driftstilskud.

.
Børn og voksne til Kulturhavn Festival i 2019 lader sig instruere af danseinstruktører fra en lokal danseforening. Festivalen har siden begyndelsen på Islands Brygge i 2001 forsøgt at få flere københavnske børn og unge til at melde sig ind i byens idrætsforeninger, men har igennem årene også bredt sig til flere områder og er blevet en stor kulturfestival.
.
Loppemarked på Den Røde Plads. Nørrebrohallen åbnede i den tidligere sporvognsremise i 1973 og har siden været center for bydelens idræts- og kulturliv. Nørrebrohallen har gennemgået en række renoveringer, og i 2019 flyttede Nørrebro Bibliotek ind i en flot renoveret afdeling af hallen.
.

Artikelstart

Ligesom andre kommuner med en høj befolkningstæthed og en ung befolkning har København procentvis færre foreningsaktive end landkommunerne trods en større procentvis støtte til dem.

I Københavns Kommune ses kultur- og idrætsforeningerne i stigende grad som centrale aktører i arbejdet for at løse udfordringerne i de socialt belastede bydele. Siden 2003 har frivillige i FritidsGuiderne KBH hjulpet udsatte børn og unge ind i kommunens idræts-, kultur- og spejderforeninger. I 2010 åbnede GAME Streetmekka i den gamle remise på Vesterbro. Det fondsstøttede projekt forsøger gennem gadeidræt at skabe sociale og sundhedsmæssige forandringer for børn og unge i udsatte boligområder.

En del af kommunens støttemidler bliver uddelt som bydelspuljer af 12 lokaludvalg. Ideen med lokaludvalg opstod i forbindelse med, at København var europæisk kulturby i 1996. Siden 2001 har Kultur- og Fritidsforvaltningen arrangeret Kulturhavn Festival, hvor kommunens idrætsforeninger, kulturhuse, aftenskoler m.m. står bag aktiviteter og derigennem kan reklamere for sig selv.

Mere om foreninger og frivillige i København

Frivilligt socialt arbejde og frivillighedscentre

Kvindebevægelsen besatte Dannerhuset i 1979 for at forhindre en planlagt nedrivning. En stor landsindsamling gjorde det muligt at købe huset i 1980 og videreføre det som kvindekrisecenter. I 2020 findes der i Københavns Kommune syv krisecentre for voldsramte, heraf er fire målrettet kvinder, et er for mænd, og to er for begge køn.

.

Ishtar – De etniske rødstrømper er en socialøkonomisk virksomhed på Nørrebro, der tilbereder mellemøstlig mad til bl.a. catering og sælger delikatesser fra butikken i Blågårdsgade. Isthar er drevet af både frivillige og ansatte kvinder, der alle har rødder i Mellemøsten. Alt overskud går til socialt arbejde.

.

Kirkens Korshær i Bispebjerg har til huse på Drejervej og rummer tilbud til socialt udsatte, bl.a. børn, familier og netværksgrupper for kvinder. På stedet ligger også varmestuen Hotel Jens. Brugerne kommer hovedsagelig fra bydelene Bispebjerg og Nørrebro.

.

Kommunen er hjemsted for en række landsdækkende frivilligorganisationer og socialøkonomiske fondes hovedkontorer, der hjælper socialt udsatte, fx Røde Kors, Mødrehjælpen (1924), Kirkens Korshær (1912), Red Barnet Ungdom (2003) og Fonden for Socialt Ansvar (2003).

Omkring 12 af kommunens væresteder, herberger, krisecentre m.m. er et resultat af det socialfilantropiske arbejde i Indre Mission og dennes søskendeorganisationer, som så dagens lys omkring år 1900. Siden 1980’erne har det sociale arbejde i kommunen i stigende grad målrettet sig flygtninge og indvandrere i udsatte boligområder. Fra omkring år 2000 har de store socialøkonomiske fonde fået stigende betydning, fx forsikringsselskabet Skandia, der via Fonden for Socialt Ansvar (2003) i 2008 stiftede projektet Bydelsmødre i København. Initiativet er målrettet etniske minoritetskvinder i udsatte boligområder.

