De politiske rammer for Forsvarets virksomhed er fastlagt gennem flerårige forsvarsforlig. Forsvarsforliget af 1960 står dermed som en forløber for nutidens forligsparlamentarisme. Forligene er flerårige og fastlægger de økonomiske rammer og forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteringer for en periode på normalt fire år. Forligene er brede, og 1960-forliget var skelsættende, fordi det historisk forsvarsskeptiske Radikale Venstre, der deltog i trekantregeringen (1957-60), blev en del af den forsvars- og sikkerhedspolitiske koalition sammen med Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Ændringerne i de parlamentariske styrkeforhold og skiftende regeringssamarbejder har efter årtusindskiftet ført til, at forligskredsen er udvidet. I perioden 2010-18 deltog alle partier bortset fra Enhedslisten i aftalerne.
Forsvarsforligene har ført til markante omlægninger af forsvars- og sikkerhedspolitikken. Op til 1989 udgjorde forsvarsudgifterne godt 2 % af BNP. Sovjetunionens sammenbrud førte i de følgende år til betydelige besparelser på forsvarsbudgettet, den såkaldte fredsdividende, således at udgifterne siden årtusindskiftet har udgjort under 1,5 % af BNP. I samme periode blev der i forligene aftalt en omlægning af det klassiske mobiliseringsforsvar til et forsvar baseret på specialiserede enheder til indsætning i internationale operationer.
Med det nationale kompromis, der i marts 2022 blev aftalt mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, er forsvars- og sikkerhedspolitikken på ny lagt om gennem en tiårig aftale. Centralt i aftalen er en forøgelse af forsvarsudgifterne, så de i 2033 når op på 2 % af BNP. Denne målsætning lå allerede i forliget af 2018, uden at der dog var sat en frist for indfrielsen af målet. Aftalen lægger også op til folkeafstemning i juni 2022 om ophævelse af forsvarsforbeholdet i EU.
Et tilbagevendende spørgsmål i dansk forsvarspolitik har været organiseringen af Forsvaret, specielt samspillet mellem den politiske og den militære ledelse. Et politisk ønske om at sikre en klar politisk ledelse af Forsvaret førte i 2014 til en reorganisering, hvor den militære ledelse kom til at indgå i Forsvarsministeriet som ministerens militærfaglige rådgiver, men hvor Folketinget blev sikret indsigt i forsvarschefens militærfaglige rådgivning. Forsvarskommandoen er samtidig placeret som en af ministeriets styrelser.
Hjemmeværnet er en del af det danske forsvar og hører administrativt under forsvarsministeren. Det er en frivillig militær beredskabsorganisation, der deltager i en lang række opgaver som færdselsregulering, hjælp ved oversvømmelser og storme samt i de opgaver, som påhviler Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.
