De danske forsamlingshuse kan på mange måder ses som monumenter over foreningstiden, som perioden fra slutningen af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet ofte omtales. Alene i perioden 1885-1905 blev der bygget ca. 900 forsamlingshuse rundtomkring i de danske landsogne.
Ud over at forsamlingshusene historisk set udspringer af civilsamfundet, og en del fortsat er foreningsorganiserede, har de også fungeret som lokale samlingssteder for mange andre typer af foreninger. De har bl.a. spillet en stor rolle for gymnastikken, husmorforeninger og foredragsforeninger. Generelt var – og er – de grundlovssikrede rettigheder foreningsfrihed og forsamlingsfrihed i høj grad hinandens forudsætninger.
Forsamlingshusenes rolle har dog ændret sig over tid, og i dag udgør udlejninger til private fester en stor del af forsamlingshusenes aktiviteter. De benyttes dog også stadig til aktiviteter som foredrag, banko, dans, revy mv. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse har i dag registreret over 1.100 forsamlingshuse fordelt på deres 11 landsdelsforeninger.
En undersøgelse fra 2010 viste, at der gennemsnitligt var 80 arrangementer om året i hvert enkelt forsamlingshus. Der er dog store forskelle på forsamlingshusenes aktivitetsniveau, og hvilken rolle de spiller i lokalsamfundet. Fra »de stille huse«, der næsten ikke bliver brugt, over »nøglehuse«, som primært udlejes til private, til »professionelle festhuse« med fast forpagter. Endelig er der de såkaldte landsbykulturhuse, der fungerer som lokale samlingssteder for kulturelle, sportslige og sociale aktiviteter. Sidstnævnte afspejler sig også med etableringen i 1987 af landsforeningen Kulturhusene i Danmark, der ligesom Danske Forsamlingshuse omfatter både kommunale og foreningsdrevne huse, og de kan være finansieret på mange forskellige måder. Men i modsætning til forsamlingshusene er mange af kulturhusene geografisk placeret i landets større byer. Nogle af disse kulturhuse kan ses som kommunale flagskibe, hvor der er arbejdet meget med arkitekturen, og hvor mange forskellige funktioner – eksempelvis biograf, bibliotek, spillested og café – er samlet under ét tag. Kulturhusene dækker dog over en bred vifte af forskellige typer af mødesteder.
Forsamlingshusenes historiske udvikling kan samlet beskrives som en udvikling fra det helt tidlige »politiske forsamlingshus « i slutningen af 1800-tallet, der udsprang af de folkelige bevægelser og den folkelige dannelse i form af gymnastik, foredrag og politiske møder, til det nutidige »borger- og kulturhus«, der i højere grad fungerer som et kulturelt og socialt samlingssted for en bred vifte af aktiviteter. Generelt er mødesteder som forsamlingshuse, skoler, idrætshaller, biblioteker og kulturhuse en central forudsætning for en stor del af foreningslivet.