Mange frivillige indsatser har siden 1970’erne været målrettet misbrugsmiljøet på Vesterbro. Disse har ofte været med til at rykke på lovgivning og offentlige indsatser, fx Fixelancen fra 2011, der indrettede fixerum i en ombygget ambulance. Hjemløseavisen Hus Forbi blev grundlagt i 1996 i anledning af FN’s internationale fattigdomsår og Københavns status som europæisk kulturby. Trampolinhuset blev grundlagt i 2010 af omkring 100 frivillige asylansøgere og danske asylaktivister som modreaktion på den danske asylpolitik.

Kommunen har fire frivilligcentre: Frivilligcenter SR-Bistand på Nørrebro (1975), Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (2007), Frivilligcenter Amager (2001) og EnergiCenter Voldparken (2012) i Husum. Centrenes hovedopgave er at rekruttere frivillige og rådgive de lokale frivillige foreninger. Også den selvejende institution Hyltebjerggård i Vanløse har siden 2012 drevet et frivilligcenter. Københavns Kommunes Frivilligråd fra 2017 erstattede det mere politiske Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde, som eksisterede i perioden 1998‑2016.

Kulturelle foreninger og frivillighed

Frivillighed inden for det kulturelle område er centreret om de lokale bydeles kulturhuse, biblioteker, teatre, spillesteder og lokalarkiver. Med inspiration fra Sverige etablerede Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2008 støttepuljen Snabslanten, hvor man kan søge om støtte til projekter for unge i København. Det er ungdomskulturhuset KraftWerket, der sammen med et ungdomspanel bestyrer Snabslanten.

Kultur- og Fritidsforvaltningen oprettede i 2009 frivilligkontoret Cph Volunteers med base i Huset-KBH. Kontoret hjælper bl.a. byens store ikkekommercielle festivaler og arrangementer med rekruttering af frivillige.

De store landsdækkende kulturinstitutioner, som har hjemsted i kommunen, har også mange frivillige tilknyttet. Tusindvis af frivillige har fx siden 2009 hjulpet Københavns Stadsarkiv med at digitalisere arkivalier. Nævnes kan også ULK, Unges Laboratorier for Kunst på Statens Museum for Kunst (SMK), grundlagt i 2017.

Adressen Jagtvej 69 er kendt af de fleste københavnere, til trods for at den har været et hul i husrækken siden 2007, hvor Ungdomshuset blev ryddet og siden revet ned. Et nyt Ungdomshus blev taget i brug på Dortheavej, mens det fortsat er uvist, hvad der skal ske med grunden på Jagtvej. Ungdomshuset rummede bl.a. værksteder og undergrundsscene og var drevet af husets brugere. Bygningen var fra 1897 og opført som Folkets Hus for arbejderbevægelsen. Til højre ses Frank Shepard Faireys gavlmaleri Jagtvej 69 fra 2011.

.

Kulturhuse

I anledning af genåbningen af Stengade 30 under navnet Spillestedet Stengade afholdtes en syvdages festival i 2010, hvor alle optrådte gratis. Bortset fra tre aflønnede kontormedarbejdere drives stedet i dag udelukkende af frivillige.

.

De første københavnske kulturhuse, begyndende med Huset i Magstræde (nu Huset-KBH), voksede ud af den medborgerhusbevægelse, der opstod i kølvandet på ungdomsoprøret. Siden blev husene lagt ind under den selvejende institution Københavns Ungdomscentre (KUC). Denne blev nedlagt i 2002, efter at et stort misbrug af centerets penge blev opdaget i år 2000. I dag er Københavns kulturhuse, med få undtagelser, kommunale institutioner, der er lagt sammen med biblioteker og idrætsfaciliteter i fire store klynger: Kultur N, Kultur Ø, Kultur V og Kultur S.

De fleste af byens kulturhuse er multifunktionelle huse, der tilbyder en bred vifte af kulturaktiviteter i form af oplevelser og events samt aktiviteter, som borgerne selv producerer eller kan deltage i. Der findes desuden en række uafhængige, mere aktivistiske kulturhuse med et mere eksperimentelt fokus. I de senere år er også etableret en del privatejede kulturhuse i ældre bygninger, fx Absalons KirkeVesterbro og Vandværket i Vanløse.

Bispebjerg

Bispebjerg fik i 2011 det nybyggede BIBLIOTEKET på Rentemestervej. Huset fungerer både som kulturhus og bibliotek. Samtidig administreres flere lokale kulturfaciliteter herfra, herunder Karens Hus på Bispebjerg Bakke som er opført som klubhus for Københavns Idrætsforening i 1927. Siden ca. 2010 har huset været hjem for en række grønne lokalforeninger, fx Agendaforening Nordvest (1998).

I området ligger også Ungdomshuset Dortheavej 61, der er en videreførelse af »Ungeren«, Jagtvej 69, der blev ryddet i 2007. Det nye hus åbnede i 2008 og drives af de unge selv på baggrund af en samarbejdsaftale imellem kommunen og Fonden Jagtvej 69.

Valby

Valby Kulturhus er indrettet i tilbageværende bygninger fra Stelling Lak og Farvefabrik fra 1920.

I Prøvehallen ved siden af Spinderiet har Teater V, som blev stiftet i 2005, til huse. Bygningen er den ombyggede Porcelainfabriken Norden fra 1916, som tidligere blev brugt til at teste porcelænsisolatorer.

Nørrebro

Det ældste kulturhus i bydelen har rødder tilbage til slumstormerbevægelsen, mens fire kulturhuse er opstået som medborgerhuse i 1980’erne og 1990’erne. Det brugerstyrede kulturhus Folkets Hus har tæt kontakt til forskellige græsrodsbevægelser. Støberiet på Blågårds Plads blev stiftet som medborgerhus i 1983. Kapelvej 44 (medborgerhus fra 1992) er et ungekulturhus med tæt forbindelse til undergrundsmusikmiljøet. I den gamle skolebygning på Nørre Allé ligger kulturhuset Union (medborgerhus fra 1993), som har fokus på interkulturelt arbejde, bl.a. som scene for verdensmusik og hjemsted for en række etniske foreninger.

I 2009 genåbnede Haraldsgadekvarterets gamle kulturhus efter en renovering under navnet Osramhuset (tidligere Mødecenter Valhalsgade). Bygningen fra 1953 i Valhalsgade 4 blev opført til og brugt af lampefabrikken Søren Madsen Lamper og Dansk Osram A/S indtil 1980. Osramhuset har specialiseret sig i bl.a. børnekultur.

Bolsjefabrikken har siden 2008 haft base i gamle kommunale smede- og værkstedsbygninger fra 30’erne i en baggård i Ragnhildgade. Huset er et aktivistisk kultursted med bl.a. cykelværksted og performancekunst.

Et af Danmarks eneste litteraturhuse, LiteraturHaus, åbnede i Møllegade i 2005 på initiativ af den tidligere leder af Huset i Magstræde Paul Opstrup. Huset er indrettet i den forhenværende metodistkirke Bethania Kirke, som blev opført af Nørrebros metodistmenighed i 1892. I 1990’erne drev et homoseksuelt par stedet som nat- og swingerklub for bøsser.

Vesterbro-Kongens Enghave

Karens Minde Kulturhus er indrettet i en stor, renæssanceinspireret bygning, opført i 1880 til Johan Kellers hjem for udviklingshæmmede. Kulturhuset, som siden 1998 har delt bygninger med Sydhavnens Bibliotek, har været i brug som beboerhus siden 1991, men blev officielt indviet som kulturhus efter en renovering i 2001. Huset drives af en forening stiftet i 1988, hvis overskud bl.a. går til Sydhavnsfestivalen og Børnekulturstedet Karens Minde. Kulturhuset har siden slutningen af 1990’erne været ramme om børnekulturfestivalen Kultur for en Tudse.

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er indrettet i den tidligere badeanstalt i Lyrskovgade tegnet af Poul Holsøe i 1930. Bygningen, som blev renoveret i 2018, begyndte som ungdomscenter i 1969, men blev i 1983 omdannet til kulturhus.

Indre By

Kulturtårnet åbnede i 2017 i det ene af de to ovale kobbertårne på siden af Knippelsbro. Til dette formål blev der foretaget en gennemgående renovering af tårnet, efter at brotårnene var gået ud af brug. Huset har fokus på moderne formater som samtale saloner, der udgives som podcasts, og på udvikling af den internationale radioscene.

.

Huset-KBH hed oprindelig Huset i Magstræde og er Danmarks næstældste kulturhus., etableret i 1970. Huset har igennem årene haft stor betydning for mange, både kunstnere og brugere.

I 1975 stormede ca. 200 christianshavnere den nedlagte Kofoeds Skole i Dronningensgade med krav om, at der her skulle være et kulturelt mødested og ikke som planlagt et parkeringshus. Det førte i 1977 til etableringen af Christianshavns Beboerhus, der fortsat drives som en selvejende institution med kommunal støtte. Huset har få ansatte og et stort antal frivillige, og det er blandt andet kendt for altid at servere gratis urtete i caféen.

I 1976 åbnede Indre By Medborgerhus, der blev etableret i den gamle sporvognsremise ved Nansensgade på den nuværende Charlotte Ammundsens Plads. Huset gik i mange år under navnet Hønen, men hedder i dag Kulturhuset Indre By.

Amager Vest

Kulturhuset Islands Brygge er et af de få kulturhuse i København, der er bygget til formålet og ikke indrettet i en allerede eksisterende bygning. Det stod færdigt i 2002 og er tegnet af Fogh & Følner Arkitekter A/S. Huset har en optimal beliggenhed ud til havnefronten og har ud over et varieret program også en velbesøgt café.

Med det planlagte kultur- og beboerhus Byens Hus, der bliver placeret ved den kommende hovedgade i Ørestad Syd, Asger Jorns Allé, kombineres børneinstitution, beboelse og kulturhus.

Nordiske kulturhuse

København har en række kulturhuse, der formidler de øvrige nordiske landes kultur. Det Grønlandske Hus fra 1974 fungerer både som kulturformidlingssted, foreningsmødested og socialt og uddannelsesmæssigt rådgivningssted. Islands Kulturhus, Jónshús fra 1970, er først og fremmest ramme om foreningsaktiviteter for islændinge, mens Det Færøske Hus, der siden 1980’erne har ligget på Vesterbro, både formidler færøsk kultur og er forsamlingshus for færinger. Derudover findes Nordatlantens Brygge ved Grønlandske Handels Plads på Christianshavn, der formidler kultur fra Grønland, Island og Færøerne samt resten af Norden. Kulturhuset blev en realitet via et samarbejde mellem repræsentanter for de involverede lande og indviet i 2003.

Studenterforeninger

København er landets største universitetsby og landets fire ældste kollegier ligger i Indre By. De ca. 100 regensianere på Danmarks næstældste kollegium, Regensen, holder en stolt foreningstradition i hævd med i alt otte foreninger, hvor Vækkerforeningen af 1832 (populært kaldet den Gamle) er den ældste.

Det var ved et gilde i Regensens have, at Studenterforeningen blev stiftet d. 16. juli 1820. Åben diskussion og fri debat er i centrum for den frivilligt drevne forening, bl.a. Fredagstaler, der arrangeres i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet.

I 2018 fejrede det tidligere USG, nu KSI, Københavns Universitets Studenteridræt sit 100-års jubilæum. Foreningen har udviklet sig fra træning for mandlige studerende over kønsopdelt træning til træning for alle på samme hold. Hallerne på Nørre Allé har været base for indendørs fodbold og håndbold. Kvindegymnastikken har haft en særlig rolle fra 1920, hvor gymnastikpædagogen Agnete Bertram indførte en mere æstetisk gymnastik. Mange nye sportsgrene er enten opfundet eller introduceret af foreningen, bl.a. basketball.

Idrætsforeninger og idrætsliv

Iklædt USG-trøje dribler den senere landsholdsspiller og topscorer i basketball Pernille Rode bolden i 1947. Basketball blev introduceret af USG’s (senere KSI) stifter, N.C.D. Petersen, i 1946. Samme år oprettede han USG Basketballklub, det første basketballhold i Danmark, og året efter Dansk Basketball Forbund (DBBF).

.

Fire kroppe foldes synkront ud i faldet fra den nyopførte udspringsvippe ved indvielsen d. 22. maj 1960 af de to bassiner, som udgjorde det nye, modernistisk inspirerede friluftsbad Bellahøjbadet. I 2009 kunne kommunen indvie det nye Bellahøj Svømmestadion, tegnet af Arkitema Architects. Den nye svømmehal blev bygget ved at overdække de to eksisterende bassiner, hvilket nødvendiggjorde en nedrivning af udspringsvippen.

.

Med 351 idrætsanlæg og 97 fitnesscentre er der 1.290 indbyggere pr. idrætsfacilitet i kommunen. Set i forhold til landsgennemsnittet er der knap tre gange så mange til at dele de københavnske faciliteter. Kommunen har i de seneste år etableret udendørsidrætsfaciliteter i og på havne, på strande, i parker, på pladser, i nedlagte industribygninger, tidligere baneområder og endda på byens tage, fx Konditaget Lüders i Nordhavn. Skolernes idrætshaller tages også flittigt i brug af idrætsforeningerne uden for skoletid.

Kommunen har dog fortsat udfordringer, og mange københavnere dyrker idræt i nabokommunernes idrætsforeninger. Københavnerne – især kvinderne – er væsentlig mindre aktive i det frivillige foreningsarbejde end landsgennemsnittet, og kommunens børn og unge under 20 år (især pigerne) dyrker væsentlig mindre idræt både i foreningsregi og individuelt.

I forhold til landsgennemsnittet løbetræner københavnerne over 20 år i højere grad individuelt, spiller mere fodbold i privat eller kollegialt regi eller træner i et kommercielt fitnesscenter. En række foreningsbaserede idrætsgrene er mere populære end på landsplan, bl.a. yoga, roning, kampsport, klatring og dans samt familie- og gadeidræt. Der er mulighed for at dyrke en af de mindre sportsgrene i kommunen som fx frisbee og cricket, og nogle af kommunens minoritetsgrupper har også stiftet deres egen idrætsforening; fx PAN idræt (1984) for LGBT-personer eller Jødisk Idrætsforening Hakoah (1924).

Sportens København

Kaproning ca. 1910 på Peblingesø, som helt op til 1970'erne kunne danne rammen om kaproning. Roning blev introduceret i Danmark som en studenter- og akademikersport i København i årene 1866‑67. En række roere fra de københavnske ro- og kajakklubber har gjort sig gældende ved olympiader og internationale mesterskaber. Det gælder bl.a. letvægtsroeren Thomas Poulsen, der sammen med resten af Guldfireren vandt guld til VM i 1994 og til OL i 1996, roerne Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen, som sammen vandt bronze ved OL i 2016, samt kajakroeren Kim Wraae Knudsen, der var med til at vinde sølv ved OL i 2008.

.

Mange sportsgrene har haft deres spæde begyndelse i Københavns Kommune og har med tiden vokset sig store. Men kommunen har dog haft svært ved at fastholde de sportslige førerpositioner.

Fodbold

I begyndelsen af 1900-tallet var kommunen det altdominerende centrum, når det handlede om svømning, atletik og fodbold. I 1913 blev det første danske mesterskab i fodbold afholdt, og fem københavnske klubber vandt de første 39 mesterskaber til og med sæson 1952-53. Det drejede sig om Kjøbenhavns Boldklub (KB), der blev stiftet i 1876 som den første fodboldklub i Danmark, og som vandt 12 af disse mesterskaber. Desuden Boldklubben Frem (Frem), stiftet i 1886, der vandt seks, Akademisk Boldklub (AB), stiftet i 1889, der vandt otte, Boldklubben af 1893 (B.93), der vandt ni, og endelig Boldklubben 1903 (B1903), der vandt fire mesterskaber. Dertil kom, at de første 71 spillere, der fra 1908 optrådte på det danske fodboldlandshold, alle var københavnere.

Fanklubben De Blå/Hvide Engle får konfettien til at flyve over deres spillere fra Boldklubben Fremad Amager i Sundby Idrætspark. Fanklubben har efter sigende fået sit navn, fordi man fra hjemme banen kan høre kirkeklokkerne ringe fra den nærliggende Højdevangskirken. Samtidig kunne de hvide ærmer på spilledragterne, som holdet i perioder bar, tage sig ud som englevinger.

.

F.C. København

De hvide og blå farver vises frem på tilskuerpladserne til UEFA Europa Leaguekampen i 2019 mellem F.C. København og Malmö FF i Parken, som Danmarks eneste københavnerklub i ligaen tabte 0‑1. Den officielle fanklub, F.C. København Fan Club fra 1991, talte i 2006 over 20.000 medlemmer. Siden er tallet faldet til under 10.000, men der findes fortsat et hav af fraktioner og undergrupper.

.

I perioden 1960‑90 havde København fuldstændig mistet sin førerposition. På den baggrund blev F.C. København (Football Club København, FCK) stiftet som aktieselskab i 1992 som overbygning på moderklubberne KB og B1903, der forlod København og etablerede sig hhv. på Frederiksberg i 1938 og i Gentofte i 1929. Klubben har i 2020 sin faste hjemmebane og administration i Parken på Østerbro.

F.C. København har i sin levetid været dansk fodbolds suverænt mest vindende klub med 13 danske mesterskaber. I løbet af 27 sæsoner har klubben 21 gange vundet medaljer.

Efter den succesfulde første sæson havde F.C. København et par mere stilfærdige år med økonomiske udfordringer i 1990’erne. Det ændrede sig dog efter købet af Parkens baner og tribuner i 1998 og oprettelsen af Parken Sport & Entertainment A/S, selskabet bag FCK. Parken Sport & Entertainment har nu en årlig omsætning på omkring 800 mio. kroner.

F.C. København er blevet så enerådende, at klubben i sæsonen 2015/2016 var den eneste klub blandt de 24 klubber i de to bedste danske rækker, der repræsenterede DBU København (Københavns Boldspil-Union, KBU). Siden er Fremad Amager (stiftet 1910) rykket op i den næstbedste række, 1. division, mens der er fire klubber fra kommunen i 2. division: Vanløse Idræts Forening (stiftet 1921), Brønshøj Boldklub (stiftet 1919), Frem og B.93.

Håndbold, ishockey og basketball

Den tendens, som gjorde sig gældende i fodboldens første år, kunne senere aflæses i tre andre store holdidrætter: håndbold, ishockey og basketball. Tre københavnske håndboldklubber vandt de første 14 danmarksturneringer i håndbold frem til 1949/50. Det var Ajax København, stiftet i 1934, med seks mesterskaber, håndboldafdelingen i Handelsstandens Gymnastikforening fra 1927 (sammenlagt med Gladsaxe i 1980) også med seks og VHC/VIDAR fra 1932 med to.

Kjøbenhavns Skøjteløberforening (KSF København), stiftet i 1869, vandt ti danmarksmesterskaber i ishockey i perioden 1956‑76. Basketballholdet Efterslægten Boldklub vandt medaljer 13 gange fra 1958, hvor de første danmarksmesterskaber i basketball blev afholdt, heraf seks guldmedaljer.

Fra 1970’erne blev de københavnske danmarksmesterskaber sjældnere. Stevnsgade Basketball (stiftet 1958) har dog siden vundet tre mesterskaber i hhv. 1979, 1980 og 1995.

Udfordringer

Mangel på tidssvarende faciliteter og på økonomisk støtte til eliteklubberne er de to største udfordringer, som kommunen har. Det er således langt sværere for københavnske sportsklubber at hente sponsoropbakning i det lokale erhvervsliv, end det er tilfældet i resten af landet. Det er en stor del af forklaringen på, at guldmedaljer – med undtagelse af F.C. København – i høj grad vindes uden for hovedstaden.

Københavns Kommune etablerede i 2004 Fonden Team Copenhagen med det formål at fremme og udvikle eliteidrætten i København. Den har et årligt budget på godt 6 mio. kroner og yder tilskud til foreningernes udviklingsarbejde og uddannelse af trænere, ledere og aktive m.m.

Idrætsforeningen Sparta Atletik & Motion (stiftet 1898) er en af de københavnske klubber, som har kunnet finde sponsormidler. Som arrangør af Copenhagen Marathon siden 1980, Københavns Kvindeløb (nu: Make a Mark CPH) og DHL Stafetten, begge siden 1981, havde Sparta en årlig omsætning på 47 mio. kroner i 2016. Den gode økonomi har været med til at sikre atletikklubben en enestående rekord i dansk idræt. Sparta vandt i 2019 mændenes danske holdmesterskab for 34. år i træk, mens kvinderne har vundet de seneste 22 år.

IRONMAN Copenhagen har været afholdt årligt under forskellige navne siden 2010, mens VM i landevejscykling blev afholdt i byens gader i 2011. I 2022 er det planlagt, at cykelløbet Tour de France indledes med en enkeltstart i de københavnske gader.

I nyere tid har kommunen investeret i større idrætsfaciliteter som Bellahøj Svømmestadion fra 2009 og Royal Arena fra 2017. I Royal Arena har der været afviklet bl.a. VM-kampe i ishockey og håndbold samt internationale e-sportsstævner med deltagelse af det danske e-sportshold Astralis.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige